Øvelsesprogram efter operation for overrevet styresene
Gå direkte til
Du har fået syet en seneskade i skulderen. At du får trænet og overholder forholdsreglerne i denne vejledning er en afgørende forudsætning for et godt resultat.
Vær opmærksom på
Du kan ikke regne med at få fuld funktion i din skulder igen. Du vil sandsynligvis have mén i form af nedsat kraft og bevægelighed.
Du skal bruge armslynge (collar'n cuff) efter behov.
Du må ikke aktivt løfte den opererede arm ud fra kroppen.
Du må ikke dreje den opererede arm udad.
Du må bruge den opererede arm til lette dagligdagsfunktioner, så længe du holder overarmen ind til kroppen.
Du må maksimalt belaste den opererede arm med 1 kg.
Du skal ikke længere anvende armslynge.
Du må bruge armen frit.
Du må dog stadig ikke løfte tungere ting, og du skal respektere smertegrænsen.
Du skal nu starte genoptræning i kommunen.
Du må først løfte tungere ting og starte egentlig styrketræning efter 3 måneder. Hold dig stadig indenfor smertegrænsen.
Det kan være en god ide at anvende armslyngen udenpå overtøjet. På den måde kan dine omgivelser se, at de skal passe lidt på din skulder.
Påsætning af armslynge
Sæt den ene løkke på underarmen og skub den op mod albuen.
Før slyngen ind under den opererede arm.
Før slyngen bag om ryggen og frem over den raske skulder.
Sæt hånden i den sidste løkke. Løkken skal støtte ved håndleddet.
Øvelser
For at øge cirkulationen og nedsætte risikoen for hævelse, skal du lave følgende øvelser:
Bøj og stræk albuen
Bevæg håndleddet i cirklende bevægelser
Bøj og stræk fingrene
Udfør øvelserne 4 gange dagligt den første uge. Oplever du herefter fortsat hævelse af arm eller hånd, skal du fortsætte indtil hævelsen er aftaget.
Du skal træne to gange om dagen, og hver øvelse skal gentages 15-20 gange - medmindre andet er anvist af lægen eller fysioterapeuten.
Øvelserne skal laves i stille og roligt tempo, så du har kontrol over bevægelserne.
Øvelserne skal ikke forårsage smerter, men du må gerne kunne mærke træthed og ømhed i musklerne.
Øvelse 1 - Bevægelighed i skulderen
Sid på en stol. Læg hænderne på lårene. Læn kroppen roligt fremover og lad hænderne glide ned ad benene. Ret dig roligt op igen.
Øvelse 2 - Bevægelighed i skulderen
Stå med siden til en hylde eller lignende. Anbring den opererede arm på hylden, så underarmen hviler i talje-/albuehøjde.
Træd roligt et skridt til siden væk fra hylden og roligt tilbage igen. Underarmen skal blive liggende, og du må ikke lægge vægt på armen.
Videre forløb
I forbindelse med udskrivelse fra hospitalet bliver du tilbudt genoptræning i kommunen. Hvornår du skal starte din genoptræning afhænger af din operationstype.
Det er kommunens fysioterapeuter, der varetager den videre træning. Når de instruerer dig i andre øvelser end dem, du har fået på hospitalet, er det dem, du skal følge.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapien
Østervangsvej 54 Indgang C - gå til C4 8930 Randers NØ
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/718635
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.