Angst og bekymringer er meget almindeligt i forbindelse med alvorlig sygdom. Her kan du læse om symptomer, finde gode råd og øvelser.
Gå direkte til
At få en alvorlig sygdom kan ofte føre til angst og bekymringer.
Det er helt naturligt at føle sig utryg, bange eller overvældet, når du står over for store forandringer i dit liv og din krop.
At tale med familie, venner eller professionelle, som forstår din situation, kan gøre en stor forskel. Der findes også forskellige metoder og behandlinger, som kan hjælpe dig med at håndtere angsten, så du får bedre ro og livskvalitet.
Symptomer
Angsten kan vise sig som:
rastløshed,
hjertebanken,
søvnproblemer
svære tanker om fremtiden.
Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene med disse følelser, og at der findes hjælp at få.
Gode råd
Det kan være svært at leve med alvorlig og/eller livstruende sygdom, da det kan sætte mange tanker og følelser i gang.
Det kan ske, at tankerne og følelserne løber af med én, så det kommer til at fylde alt.
Sådan du kan berolige dig selv:
Skrive dine tanker ned, inden du lægger dig til at sove. Du kan f.eks. have et stykke papir ved dit sengebord.
Tale med dine nærmeste eller en god ven om de ting, der fylder.
Vejrtrækningsøvelser.
Du kan opleve mange forskellige symptomer som eksempelvis smerter, forstoppelse, mundtørhed mm., når du er alvorligt syg.
Nogle symptomer kan være relateret til din sygdom, andre til din behandling. Symptomerne kan også hænge sammen og/eller forstærke hinanden.
Det er vigtigt, at du fortæller os om dine symptomer, så vi kan hjælpe dig med at få dem lindret.
Forløbsguiden er en app til telefonen, som fungerer som dit opslagsværk. Med app'en har du altid viden og sundhedspersonalet lige ved hånden.
I Forløbsguiden kan du:
finde vigtige informationer, vejledninger og gode råd
skrive beskeder til Enhed for Lindrende Behandling, som de vil svare på inden for 1-2 hverdage.
Du kan også dele dit digitale forløb med dine pårørende. Dine pårørende har kun 'kigge'-adgang og kan derfor ikke se, hvad du eventuelt skriver til Enhed for Lindrende Behandling.
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1595451
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.