Specielt det første døgn er det vigtigt, at gipsen ikke udsættes for stød og slag. Der går ca. et døgn, inden gipsen er helt tør.
Gipsen må ikke blive våd. Når du skal i bad, skal du derfor beskytte den med en plasticpose/badebeskytter, der lukkes godt til foroven.
Sådan gør du
Armen eller benet vil have tendens til at hæve, så længe der er gips på. Hævelsen skyldes væskeophobning. Du kan mindske hævelsen ved:
at holde armen/benet over hjerteniveau
at lave pumpeøvelser med fingre/tæer (se afsnittet Lav pumpeøvelser)
Når du har et brud, er det helt normalt, at du har smerter. Smerterne aftager gradvist, men kan vare flere måneder.
Vær omhyggelig med at holde arm/ben over hjerteniveau.
Husk at lave pumpeøvelser (se afsnittet Lav pumpeøvelser).
Du må tage smertestillende håndkøbsmedicin, hvis du har brug for det.
Voksne: Paracetamol 1000 mg (2 x 500 mg) 4 gange dagligt. Hvis du har behov for mere smertestillende, skal du kontakte din egen læge.
Børn: Tal med lægen om hvad og hvor meget du må give.
Tegnene på, at din gips generer, er
hvis gipsen strammer, gnaver, knækker, bliver løs eller våd
hvis tæer eller fingre hæver, bliver blege eller blålige
hvis du får sovende eller snurrende fornemmelser i fingre/tæer eller de bliver følelsesløse
hvis der opstår voldsomme eller tiltagende smerter
Hvis du oplever ovenstående symptomer, skal du først forsøge med pumpeøvelser (se afsnittet Lav pumpeøvelser). Hvis pumpeøvelserne ikke virker, skal du kontakte det sted, hvor du skal til kontrol.
Knyt og stræk fingre/tæer i roligt tempo i ½ - 1 minut flere gange om dagen. De første dage kan det være nødvendigt at udføre pumpeøvelserne hver time.
Videre forløb
Når du har fået gips på, skal du til kontrol på et af følgende steder. Vi fortæller dig, hvad der gælder for dig.
Du skal til kontrol hos din egen læge. Husk at du selv skal bestille tid.
Hvis du i mellemtiden oplever problemer med gipsen, skal du kontakte Skadestuen.
Du skal til kontrol på Ortopædkirurgisk Klinik på Regionshospitalet Randers, hvor du har fået en tid udleveret fra Skadestuen.
Hvis du får problemer med gipsen, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik. Udenfor klinikkens åbningstid kan du kontakte Skadestuen.
Du skal til kontrol i Akutklinikken på Grenaa Sundhedshus.
Hvis der opstår problemer med gipsen, skal du kontakte Akutklinikken i klinikkens åbningstid. Udenfor åbningstiden kan du kontakte Skadestuen på Regionshospitalet Randers.
Kontakt
Kontakt
Ortopædkirurgisk Klinik Regionshospitalet Randers Skovlyvej 15 Indgang A - gå til A1
Åbningstider Hverdage kl. 16-22 Weekend og helligdage kl. 8-22
Telefon 78 42 19 45
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/676779
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.