Peakflow-måling for børn og unge
En peakflow-måling kan bruges til at tjekke, om din astmabehandling virker som den skal.
Målingen kan hjælpe os til at finde ud af, om det er astma, der fx giver dig hoste eller gør dig forpustet.
Peakflow-målingen viser, hvor hurtigt du kan puste luft ud af lungerne. Ved astma trækker luftrørene sig lidt sammen, og det bliver sværere at puste luften ud af lungerne.
Jo bedre dine lunger har det, jo mere luft kan du puste ud på kort tid.
Det betyder, at hvis du har en god periode med din astma, så vil peakflowet være højt. Hvis du har en dårlig periode, så vil det være lavere - og det kan være nødvendigt at ændre din behandling.
Sådan gør du
Sådan måler du:
- Skub talviseren helt i bund.
- Hold peakflow-meteret vandret.
- Tag en dyb indånding.
- Bid sammen om mundstykket og luk læberne til rundt om mundstykket.
- Giv et kort, men hård pust - alt hvad du kan!
- Aflæs dit peakflow.
- Pust i alt 3 gange - så hårdt du kan.
- Skriv det højeste tal af de 3 målinger i din astmadagbog.
- HUSK at skubbe talviseren helt i bund hver gang
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.