Fjæsingen er en saltvandsfisk. Badende kan være uheldige at træde på en fjæsing, da den ofte ligger nedgravet om sommeren. Giften findes i de to pigge, der er mellem hoved- og rygfinne. 

Stik fra en død fjæsing kan også være giftig. 

Stikket fra en fjæsing kan medføre kraftige smerter, hævelse og misfarvning. Smerterne kan stråle ud i hele armen eller benet, og man kan opleve hovedpine. 


Sådan gør du

1. Hold den kropsdel, der er stukket, i så varmt vand som mulig (40-45 grader) i en time

2. Efter behandling i 20-45 minutter vil både hævelsen og smerten som regel være blevet mindre

3. Fjern eventuelle rester af piggen og vask med vand og sæbe

4. Tag evt. smertestillende håndkøbsmedicin og en antihistamintablet

5. Sørg for at du har en dækkende stivkrampevaccination

6. Søg læge eller ring til Giftlinjen, hvis symptomerne fortsætter eller er meget udtalte - eller hvis der opstår tegn på infektion


Mere information

Yderligere informationer omkring fjæsing og fjæsingstik: www.sundhed.dk


Kontakt

Kontakt

Regionshospitalet Randers
Skadestuen
Skovlyvej 9
indgang B - gå til B3
8930 Randers NØ
Tlf. 78 42 19 20

Kontakt - Grenaa

Akutklinikken 
Grenaa Sundhedshus 
Sygehusvej 17, stuen 
8500 Grenaa 

Åben kl. 8-22 alle dage

Telefon
78 42 19 45

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.