Forvirringstilstand efter slag mod hovedet (PTA)

Når man er i PTA-fasen, vil man som regel ikke være orienteret i tid, sted og egne data.

Man kan have svære hukommelsesvanskeligheder, som kan variere fra den ene dag til den anden, og man kan have meget vanskeligt ved at ”lægge noget nyt ind i hukommelsen” og dermed lære noget nyt.

Først når personen i PTA er mere orienteret i tid, sted og egne data, er vedkommende i stand til at træne hukommelsen.

Hos personer i PTA-fasen kan man i større eller mindre grad se følgende adfærd:

• Konfusion
  Personen er forvirret og kan ikke lære og huske nye ting. 
  
  
• Afledelighed
  Personen har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden og bliver let distraheret. 
  
  
• Impulsivitet
  Personen gør, hvad der falder vedkommende ind uden tanke for konsekvenserne. 
  
  
• Rastløshed
  Personen har svært ved at holde sig i ro. Uroen kan ses som hvileløs vandren eller besvær med at finde ro i sengen. 
  
  
• Irritabilitet
  Personen bliver lettere frustreret og irritabel. 
  
  
• Aggression
  Personen har ofte en ”kort lunte” og kan pludselig blive meget vred.
  Dette kan komme til udtryk i både det, vedkommende siger (fx bandeord og råben) og gør (fx bider og slår).

PTA er som oftest forbigående. Tilstanden kan vare fra få minutter til flere måneder efter ulykken.

I mange tilfælde vil personen gradvist vågne mentalt. Det vil sige, at tingene over tid langsomt begynder at falde på plads for vedkommende. Fra at være forvirret og desorienteret bliver personen stadig mere klar og mere stabilt orienteret i tid, sted og egne data. 

Hvis personen kommer ud af PTA-fasen, husker vedkommende som regel ikke, hvad der er sket i denne periode. Enkelte husker dog brudstykker.

I nogle tilfælde kan tilstanden dog vise sig at være mere vedvarende. Der er formentlig en vis sammenhæng mellem længden af PTA-fasen, og hvor mange permanente mén man får efter slaget mod hovedet.

Personen vil begynde at huske enkelte episoder, for eksempel fra tidligere på dagen eller fra én dag til den næste.

Imidlertid er der ikke tale om et forløb, hvor personens udvikling er stabil. Der er snarere tale om en tilstand, der kan svinge fra det ene øjeblik til det næste. Dette er særligt udtalt tidligt i forløbet.

På det hukommelsesmæssige plan er tilstanden præget af, at personen husker ”lidt hist og lidt pist”. Det, der huskes det ene øjeblik, kan være glemt det næste.

I dagligdagen kan man se dette ved, at personen i én situation korrekt husker fx sin alder, mens vedkommende 10 minutter senere kan have glemt den igen. 
Hvis personen bliver overstimuleret og træt, vil man ofte opleve, at personen virker endnu mere forvirret og udsammenhængende.

Netop dette fænomen, hvor viden, der er tilgængelig ét øjeblik og pludselig ikke huskes næste øjeblik, kan være meget svært at forholde sig til som pårørende. Det kan fejlagtigt tolkes som ”manglende vilje” fra den ramte persons side.

I PTA-fasen er oplevelsen af sanseindtryk ofte ændret. Det betyder for eksempel, at berøring kan føles ubehagelig, ligesom der ofte kan være større følsomhed over lyde end normalt. Hos mange ses også søvnforstyrrelser.

Disse ændringer i sanseindtryk kan være med til at øge forvirring og rådvildhed hos personen og kan skabe angst.

Det er helt almindeligt, at PTA forstyrrer indholdet i talen.
Personen i PTA kan have svært ved at finde de rigtige ord og kan gentage de samme ord eller sætninger om og om igen. Andre snakker ”sort” eller bander hele tiden. Dette gælder især tidligt i forløbet.

Mange har tendens til at udfylde huller i hukommelsen med historier, der ikke svarer til den nuværende virkelighed. Det hedder konfabulering og er formentlig et forsøg på at skabe mening i deres kaotiske verden. Det er som regel ikke muligt at tale personen til fornuft eller korrigere vedkommende.

I PTA-fasen forstår personen ikke sin egen tilstand. Vedkommende kræver sig udskrevet på trods af tydelig forvirring eller går fra afdelingen uden at vide, hvor vedkommende går hen.

Personen i PTA bliver let overstimuleret, fordi vedkommendes ”informations-filter” ikke fungerer effektivt. Det betyder, at personen er ude af stand til at sortere og udelukke uvæsentlige information, som kommer fra egen krop eller fra miljøet omkring sig.

Hvis personen overstimuleres, kan vedkommende blive mere forvirret, rastløs og til tider aggressiv. Reaktionerne på overstimulering kan komme med det samme, senere på dagen eller dagen efter.

Mens personen er indlagt, vil personalet lægge en plan for vedkommende med udgangspunkt i følgende strategier:

• Personen ligger på enestue og bliver eventuelt fysisk afskærmet. 
  
  
• Personen holdes på stuen en stor del af tiden for at minimere støj og undgå overstimulation.
  
  
• Personen oplever en dagligdag med fast struktur og et trygt miljø.
  
  
• Personen får god tid til at besvare spørgsmål.  
  
  
• Personalet orienterer løbende personen om tid og sted samt om, hvad der skal ske. 
  
  
• Personalet giver kun kortfattede instruktioner og forklaringer. 
  
  
• Personalet afleder personen ved at skifte emne eller situation i stedet for at rette, når personen ”kører i ring” eller digter historier.
  
  
• Personalet forsøger at undgå, at personen bliver overtræt. Tegn på overtræthed kan bl.a. være øget muskelspænding og ændret ansigtsudtryk. Behovet for støtte og evnen til at indgå i aktivitet vurderes løbende. 
  
  
• Personalet er opmærksomme på, at personen støttes til den hvile og søvn, vedkommende har behov for.

Stimulation og træning er godt, men det skal ske i små passende doser og med pauser imellem. Personen får mere ud af mange korte aktiviteter end få lange, fordi man på den måde bedre kan sørge for, at stimulationen er tilpas. 

Du kan som pårørende hjælpe personen i PTA ved at hjælpe med at skabe et kendt miljø.

Du kan for eksempel hjælpe med at indrette stuen med kendte ting, der kan fungere som bindeled til personens liv før ulykken. Det kan være fotos med tekst, børns tegninger eller genstande, som personen er glad for.

Du vil være den, der oftest ved mest om, hvad der var vigtigt for og interesserede personen tidligere. Den viden er meget værdifuld for personalet.

Det er vigtigt, at du er til stede, mens personen er i PTA-fasen. Men personen har også behov for megen hvile.

Derfor bør dine besøg som udgangspunkt være korte, men du må gerne besøge personen flere gange over nogle timer, så længe der er pauser imellem.

I PTA-fasen vil personen desuden have svært ved at forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset til de allernærmeste pårørende; 1-2 personer ad gangen er passende.

Når du taler med personen, kan du hjælpe vedkommende ved at tale om her og nu og være konkret. Tal for eksempel om noget, I lige har lavet sammen, og brug helst korte sætninger. 

Hvis personen taler sort eller bander, så skift emne eller aktivitet i stedet for at rette på vedkommende.

Hvis personen har hukommelsesvanskeligheder, bør du undgå at spørge til ting, som du på forhånd har en formodning om, at vedkommende ikke kan svare på. Det kan eksempelvis være spørgsmål som: ”Hvad har du lavet i dag?” Støt i stedet ved at give information om situationen til personen og spørg til følelsen: "Jeg ved, du har cyklet på kondicykel i dag. Hvordan var det?”

Personen er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål, men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede vedkommende om at tage stilling til praktiske og økonomiske spørgsmål.