Kateteret kan maksimalt ligge i 3 måneder. Individuelle forhold kan betyde, at du skal have skiftet dit kateter oftere. Se under mulige komplikationer.

Kateteret skiftes af hjemmesygeplejersken eller din praktiserende læge.

Dit kateter er koblet til en dagpose (rummer ca. ½ l).

Kateteret kan fikseres (dvs. sættes fast) i en blød bue over maven. Kateteret må ikke komme over navlehøjde. For at forebygge smerter og læsioner af slimhinden i urinrøret skal du placere kateteret, så du ikke får træk på det.

Hos mænd skal penis ligge op af maven.
Anvend en nettrusse eller en anden stram trusse for at holde kateteret i ro. 

Dagposen holdes på plads på låret ved hjælp af et velcrobånd eller andet
hjælpemiddel.

Til natten skal du sætte en natpose (rummer ca. 2 l) direkte på dagposen. Nat- og dagposen skal placeres lavere end sengens højde, evt. i et posestativ.

Bruger du ventil på dit kateter, kan kateteret ligge frit i dine underbukser. 

Skift af pose/ventil

Pga. infektionsrisiko bør posen/ventilen og kateteret kun skylles 1 gang ugentligt. Det gøres, når poserne/ventilen skiftes, eller hvis det er nødvendigt at skylle kateteret.

Det er vigtigt at drikke 1½-2 liter væske pr. døgn. Det vil dog altid afhænge af omstændighederne, f.eks. har man brug for mere væske, hvis man er fysisk aktiv.

Målet er, at du producerer mindst 1 liter urin pr. døgn.

En gang dagligt skal der vaskes eller bruses omkring urinrøret, hvor kateteret
munder ud.

Ved mænd trækker man forhuden tilbage, før man vasker. Når man har vasket sig, er det vigtigt igen at trække forhuden korrekt på plads.

Tjek først, om

• kateter og pose er placeret under blærens niveau?
• der er knæk på slangen?

Hvis ovenstående er, som det skal være, skal du kontakte hjemmesygeplejersken.

Hjemmesygeplejersken kontrollerer, om

• kateteret er korrekt placeret i blæren. Det gør sygeplejersken ved at tømme ballonen, skubbe kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin.
• kateteret er tilstoppet. Det kan være nødvendigt at skifte kateter før den planlagte tid eller evt. skifte til et større kateter. Ved kalkdannelse mv. kan det eks. være nødvendigt at skifte kateteret så hyppigt som 1 gang ugentligt.

Kontakt hjemmesygeplejersken med henblik på hurtigst muligt at få anlagt et nyt kateter. 

Der bør altid ligge et ekstra kateter hjemme hos dig. 

Trods et velfungerende kateter kan der sive urin fra urinrøret og/eller fra indstiksstedet.

Det kan skyldes blærekramper. Blærekramper kan føles som kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen. Medicin kan i nogle tilfælde hjælpe på blærekramper. 

Blærekramper kan især være et problem hos patienter med visse neurologiske lidelser (sklerose, Parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid. 

Blærekramper kan også skyldes ukorrekt placeret kateter og pose. 

Når du lige har fået lagt kateteret, vil urinen efter 7-10 dage være inficeret.

Det er helt normalt og kræver som udgangspunkt ikke behandling. Drik rigeligt, i alt ca. 2 liter om dagen. Det kan ofte hjælpe. Nogen har også gavn af 2- 3 glas tranebærsaft dagligt.

Hvis du får feber eller har konstante smerter

Kontakt hjemmesygeplejersken eller din praktiserende læger, hvis din temperatur er forhøjet, eller hvis du har konstante smerter over blæren. 

Hvis du har fået en behandlingskrævende urinvejsinfektion, skal kateteret skiftes efter 1 døgns behandling.