I forbindelse med alvorlig sygdom kan du opleve mundtørhed, som kan skyldes nedsat spytproduktion.
Gå direkte til
Vær opmærksom på
Mundtørhed kan skyldes flere forskellige faktorer. De mest almindelige årsager er nedsat spytproduktion, som kan opstå i forbindelse med:
Alvorlig sygdom
Behandling med kemoterapi eller stråleterapi
Brug af visse typer medicin.
Derudover kan følgende også bidrage til mundtørhed:
Svampeinfektion i mundhulen
Væskemangel
Angst eller stress
Rygning
Høj alder
Iltbehandling
Vejrtrækning gennem munden.
Sådan gør du
Der er flere ting, du kan gøre for at lindre mundtørhed. Det er individuelt, hvad der virker bedst.
Prøv dig frem blandt følgende råd:
God mundhygiejne
Børst tænderne grundigt og regelmæssigt.
Brug en mild tandpasta uden skummemiddel, f.eks. Zendium, som er skånsom mod mundens slimhinder.
Hold munden og læberne fugtige
Brug en plejende læbepomade.
Skyl munden ofte med:
Vand eller danskvand
Kamillete eller mild citronte
Kærnemælk med lidt citron
Stimuler munden
Spis frossen frugt, f.eks. ananas – det renser og stimulerer.
Træk vejret gennem næsen i stedet for munden.
Brug kunstigt spyt
Hjemmelavet opskrift: Bland lige dele glycerol og vand, og tilsæt 2-3 dråber citron- eller pebermynteolie.
Zendium Saliva Gel: Påføres mundslimhinden 3-4 gange dagligt.
Zendium Saliva Spray: Bruges 10-20 gange dagligt.
Øget spytproduktion kan mindske følelsen af tørhed.
Prøv følgende:
Tyg sukkerfrit tyggegummi, f.eks. V6 eller fluortyggegummi.
Spis sukkerfrie pastiller eller syrlige bolsjer.
Spis syrlig frugt som citron, appelsin eller grape.
Drik syrlige drikke som frugtjuice, ribssaft eller vand med citron/lime.
Sut på knuste isterninger.
Brug spytstimulerende sugetabletter (kan købes på apoteket).
Videre forløb
Du kan opleve mange forskellige symptomer som eksempelvis smerter, forstoppelse, mundtørhed mm., når du er alvorligt syg.
Nogle symptomer kan være relateret til din sygdom, andre til din behandling. Symptomerne kan også hænge sammen og/eller forstærke hinanden.
Det er vigtigt, at du fortæller os om dine symptomer, så vi kan hjælpe dig med at få dem lindret.
Mere information
Forløbsguiden er en app til telefonen, som fungerer som dit opslagsværk. Med app'en har du altid viden og sundhedspersonalet lige ved hånden.
I Forløbsguiden kan du:
finde vigtige informationer, vejledninger og gode råd
skrive beskeder til Enhed for Lindrende Behandling, som de vil svare på inden for 1-2 hverdage.
Du kan også dele dit digitale forløb med dine pårørende. Dine pårørende har kun 'kigge'-adgang og kan derfor ikke se, hvad du eventuelt skriver til Enhed for Lindrende Behandling.
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1595376
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.