Lovgivningen kræver, at du tager stilling til, om du ønsker at få blodtransfusion under dit sygdomsforløb, hvis det bliver nødvendigt.
Ved blodtransfusion får du den del af blodet, du har brug for.
Røde blodlegemer (erytrocytsuspension) bruger vi, når hæmoglobinkoncentrationen - også kaldet blodprocenten - er for lav.
Blodplader (trombocytkomponent) er nødvendige for at styrke blodstørkningen (koagulation).
Blodplasma (frisk, frossen plasma) indeholder proteiner, der også forbedrer blodets evne til at størkne
Vær opmærksom på
Det blod, du får, kommer fra raske danske bloddonorer, der frivilligt og uden betaling giver blod i blodbankerne.
Og når andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige.
Før donorblodet bruges, er det undersøgt for, om det kan føre til smitte med hiv og leverbetændelse. Derfor er risikoen for at blive smittet med disse sygdomme meget lille.
Denne risiko skal vejes op imod risikoen for alvorlige varige men eller i værste fald død, hvis man fravælger nødvendig transfusionsbehandling.
Din læge kan rådgive dig om denne afvejning.
Forbered dig til behandlingen
Forudsætningen for en vellykket blodtransfusion er, at du og bloddonoren har forligelige blodtyper.
Derfor sørger vi for, at du du får taget de nødvendige blodprøver inden blodtransfusionen.
Når du kommer hjem
På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer efter en blodtransfusion.
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på følgende under og inden for 24 timer efter transfusionen:
alment ubehag
kulderystelser
smerter
åndenød
hududslæt
hurtig puls
kvalme, opkastning
diarre
rødfarvet urin
Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, skal du kontakte hospitalets personale eller din egen læge, da det kan være tegn på komplikationer til din transfusionsbehandling.
Videre forløb
I op til 3 måneder efter transfusionen, skal du være opmærksom på symptomer som:
feber
bleghed
uforklarlig træthed
mørkfarvet urin
gulsot
kvalme
manglende appetit
Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, skal du kontakte hospitalets personale eller din egen læge, da det kan være tegn på komplikationer til din transfusionsbehandling.
Kontakt
Din stamafdeling
Hvis du har spørgsmål vedrørende blodtranfusion, skal du kontakte personalet på den afdeling, du er tilknyttet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/945300
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.