Penicillinallergi er en reaktion, der viser sig, hvis man ikke kan tåle penicillin.
Reaktionen kan vise sig ved kløende udslæt, hævelse i ansigtet, astmasymptomer og generel utilpashed.
Forbered dig til undersøgelsen
Kontakt os, hvis du er syg eller har været syg indenfor 24 timer før testen
Flere typer medicin kan påvirke testen, derfor skal du:
Holde pause med binyrebarkhormon/steroid som tablet i 2-4 uger . Spørg astmalægen, hvis du er i tvivl om du får denne type medicin
Hvis der er brugt steroidcreme på huden, vil det kunne sløre symptomerne på en allergisk reaktion i form af
hududslæt.
Hvis du har fået høfebermedicin/antihistamin, vil det kunne sløre symptomerne på en allergisk reaktion fra
hud
mave-tarmkanal
luftveje
kredsløb
Langtidsvirkende anfaldsmedicin kan fx hedde:
Symbicort
Bufomix
Serevent
Oxis
Hvis du har fået Montelukast/Singulair, vil det kunne sløre symptomerne på en allergisk reaktion i form af
astma.
Hvis du har fået astmamedicin (den "blå") vil det kunne sløre symptomerne på en allergisk reaktion i form af
astma.
Den "blå" medicin kan fx hedde:
Airomir
Ventoline
Buventol
Bricanyl
Salbutamol
Hvis du ikke kan holde medicinpause, fordi din astma eller allergi er i "udbrud", skal testen laves på et andet tidspunkt.
Hvis du ikke holder pause med medicinen, er der risiko for, at testen ikke viser os det rigtige billede af din tilstand. Testens resultat kan derfor ikke bruges.
Det samme gælder, hvis du har glemt at holde medicinpause.
Ring til os så hurtigt som muligt, så vi kan finde en ny tid til dig.
På undersøgelsesdagen
Inden testen starter, skal du:
måles og vejes
have målt temperatur
kigges efter overalt på huden på hele kroppen. Vi er nemlig nødt til at se, om du har udslæt nogen steder, inden testen går igang
Til selve testen skal du:
have 2 doser penicillin med 1 times mellemrum.
Efterfølgende observerer sygeplejersken dig for at se, om du reagerer på penicillinen.
Du skal typisk observeres i 2-3 timer.
Du må ikke forlade Børn og Unge Dagklinik under testen. Du skal observeres tæt af allergisygeplejersken
Efter undersøgelsen
Reagerer du på testen, er du allergisk.
Du skal blive til observervation i Dagklinikken indtil, at sygeplejersken vurderer, at du er klar til at gå hjem.
Allergisygeplejersken og lægen vil sammen med dig lægge en plan for, hvordan du skal forholde dig fremadrettet.
Hvis du ikke reagerer på penicillinen under indlæggelse, udskriver vi dig.
Du skal fortsætte med at have penicillin derhjemme 3 gange om dagen - de næste 5 dage.
Du får et skema med hjem, hvor du og dine forældre skal notere, at du har fået medicinen.
I sender skemaet til allergisygeplejersken efter de 5 dage.
Hvis du ikke reagerer på penicillin, må du få penicillinbehandling i fremtiden.
Hvis du reagerer på penicillinen derhjemme, skal du eller dine forældre kontakte Børn og Unge Modtagelsen - I kan ringe hele døgnet.
Du får svar på testen, inden du går hjem. Vi sender besked til din egen læge om testens resultat
Når du kommer hjem
Kontakt straks Børn og Unge Modtagelsen, hvis der opstår en reaktion efter udskrivelsen - telefonen er åben døgnet rundt
Kontakt
Børn og Unge Modtagelse
Tlf. 78 42 08 75
Astma- og allergi-sygeplejerske:
Har du spørgsmål til testen, er du velkommen til at kontakte astma- og allergisygeplejersken.
Telefon 78 42 08 11
Telefonen er åben om torsdagen kl. 7.45-8.45.
Sekretær
Ved afbud eller behov for en ny tid: Kontakt Børn og Unge Dagklinik
Telefon 78 42 08 85
Telefonen er åben alle hverdage kl. 9-12 og kl. 13-14.
Ring hurtigst muligt, da vi så har mulighed for at tilbyde tiden til en anden.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/683914
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.