Du kan mindske risikoen for at din hofte går af led ved at følge disse anbefalinger:
Undgå at bøje hoften over 90 grader, når du sidder eller står.
Undgå at krydse benene, når du sidder og ligger.
Undgå at bøje det opererede ben indad.
Undgå at dreje kroppen ud over den opererede hofte.
Anvend en pude mellem benene, når du ligger på siden.
Hvis du har svært ved at klare personlig hygiejne og påklædning med de restriktioner, der er efter operationen, er der mulighed for at anvende hjælpemidler.
Når du skal tage bukser på
Start med buksebenet til det opererede ben.
Hold med gribetangen omkring bukserne og før dem ned til foden.
Stik foden igennem buksebenet og træk bukserne op.
Når du skal tage strømper på
Træk strømpen på strømpepåtageren, og udvid den så der er plads til foden.
Hold i de to snore og kast strømpepåtageren ned til foden.
Stik foden ind i strømpepåtageren og træk strømpepåtageren helt fri af strømpen. Brug eventuelt den buede ende på skohornet til at trække strømpekanten helt op.
Når du skal tage sko på
Placer skohornet på indersiden af knæene.
Når du skal samle noget op fra gulv uden brug af hjælpemiddel
Før det opererede ben bagud og ræk ned mod gulvet.
Øvelser
Øvelse 1 - Bevægelighed i hoften
Lig på ryggen med strakte ben. Bøj og stræk benet, mens du lader hælen glide på madrassen. Du kan evtentuelt have et håndklæde til hjælp.
Gentag 20-25 gange.
Øvelse 2 - Bevægelighed i hoften
Bøj det opererede ben, så foden er i underlaget. Lad knæet falde ud til siden, så langt det kan.
Hold stillingen 20-30 sekunder. Gentag 3-5 gange.
Øvelse 3 - Styrke af baldemuskler og lårets forside
Stå med lige meget vægt på begge ben og støtte ved et bord. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen lænes let frem - ret op igen.
Øvelse 4 - Styrke af baldemuskler
Stå på det raske ben. Før det opererede ben strakt bagud. Foden skal være fri af gulvet, og overkrpppen skal holdes i ro.
Øvelse 5 - Styrke af hoftens yderside
Stå på det raske ben. Før det opererede ben ud til siden. Hoften skal være strakt, foden skal være fri af gulvet, og overkroppen skal holdes i ro.
Kontakt
Fysio- og Ergoterapien
Østervangsvej 54 Indgang C - gå til C4 8930 Randers NØ
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/679198
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.