Du skal rotere sonden hver dag. Se vejledning under Sådan gør du
Ballonen skal tjekkes ugentligt for at kontrollere, at den kan holde tæt og dermed blive ved at holde sonden på plads.
Se hvordan under Sådan gør du.
Sådan gør du
Fikseringspladen løsnes i forbindelse med den daglige vask omkring indstiksstedet.
Tryk sonden 1½ cm ind samtidig med, at du drejer den en halv omgang.
Træk herefter sonden til og sæt den fast i fikseringspladen - dette kaldes at trække sonden tot. Det er vigtigt at fikseringspladen er 2 mm over hudniveau, da det forbygger, at sonden kan glide frem og tilbage. Hvis sonden kan glide frem og tilbage, kan det medføre, at indstiksstedet bliver større, hvilket kan resultere i sivning af maveindholdet ud gennem indstiksstedet.
Sonden bliver holdt fast inde i mavesækken af en ballon. Der er 5 ml vand i ballonen. En gang om ugen skal du kontrollere, at ballonen er tæt, så den fortsat holder sonden på plads.
Sådan gør du
Du tjekker ballonen ved hjælp af en tom sprøjte.
Sprøjten sættes på ballonporten (der står BAL), og ballonen tømmes for vand.
Herefter fylder du 5 ml frisk vand i ballonen. Du må gerne anvende vand fra vandhanen.
Sørg for, at have en ekstra udskiftningssonde liggende hjemme
Hvis sonden falder ud, er det vigtigt at få lagt en ny med det samme. Kanalen ind i mavesækken kan lukke sig inden for ganske kort tid.
Hvis du ikke har en ny sonde, kan du bruge den gamle eller et Foleykateter (plastikkateter) midlertidigt
Dette er kun til at holde kanalen åben, til du kan skifte til den rigtige sonde. En midlertidig erstatning kan ikke anvendes til ernæring.
Hjælp til at skifte
Du kan få skiftet sonden af din hjemmesygeplejerske, din egen læge, eller du kan selv lære, hvordan man gør.
Sonden behøver kun at blive skiftet ved behov.
Videre forløb
Hvis der opstår problemer med sonden, er du velkommen til at kontakte Kikkertundersøgelser
Mere information
Hvis du har fået udleveret vejledningen i print og gerne vil se den på din telefon, kan du bruge denne QR-kode:
Kontakt
Kontakt
Kikkertundersøgelser
Telefon 78 42 35 92
Telefontid Hverdage kl 08.00-15.00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/741424
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.