Øvelse 1 - Styrke af baldemuskler og lårets forside

Sid på en stol med fødderne inde under dig. Læn overkroppen fremover og rejs dig langsomt op. Sæt dig derefter ned igen. Forsøg om du kan undgå at bruge armlæn.
Øvelse 2 - Styrke af lårets forside

Sid på en stol. Bøj foden op mod næsen og stræk knæet på det opererede ben.
Hold spændingen i 5 sekunder og sænk benet langsomt.
Øvelse 3 - Bevægelighed i knæet

Sid på kanten af en stol og bøj det opererede ben så meget som muligt. Pres yderligere med det raske ben.
Hold stillingen i 5 sekunder og stræk langsomt det opererede ben igen.
Øvelse 4 - bevægelighed i knæet

Sid med det opererede ben strakt på et bord. Læg den ene hånd lige over knæet. Pres langsomt knæhasen ned mod underlaget, mens modsatte hånd holder igen i bordkanten.
Hold stillingen i 20-30 sekunder og slap langsomt af igen. Øvelsen gentages flere gange dagligt.
Øvelse 5 - Styrke af lårets bagside

Sid på en stol med en elastik rundt om begge ankler. Træk langsomt foden på det opererede ben ind under stolen, mens det andet ben forbliver stående samme sted.
Hold stillingen i få sekunder, og før langsomt foden frem igen.
Øvelse 6 - Styrke af hoftens yderside

Stå med en elastik rundt om begge ankler. Før det opererede ben ud til siden. Hoften skal være strakt, foden skal være fri af gulvet, og overkroppen skal holdes i ro.