Når et menneske dør

Lægen indberetter dødsfald elektronisk, hvorefter der kan udstedes en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Hvis dødsfaldet er sket på sygehuset, er det sygehuslægen, som udsteder dødsattesten.

Dødsattesten indeholder personlige data, dødssted og dødstidspunkt, dødsårsag og dødsmåde. 

Nærmeste pårørende kan få information om dødsårsag og dødsmåde ved at kontakte:

• hospitalsafdeling, hvor dødsfaldet fandt sted
• afdødes egen læge.

Som pårørende kan du naturligvis altid komme til at se den afdøde.

Det kan enten ske på afdelingen eller i hospitalets kapel.

Du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte afdelingens sygeplejersker, ligesom du også er velkommen til at kontakte kapellet. Se kontaktoplysningerne under "Kontakt". 

Du har selvfølgelig også mulighed for at se din pårørende, hvis vedkommende er blevet kørt til hospitalet efter at være afgået ved døden.

I så fald skal du kontakte Kapelkontoret for at aftale nærmere.

Kapelkontoret har åbent alle hverdage kl. 8-14.30.

Udenfor Kapelkontorets åbningstid kan du kontakte Skadestuen. Se kontaktoplysninger under "Kontakt". 

Alle afdødes værdigenstande, som afdøde havde med ved indlæggelsen, fx penge, dankort, ur, nøgler, ringe, briller mv., bliver opbevaret midlertidigt i hospitalets information.

Personlige ejendele såsom bøger, briller, toiletsager (parfume, make-up m.v.), sko og tøj kan udleveres til nærmeste pårørende, mens andre værdigenstande kun kan udleveres til den, der har fået rådighed over boet. Den, der har rådighed over boet, skal vise skifteretsattest og billedlegitimation.

Alle, der afhenter en afdøds ejendele, skal vise billedlegitimation. Det gælder også, hvis det er ægtefællen, der henter tingene. Selv hvis det er hus- og bilnøgler.

Du kan læse mere om opgørelse af boet på www.domstol.dk.

I nogle tilfælde vil afdøde blive obduceret for at fastslå den nøjagtige dødsårsag.

Mange vil føle sig trygge ved nøjagtigt at vide, hvad deres pårørende døde af. Obduktion kan også foretages for at få kendskab til den sygdom afdøde led af og for at kunne vurdere den behandling, der blev givet. Det er vigtigt for lægevidenskaben at foretage obduktion for at kunne vurdere effekten af behandlingen.

1. Hvis afdøde skriftligt har givet tilladelse til obduktion, kan den altid foretages.
   Hvis afdøde skriftligt har givet tilladelse til obduktion, men under forudsætning af at de pårørende tillader det, skal lægen indhente de pårørendes samtykke.
2. Hvis afdøde ikke skriftligt har taget stilling til obduktion, skal de pårørende underrettes om, at lægen ønsker at foretage obduktionen. Obduktionen kan herefter foretages, hvis nærmeste pårørende samtykker til det.
   Hvis afdødes nærmeste pårørende ikke ønsker at tage stilling, får de besked om, at de har mulighed for at modsætte sig obduktionen inden 6 timer.
3. Hvis afdøde er under 18 år, må man kun foretage obduktion, hvis den/de der har forældremyndigheden, samtykker til det.

Nogle dødsfald skal lægen anmelde til politiet, så der evt. kan laves retslægelig ligsyn. Det er fx når en person findes død, og:

• dødsfaldet skyldes selvmord
• dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde
• dødsfaldet skyldes strafbare forhold
• ved pludselige, uventede dødsfald

Politiet undersøger så de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet. Det retslægelige ligsyn foretages af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Herefter kan politiet beslutte, at der skal foretages en retslægelig obduktion i de tilfælde, hvor dødsfaldet kunne skyldes strafbare forhold eller hvor dødsmåden ikke kunne fastslås ved retslægelig ligsyn.

Hvis det er muligt, skal politiet underrette de pårørende om obduktionen. Modsætter de pårørende sig, skal politiet inden 24 timer forelægge spørgsmålet for retten.

Undersøgelserne kan forhindre senere rygtedannelse om dødsfaldet og være af strafferetslig og forsikringsmæssig betydning, f.eks. ved erstatning for erhvervsbetingede sygdomme.

Hvis du som pårørende ønsker at tale med en læge om dødsfaldet, kan det altid lade sig gøre. Kontakt afdødes egen læge eller lægen på den afdeling, hvor afdøde var indlagt.

Sorg er en naturlig reaktion på at miste, og sorg kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Læs mere om:

• sorg: At miste ved dødsfald (Landsforeningen Liv & Død)
• sorg og reaktioner på at miste (Kræftens Bekæmpelses hjemmeside)

Beslutning om organtransplantation er og bliver dybt personligt. I Danmark har vi retten til selv at bestemme, hvad der skal ske med vores krop, når vi er døde. Når der er tale om hjernedød, kan vi blive organdonor.

En transplantation fra en afdød er lovlig, hvis afdøde efter at være fyldt 18 år, skriftligt eller mundtligt har givet tilladelse til, at hans/hendes legeme må anvendes til transplantation. Afdøde må ikke have skrevet eller sagt noget, der kan betragtes som en tilkendegivelse imod transplantation.

Hvis den afdøde ikke har taget stilling, bestemmer de pårørende. Hvis der hverken er givet tilladelse fra afdøde eller pårørende, må der ikke udtages organer. 

Transplantation må aldrig foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret, at døden er indtrådt.

Læs mere om organdonation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du selv ønsker at stå for det praktiske, skal du gøre følgende i denne rækkefølge:

1. Anmode om begravelse eller bisættelse. Find skema på www.borger.dk
2. Fastsætte tid og sted for begravelsen/bisættelsen mv. På kirkegårdskontoret kan du træffe aftale om tid og sted for evt. brug af kapel og evt. brænding på krematorium. I skal også aftale, hvilket gravsted der skal bruges. Er der et familiegravsted, skal du medbringe begravelsesbrevet (skødet på gravstedet).
3. Kiste. Du skal kontakte et begravelsesfirma for at bestille kisten. I aftaler også tid for transport af kisten til kirke eller kapel og evt. krematorium efter højtidligheden. Hvis du ikke selv ønsker at ordne blomster til kisten, kan du aftale det med begravelsesfirmaet. Hvis du ønsker at se afdøde, inden kisten lukkes, kan du aftale det med begravelsesfirmaet eller med kapelpersonalet ved kapellet.
4. Dødsannonce. Du kan sætte dødsannonce i avisen, hvis du ønsker det.
5. Forsikringer. Du anmelder selv dødsfaldet til eventuelle livsforsikringer m.v.
6. Begravelseshjælp. Find ansøgningsskema på www.borger.dk
7. Bodeling. Skifteretten sender altid et brev til den/de nærmeste pårørende om deling af boet.

Hvis du beder et begravelsesfirma om at ordne det praktiske, skal de bruge afdødes cpr-nummer.
Du kan evt. medbringe:

• sundhedskort (sygesikringsbevis)
• evt. medlemsbevis til Sygesikring Danmark
• evt. skøde på familiegravsted

Du aftaler med begravelsesfirmaet, hvilken højtidelighed du ønsker. Begravelsesfirmaet træffer så de nødvendige aftaler og fortæller dig, hvad du selv skal gøre. Du behøver altså ikke selv foretage dig mere.

Ved dødsfald er der tradition for, at de pårørende henvender sig til et begravelsesfirma (en bedemand) og aftaler, at begravelsesfirmaet på vegne af de pårørende skal tage sig af en række praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet. De pårørende kan også vælge selv at stå for alt vedrørende begravelsen eller noget af det.

Kontakt begravelsesfirmaet for at høre om priser og ydelser.

På www.borger.dk kan du elektronisk anmode om begravelse eller ligbrænding af den afdøde. Hvis du ikke har MitID, kan du udfylde en blanket i stedet.

Begravelseshandlingen skal som udgangspunkt finde sted i løbet af de første 8 dage efter dødsfaldet. 

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, vil en præst medvirke ved begravelseshøjtideligheden.

Hvis afdøde var udmeldt af folkekirken, tages det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken - uanset om de pårørende måtte ønske det eller ej.

En præst fra et trossamfund uden for folkekirken kan også forestå begravelseshøjtideligheden. Forudsætningen er, at afdøde enten var medlem af det pågældende samfund eller på anden måde klart har tilkendegivet dette ønske.

En kirkelig begravelse eller bisættelse kan finde sted enten i den kirke, afdøde tilhørte, eller i et kapel på en af de store kirkegårde - i særlige tilfælde også i hospitalets kapel.

Ved en begravelse bæres kisten efter højtideligheden i kirken (eller kapellet) ud og sænkes i graven efterfulgt af jordpåkastelse. Ved bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken (eller kapellet). Kisten køres herefter til krematoriet. Urnen med asken sættes senere i jorden på kirkegården.

Hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken, kan de pårørende - hvis de ønsker det - selv tilrettelægge en mindehøjtidelighed uden præst i et kapel.

Det er også muligt at tilrettelægge en mindehøjtidelighed i hospitalets kapel for andre trosretninger end den kristne. Der kan for eksempel stilles et lokale til rådighed for den rituelle afvaskning af den afdøde, som praktiseres i islam.

Hvis der er bestemte ønsker eller religiøse påbud forbundet med tilrettelæggelsen af mindehøjtideligheden i Kapellet, er du meget velkommen til at henvende dig med dine spørgsmål. Se kontaktoplysninger til Kapellet under Kontakt.

Til alle tider og i alle kulturer har man kendt til ritualer ved dødsfald - ritualer, som skulle give afskeden en smuk og værdig form.

I vores kristne kultur er begravelseshøjtideligheden et sådant ritual. Gennem ord, bøn, musik og sang udtrykkes følelser som sorg, savn, fortvivlelse, taknemmelighed og håb.

En anden vigtig side ved begravelseshøjtideligheden er fællesskabet. Fællesskabet med de andre, som kendte afdøde godt og derfor også føler sorg og savn. Det fællesskab kan støtte meget i sorgen og savnet.

Det er altid en god idé at få en personlig samtale med den præst, der skal medvirke ved begravelseshøjtideligheden. Ved en sådan samtale kan du finde frem til de salmer, som du synes vil være passende.

Du kan desuden fortælle præsten om afdøde, så begravelseshøjtideligheden får et personligt præg.

Kontakten med præsten kan endvidere være en god støtte i tiden efter dødsfaldet.

Du kan købe ligklæder eller du kan medbringe noget af afdødes eget tøj og sengelinned, som den afdøde kan få på.

Blomster til pyntning af kisten kan bedemanden sørge for - eller du kan selv vælge at pynte kisten.

Præsten/kordegnen i afdødes bopælssogn eller bedemanden kan oplyse dig om, hvilke kirkegårde der kan komme på tale. Du kan så vælge et gravsted på den kirkegård, du ønsker.

Gravstedet bestilles på kirkegårdskontoret - i landsogne hos graveren eller kirkeværgen. Der er flere typer af gravsteder. Spørg om mulighederne på den kirkegård, du vælger.

Og vær opmærksom på, at et gravsted ikke kun er afdødes sidste hvilested, men også et sted, hvor de efterladte kan gå hen med deres sorg, savn og minder. Derfor bør det være et sted, som du synes godt om.

Stenen til gravstedet behøver du ikke vælge lige med det samme. Giv dig bare god tid til at finde den sten, som du synes om.

Mindesten/gravsten bestilles hos en stenhugger, men da reglerne om brug af sten varierer fra kirkegård til kirkegård, vil det være klogt at spørge kirkegårdskontoret/graveren til råds.

Et par uger efter bisættelsen vil nedsættelsen af urnen normalt finde sted.

Hvis urnen skal i et urnegravsted, kan du som pårørende deltage ved urnenedsættelsen. Du aftaler i så fald tidspunkt for urnenedsættelsen med kirkegårdskontoret/graveren.

Prisen på en begravelse eller bisættelse varierer. Det afhænger bl.a. af, hvor meget af det praktiske man overlader til bedemanden, og af, hvilken kiste og pynt der vælges. Prisen afhænger også af, hvilken type gravsted, der vælges, og af, om højtideligheden finder sted på en hverdag eller en lørdag.

Det er den afdødes formueforhold, som er afgørende for, om der kan udbetales begravelseshjælp fra det offentlige. Spørgsmål om begravelseshjælp kan stilles til social- og sundhedsforvaltningen i afdødes bopælskommune.

Derudover yder nogle faglige organisationer begravelseshjælp. Hjælpen fra organisationerne udbetales dog ikke pr. automatik. De pårørende er selv ansvarlige for at henvende sig og meddele dødsfaldet.

Udgifterne til begravelse dækkes af afdødes bo. Hvis afdøde ikke efterlader sig økonomiske midler, kan de pårørende søge om dækning af udgifterne ved at henvende sig på Borgerservice i den kommune, som afdøde boede i. Her skal de pårørende medbringe en attest, som kan fås hos skifteretten.

I nogle tilfælde kan du søge om begravelseshjælp, der kan dække nogle af dine udgifter ved begravelsen. Begravelsesfirmaet kan også søge om begravelseshjælp for dig, hvis du har givet dem fuldmagt til det.

Du søger begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark gennem www.borger.dk. Der kan du også få mere information om begravelseshjælpens størrelse mv.

Sygeforsikringen "Danmark", visse begravelsesforsikringer og nogle fagforeninger kan eventuelt give yderligere tilskud. Kontakt dem, hvis du er i tvivl om, de yder tilskud i dit tilfælde.

Hvis afdøde har tegnet en livsforsikring, er medlem af en gruppelivsforsikring eller har en pensionsforsikring, kan du måske få tilskud til begravelseshjælp. Kontakt afdødes eventuelle forsikringsselskab og/eller pensionskasse for mere information om dine muligheder for tilskud begravelseshjælp.

Skifteretten er den retsinstans, som tager sig af boet. Det vil sige af, at skifteretten tager sig af den dødes ejendele, faste ejendom samt øvrige formue. Skifteretten opgør formue og evt. gæld i boet samt fordeler arven i henhold til gældende love. Skifteretten underrettes automatisk om dødsfaldet fra sognepræsten/kirkekontoret.

Det er ved lov påbudt, at den afdødes ejendele skal opbevares omhyggeligt, indtil skifterettens nærmere bestemmelser foreligger. Selv ægtefællen må således ikke bruge af afdødes kontante penge eller hæve på bankkontoen.

Kommer de efterladte pludseligt i økonomisk bekneb, kan de henvende sig til socialforvaltningen eller evt. til deres pengeinstitut.

Skifteretten indkalder altid den/de nærmeste pårørende til et møde angående deling af boet. Mødet afholdes sædvanligvis 4-6 uger efter, at dødsfaldet er anmeldt til skifteretten. Skifteretten har som udgangspunkt ikke mulighed for forud for mødet at give tilladelse til tømning af lejlighed, deling af indbo m.v..

Du skal vide, at konti i pengeinstitutter spærres, når kontoindehaveren dør. Det gælder også, hvis der er tale om en fælleskonto.

De kan først genåbnes, når skifteretten har behandlet dødsboet og udstedt skifteretsattest.

Hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, skal den anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer efter dødsfaldet.