Det er vigtigt, du følger denne vejledning nøje, fordi blodtryksmålingerne ellers kan blive forkerte og misvisende.
Gå direkte til
Hjemmeblodtryksmåling udføres efter aftale med læge eller sygeplejerske før en planlagt konsultation.
Anvend godkendt apparat. Mange af de billigste apparater måler forkert. Se liste over godkendte apparater på www.stridebp.org/bp-monitors (home).
Sådan gør du
Undgå nikotinprodukter (fx cigaretter, snus og e-cigaretter) og koffein (fx kaffe, energidrik og koffeinpiller) 30 minutter før du måler. Alle nikotin- og koffeinprodukter øger blodtrykket
Tøm din blære
Sæt dig behageligt i en stol med rygstøtte. Ikke korslagte ben.
Sid alene. Undgå at spise eller tale under målingerne.
Første gang måles blodtrykket på begge arme. Anvend armen med højest blodtryk – også ved senere målinger.
Monter manchetten på overarmen et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten nedad. Der må højst være en tynd skjorte mellem arm og manchet. Tag trøje m.m. af før målingen.
Manchetten må ikke stramme. En finger skal nemt kunne føres ind mellem manchet og overarm.
Manchetten skal passe til armens tykkelse - se apparatets vejledning.
Placer manchet i hjertehøjde ved fx at lægge armen på et bord eller hvile armene på lårene. Hvis der måles på håndleddet er det vigtigt, at hånden og armen ikke afkøles på et koldt bord. Læg evt. en pude under armen.
Sid stille med manchetten påsat mindst 5 minutter, da blodtrykket ellers ikke når at falde til ro.
Tryk på start, når du har hvilet 5 minutter.
Når maskinen er helt færdig, skriver du resultatet ned (systolisk, diastolisk og puls)
Når du har noteret resultatet, laver du næste måling. Tryk start igen.
Til sidst laver du en tredje måling, og når resultatet er noteret, er du færdig.
Mål 3 blodtryk 2 gange i døgnet – før morgenmad og aftensmad.
Mål blodtryk over 3 dage. Dvs. i alt 18 målinger på de 3 dage.
Når du har lavet alle målingerne, skal du skrive dem ind, så lægen eller sygeplejersken kan se dem. Det gør du på: www.hjemmeblodtryk.dk
Videre forløb
Lægen eller sygeplejersken tager stilling til, om der er brug for ændringer i din blodtryksbehandling.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte den afdeling, der er ansvarlig for din behandling.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1674129
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.