Væksthormon, behandling af børn og unge

Læs vores vejledning om den behandling, vi tilbyder på Regionshospitalet Randers, hvis du er barn og mangler væksthormon i kroppen.

Gå direkte til

Vi har fundet ud af, at du mangler væksthormon i kroppen. Behandlingen består af indsprøjtninger med væksthormon hver aften inden sengetid. Væksthormon kan kun gives som indsprøjtning.

Væksthormon er et lille proteinstof (æggehvidestof), der dannes i hypofysen, som sidder lige under hjernen. Via blodbanen sender hypofysen sender væksthormonet til leveren, hvor der dannes vækstfaktorer, og det sendes videre til knoglernes vækstzoner, hvor knoglerne vokser.

Væksthormon virker, fra du bliver født, og regulerer bl.a. blodsukkeret sammen med andre hormoner, der dannes forskellige steder i kroppen. Væksthormon virker også på muskel- og fedtstofskiftet, så musklerne bliver stærke, derved kan kroppen bedre klare hårdt arbejde.

Væksthormon produceres i forskellige mængder hele livet. Mængden afhænger af din alder, og der vil hele tiden være brug for væksthormon, for at du kan vokse. Lige op til og under puberteten har kroppen brug for særlig store mængder væksthormon for, at du kan vokse og blive højere.

Knoglernes vækst foregår i såkaldte vækstzoner. Sammen med kønshormonerne, der dannes under puberteten, sørger væksthormon for, at du vokser mere end ellers. Kønshormonerne modner vækstzonerne, så de langsomt lukker sig, og du er derved færdig med at vokse.

Symptomer på væksthormonmangel

Når man mangler væksthormon, kan man blandt andet være mere træt og sove mere. Derudover kan huden blive mere tør, og man kan ikke holde til ligeså meget som sine kammerater. Musklerne udvikler sig dårligere, og knoglerne bliver svagere.

Der vil ofte være en tendens til, at man bliver mere buttet og langt mere træt, fordi der ikke er nok væksthormon til at påvirke muskel- og fedtstofskiftet i kroppen. Det kan medføre mindre kropsstyrke samt forstyrrelser i fedtstofferne i blodet, og når man bliver voksen, har man en øget risiko for hjertekarsygdomme.

Hos mindre børn vil man f.eks kunne se, at ansigtsknoglerne ikke udvikler sig som normalt, og at de derfor ikke ser alderssvarende ud.

Årsager til mangel på væksthormon

Der kan være forskellige årsager til, at man mangler væksthormon. For det meste ved vi ikke præcis hvorfor, men nogle mulige årsager er:

At hypofysen ikke fungerer, som den skal
Operation/beskadigelser (traumer) mod hjernen
Midtlinjedefekt fx læbeganespalte
At man er født med hel eller delvis mangel på hypofyse
At man har fået strålebehandling af hjernen og derfor ikke længere kan lave væksthormon.

Det er ikke kun mangel på væksthormon, der gør, at behandling med væksthormon kan være nødvendig.

Andre børn og unge, der kan have fordel af at få væksthormon, er:

Børn og unge med syndromer: Turner, Prader-Willi, SHOX-mutation, Silver Russell
Børn med dårlig nyrefunktion
Børn, der er født meget små, og som ikke har indhentet dette ved 4 års alderen.

Du vil ikke vokse tilfredsstillende, hvis du ikke får behandling, når vi har stillet diagnosen væksthormonmangel. Du vil vokse langsommere end dine jævnaldrende, ikke opnå den forventede voksenhøjde og få en ændret kropsbygning.

Forbered dig til behandlingen

Nogle er nervøse for, om de selv kan finde ud af at give indsprøjtninger med væksthormon. Det ved vi, men vi ved også, at alle kan lære at give væksthormon.

Du kommer sammen med dine forældre til oplæring i, hvordan du skal tage din væksthormon. En af sygeplejerskerne i Børn og Unge Dagklinik vil sørge for, at du og dine forældre er godt oplært og er klar til at starte behandlingen, når I får medicinen. Du vil få udleveret de ting, som du skal bruge til behandlingen.

Det er de voksnes ansvar, at du følger behandlingen, men man kan lære selv at tage væksthormon, når man er 9-10 år gammel.

Om behandlingen

Lægen vurderer ud fra din vægt, dine blodprøvesvar, og hvordan du har det, hvor meget væksthormon du skal have. Du starter på en lille dosis de første 4 uger. Derefter øges din dosis til den dosis, du skal fortsætte med. Din dosis kan blive ændret, når du bliver set af lægen i klinikken.

Gør det til en fast rutine i dagligdagen at tage væksthormon lige inden sengetid.

Man danner normalt mest væksthormon om natten. Derfor skal man tage væksthormon lige før sengetid, så man efterligner det naturlige mest muligt.

Du skal have væksthormon alle ugens dage - også når du har fødselsdag, er til fest, på ferie eller på besøg hos dine venner.

Du må dog gerne tage medicinen, inden du tager hjemmefra, hvis du skal noget om aftenen og ved, at du kommer sent hjem.

Væksthormon skal sprøjtes ind i låret

Væksthormon gives som en lille indsprøjtning i underhuden. Indsprøjtningen gives med en pen, som er lidt tykkere end en kuglepen. På pennen er der en lille tynd nål.

Løft en hudfold i låret og hold pennen i en lodret vinkel mod låret, når du giver indsprøjtningen. Husk at skifte lår og det sted, du stikker, fra dag til dag.

Når du har sprøjtet væksthormonet ind, slipper du hudfolden, tæller til 10 og trækker derefter nålen helt ud.

Hvis du er nervøs

De fleste mærker det næsten ikke, men hvis du er bange for fornemmelsen af indsprøjtningen i huden, kan du køle huden ned med en isterning i et par minutter inden. På den måde kan du ikke mærke indsprøjtningen så meget.

Når kanyleboksen er fuld, kan I aflevere den på apoteket, hvor I også kan købe en ny.

Du skal huske også at tage væksthormon om aftenen, selvom du er syg og har almindelige børne- og infektionssygdomme.

Sådan virker medicinen

Det er lidt forskelligt, hvornår man på højdemåleren kan se, at væksthormonet virker. Ofte går der 3-4 måneder, inden man kan se en stigning på vækstkurven.

Forvent ikke, at du er vokset så meget allerede ved den første kontrol, da du ellers kan blive skuffet.

Risici og bivirkninger

Mange børn oplever ingen bivirkninger, når de starter med at få væksthormon. Hvis de oplever bivirkninger, plejer bivirkningerne ofte at forsvinde et par uger efter behandlingsstart, eller når dosis ændres.

Nedenfor kan du læse om de hyppigste bivirkninger.

Nogle børn oplever at få vokseværk med smerter i knæ og underben ofte om aftenen/natten. Det er helt ufarligt, men kan være ubehageligt for dig. Det hjælper ofte med lidt massage, varme eller i svære tilfælde med smertestillende behandling.

Nogle børn kan få væskeophobning i fingre, tæer eller omkring øjnene. Kontakt os, så skal dosis evt. sættes lidt ned i en periode.

Børn i behandling med væksthormon kan få hofteskred lidt hyppigere end andre børn. Derfor skal I kontakte os i klinikken, hvis du halter eller oplever hoftesmerter, der ikke går over.

I sjældne tilfælde kan behandlingen give et øget tryk i hjernen i starten af behandlingen. Derfor skal du og dine forældre være opmærksomme ved synsforstyrrelser, vedvarende hovedpine eller hovedpine ledsaget af kvalme/opkastninger. Kontakt os, hvis du oplever en eller flere af de nævnte bivirkninger.

Trykket forsvinder, hvis dosis af væksthormon sættes ned i en periode.

Vær opmærksom på

Væksthormon skal altid opbevares i køleskab. Enkelte præparater kan opbevares ved stuetemperatur, når der er taget hul på det. Du vil få information af sygeplejersken om, hvad der gælder for det præparat, du skal have.

Al den medicin, du har i reserve i hjemmet - som ikke er i brug - skal også altid opbevares i køleskab, men aldrig i fryseren.

Hvis du en enkelt nat glemmer det uden for køleskabet, kan det stadig anvendes, hvis væsken er klar. Ellers skal I kontakte klinikken.

Ved flyrejser skal væksthormon opbevares på køl i en køletaske og i håndbagagen. Du må ikke pakke det ned i kufferten, da det bliver for koldt, og kufferten kan forsvinde. Husk at væksthormonet skal være i original emballage.

Du skal have udleveret et rejsebrev fra klinikken, når du skal flyve, så tolderen kan forstå, hvorfor du medbringer flydende medicin. Kontakt os gerne i god tid, før du skal rejse.

Videre forløb

Nålene er gratis, når du får væksthormon, men I skal selv bestille dem via en hjemmeside. Sygeplejersken i klinikken vil give jer hjemmesidens adresse.

Hvis der er problemer i forhold til udlevering, skal I oplyse, at du er i væksthormonbehandling. Kontakt evt. os i klinikken.

Du skal følges med kontroller i klinikken ca. hvert halve år. Ved kontrollerne bliver du målt, vejet og undersøgt af lægen. Vi kigger også på de steder, du bliver stukket, og snakker om, hvordan det går med at få indsprøjtningerne.

Ved hver kontrol skal der tages blodprøver. Hvis du ønsker det, kan du få Emla (bedøvelsescreme) på inden.

Har du af en eller anden årsag ikke fået taget din væksthormon, er det vigtigt, at du fortæller det, når I kommer til kontrol. Blodprøveværdierne kan derfor være lavere, og lægen kan fejlagtigt tro, at du får for lidt væksthormon.

I puberteten begynder du at vokse hurtigt. Det kalder man vækstspurt.

Drenge stopper normalt med at vokse i 17-18 års alderen, og piger i 15-16 års alderen. Det afhænger af de kønshormoner, der dannes i kroppen. Kønshormonerne har mange virkninger. En af dem er, at de stimulerer hypofysen til at lave ekstra væksthormon.

Når du er i væksthormonbehandling og er færdigudvokset, skal der muligvis laves en ny væksthormontest for at se, om din krop stadig har brug for væksthormon. Hvis du stadig har brug for væksthormon, er der mulighed for at fortsætte behandlingen.

Kontakt

Kontakt Børn og Unge Klinik

Telefontid:

Tirsdage og onsdage fra kl.09-12 og kl.13-14

Telefonnummer:

78 42 09 15

Gå direkte til

Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1354769

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.