Divertikler (udposninger på tyktarmen)

Vær opmærksom på, at du godt kan opleve symptomer senere, selvom du ikke oplever dem lige nu. De fleste oplever dog generelt ingen symptomer.

Op til 25 % får symptomer fra divertiklerne. Hvis man har symptomer fra sine divertikler, har man det, vi kalder divertikelsygdom.

Symptomerne kan være:

• Ændringer i afføringen
• Maven kan føles oppustet
• Forbigående smerter i maven
• Blødning fra endetarmen

Søg altid læge, hvis du oplever blødning fra endetarmen.

Det er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, som gør, at man udvikler divertikler. Vi kan derfor ikke fortælle dig, hvorfor lige præcis du har fået divertikler. Det, vi ved, er, at divertikler bliver hyppigere med alderen og oftest forekommer i de vestlige lande.

Så længe du ikke har symptomer, er der ikke behov for nogen form for behandling. Vi anbefaler dog, at du læser de gode råd i den her vejledning, da symptomer kan opstå senere. Du kan nedsætte risikoen for at opleve symptomer, hvis du følger de gode råd.

Vi anbefaler, at du tager fibertilskud (loppefrøskaller), hvis du oplever, at du engang imellem har mavesmerter eller problemer med din afføring. Loppefrøskaller regulerer afføringen og har en god effekt på tarmens funktion.

Tag 1 stor spsk loppefrøskaller med top morgen og aften. Loppefrøskaller tages nemmest ved at blande dem op i 1 glas vand og drikke det med det samme. Nogle er glade for at blande det med juice eller saftevand, mens andre drysser det over yoghurt.

Det er vigtigt at drikke rigeligt væske, når man tager loppefrøskaller, gerne minimum 2 liter dagligt.

Når man starter med at tage loppefrøskaller, kan man de første uger opleve øget luft i maven. Det er dog forbigående og du vil typisk mærke, at det bliver bedre efter 2-4 uger.

Omkring 5 % af dem, der har divertikler, får betændelse i dem. Det kaldes divertikulitis.

Divertikulitis giver ofte følgende symptomer:

• Feber
• Smerter og ømhed i nedre, venstre del af maven
• Ændret afføring
• Påvirket almentilstand

Kontakt din læge ved symptomer på divertikulitis

Kontakt din læge ved symptomer på divertikulitis. Hvis du oplever ovenstående symptomer, kan det være, at det skal undersøges nærmere, så vi kan få afklaret, om dine symptomer skyldes divertikulitis, og hvilken behandling du i så fald kan have gavn af.

Undersøgelse og behandling ved divertikulitis

Diagnosen divertikulitis stilles ofte med blodprøver og eventuelt en CT-skanning af maven.

De fleste patienter kan udskrives umiddelbart efter skanningen og har kun brug for smertestillende behandling. Det er oftest ikke nødvendigt at behandle med antibiotika. Er der tegn på en mere kompliceret betændelse, kan det være nødvendigt med en indlæggelse. Hvis du får konstateret divertikulitis, vil du få mere information om din behandling. 

Hvis du vil vide mere, kan du læse vores vejledning om divertikulitis og kronisk divertikelsygdom på

www.udposninger2.randers.rm.dk

Spis fiberrig kost

Fiberrig kost nedsætter risikoen for symptomer fra divertiklerne. Et godt tip til at sikre, at du får fibre nok, er at spise loppefrøskaller.

Du kan opleve forbigående bivirkninger i form af øget luft i maven de første uger, efter at du er startet op med loppefrøskaller. Disse gener bliver dog oftest mindre eller forsvinder helt efter 2-4 uger.

Vi anbefaler generelt, at man følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.

Drik rigelig væske

Ved fiberrig kost og særligt ved brug af loppefrøskaller er det vigtigt at drikke nok væske. Vi anbefaler minimum 2 liter væske i døgnet. Husk at både vand, mælk, juice, kaffe, te og andre drikkevarer tæller med i dit væskeindtag.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at man højst får 400 mg koffein dagligt. 400 mg koffein svarer til 4 kopper kaffer.

Stop med at ryge

Rygning øger risikoen for, at du får betændelse i udposningerne (divertikulitis) og komplikationer ved divertikulitis. Derfor anbefaler vi, at du gør, hvad du kan for at stoppe med at ryge, hvis du ryger i dag. Du kan få hjælp til rygestop i din kommune.

Se kontaktoplysninger i vejledningen www.nikotinfri.randers.rm.dk

Vær fysisk aktiv

Fysisk aktivitet og motion stimulerer tarmens bevægelser og holder gang i tarmene på den gode måde. Vi anbefaler derfor, at du fastholder eller øger din fysiske aktivitet, og husk at al fysisk aktivitet tæller.

Sørg for at have gode toiletvaner

Afsæt tid til toiletbesøg – gerne på faste tidspunkter. Gå på toilettet, når du føler trang til det og undgå at holde dig i længere tid.

Hvis du har svært ved at komme af med afføringen, kan du sætte fødderne op på en skammel. Når benene er bøjet i en vinkel under 90 grader, åbner tarmen sig mere op. Se illustrationen nedenfor.

Hvis stillingen ikke får afføringen på gled, så hold en pause og gå på toilettet igen senere. Det er bedre end at sidde og presse hårdt i lang tid.