Funktionsniveau og hjælpemidler ved alvorlig sygdom
Alvorlig sygdom kan påvirke kroppen og gøre det svært at klare dagligdags aktiviteter. Læs om tilbud, der kan hjælpe dig med at bevare livskvalitet og tryghed.
Gå direkte til
Når sygdom påvirker hverdagen
Alvorlig sygdom kan påvirke kroppen og gøre det svært at klare dagligdags aktiviteter som at gå, rejse sig, spise eller tage bad samt deltage i sociale aktiviteter.
Der findes flere tilbud, der kan hjælpe dig til at bevare selvstændighed, livskvalitet og tryghed.
Vær opmærksom på
I Enhed for Lindrende Behandling er der en ergo- og fysioterapeut tilknyttet.
Ved behov er der mulighed for at få besøg eller blive ringet op for at afklare, hvilke tiltag der kan hjælpe dig.
Som ergo- og fysioterapeut i Enhed for Lindrende Behandling har vi stor fokus på bl.a. håndtering af smerter, energiforvaltning, åndenød alt sammen med henblik på, at du kan deltage i aktiviteter der er vigtige for dig.
Kræft og kræftbehandling kan føre til træthed, nedsat fysisk funktion, smerter og psykisk belastning. Derfor har du måske brug for støtte til at vende tilbage til hverdagen.
Hvad er kræftrehabilitering?
Kræftrehabilitering dækker over fysisk træning, ernæring, psykologisk støtte, social rådgivning og hjælp til at håndtere senfølger. Tilbuddet tilpasses dine behov.
Hvordan kommer du i betragtning?
Du kan henvises af hospital, egen læge eller din kommune.
Du eller dine pårørende kan også selv kontakte kommunens rehabiliteringsafdeling.
Hjælpemidler er redskaber, der gør det lettere og mere sikkert at klare hverdagen – fx:
Rollator, stok eller kørestol
Badebænk, toiletforhøjer eller greb
Forhøjede stole, gangborde eller sengeheste
Spise- og drikkeredskaber.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har brug for hjælpemidler?
En ergoterapeut eller fysioterapeut kan vurdere dit behov og rådgive om de rette hjælpemidler – både midlertidige og varige.
Hvordan skaffes hjælpemidler?
Kontakt din kommune eller hjemmeplejen for at få en vurdering.
Hjælpemidler bevilges af kommunen efter behov.
Nogle hjælpemidler kan udlånes midlertidigt – andre bevilges som en varig løsning.
Nogle hjælpemidler kan også købes eller lejes privat, hvis du ønsker det.
Mere information
Forløbsguiden er en app til telefonen, som fungerer som dit opslagsværk. Med app'en har du altid viden og sundhedspersonalet lige ved hånden.
I Forløbsguiden kan du:
finde vigtige informationer, vejledninger og gode råd
skrive beskeder til Enhed for Lindrende Behandling, som de vil svare på inden for 1-2 hverdage.
Du kan også dele dit digitale forløb med dine pårørende. Dine pårørende har kun 'kigge'-adgang og kan derfor ikke se, hvad du eventuelt skriver til Enhed for Lindrende Behandling.
Direkte link til denne side: randers.rm.dk/1617343
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.