Du kan blive donor, hvis: 

• Du er fuldstændig rask
• Du er mellem 17 og 65 år
• Du vejer mere end 50 kg
• Udlændinge skal have boet i Danmark i mindst et år og skal kunne forstå, læse og kommunikere på dansk uden brug af tolk
• Donorkriterier/tappepauser 

Når du er blevet bloddonor, kan du fortsætte, til du bliver 75.

Hvis du ønsker dig at blive bloddonor, kan du tilmelde dig via bloddonor.dk. Efter din tilmelding vil du blive kontaktet af Bloddonortapningen.

Alternativt kan vi også kontaktes på ovenstående telefonnumre.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Bloddonorerne i Danmark har udgivet pjecer om at være bloddonor, som det er vigtigt, at du har læst, før du kommer første gang.

Til dig, der skal donere blod (pdf)

Kom godt i gang som bloddonor (pdf) 

Donorblod til kvalitetssikring og forskning (pdf) 

Første gang, du henvender dig for at blive donor, får du en samtale med personalet i blodbanken, og du skal udfylde et spørgeskema.

Dernæst måler vi dit blodtryk og tager en blodprøve, så vi kan finde ud af din blodtype og blodprocent. Samtidig undersøger vi blodet for virus, herunder også HIV.

Der er to formål med samtalen og spørgeskemaet:

• at du ikke har eller har haft en sygdom, som betyder, du ikke kan tåle at afgive blod.
• at der ikke er risiko for, du lider af en sygdom, som kan give modtageren af blodet problemer (f.eks. smitte).

Hvis du er 17 år, når du starter som bloddonor, skal dine forældre/værge skrive under på en samtykkeerklæring.

Print og udfyld nedenstående erklæring og tag den med, når du kommer første gang.

Samtykkeerklæring (pdf)

Det er vigtigt, at du har spist og drukket godt, inden du kommer til tapning.

Først skal du udfylde et elektronisk spørgeskema, der gennemgås inden tapningen. Det er vigtigt for os at vide, om du har været syg, været ved læge af anden grund, været ude at rejse uden for Danmark, fået foretaget akupunktur, tatovering eller piercing, eller om du får nogen former for medicin. 

Se evt. Karantæneregler, Medicinfortegnelsen og Rejsekarantæner (vær dog opmærksom på, at reglerne kan være ændret, så hvis du er i tvivl, ring til blodbanken).

Selve tapningen varer ca. 10 minutter og er næsten smertefri bortset fra det lille prik i armen. Vi tapper ca. 500 ml. Efter tapningen skal du hvile i mindst 10 minutter. Du vil få tilbudt noget at drikke samt et stykke chokolade ved afslutningen. 

Hver gang du får tappet blod, tager vi en blodprøve, hvor vi tjekker

• din blodprocent
• din blodtype
• om du har en virus i blodet

En gang om året måler vi din puls og dit blodtryk.

Husk ved hver tapning

• At du skal spise og drikke inden for de sidste 2-3 timer før en tapning
• At du har navnet på evt. medicin med (også p-piller)
• At du skal være fuldstændig rask, når du bliver tappet
• At du undgår at ryge umiddelbart før og efter tapning, hvis du ryger

Forholdsregler ved særlige typer jobs

Hvis du er buschauffør, togfører, pilot, dykker, skibsfører, kran- eller stilladsarbejder eller lignende, skal du være opmærksom på, at der skal gå 12 timer mellem tapningen, og hvornår du skal på arbejde næste gang.

Du indkaldes oftest pr. sms, mail eller brev. Hvis der er brug for det, ringer vi nogle gange til dig eller din arbejdsplads.

Når du får en indkaldelse, skal du booke en tid. Se link øverst på siden. Hvis du ikke har mulighed for at booke online, kan du ringe til os.

De fleste bliver tappet 2-3 gange om året. Du kan højst give blod 4 gange om året.

Antallet af gange vil afhænge af din blodtype. Nogle donorer vil blive tappet meget sjældent, da vi ikke bruger ret meget af jeres blodtyper, men når det virkeligt gælder, vil vi gerne kunne kalde jer ind.

Der er omstændigheder, som gør, at du i en periode ikke kan give blod:

• Du må ikke give blod, hvis du er gravid eller ammer
• Du må ikke give blod 6 måneder efter at du har født eller fået en abort
• Du må ikke give blod 4 måneder efter, at du har fået en tatovering, piercing eller huller i ørerne
• Sygdom, tandbehandling, akupunktur og hvis du tager forskellige typer medicin kan give karantæne
• Rejser til udlandet kan give karantæne

Se evt. Karantæneregler og Medicinfortegnelsen (vær opmærksom på, at reglerne kan ændre sig, så tjek engang i mellem, hvilke regler der gælder. Kontakt os, hvis du er i tvivl).

Det er vigtigt, at du kontakter os før du kommer til tapning, hvis 

• du er forhindret og derfor må aflyse din tid
• du har været syg/er blevet opereret siden sidste tapning
• du har været uden for Danmark siden sidste tapning
• du er blevet piercet, tatoveret eller har fået akupunktur eller huller i ørerne
• du har været til tandlæge inden for den sidste uge før din tapning
• du indtager eller har indtaget medicin (herunder også håndkøbsmedicin og smertestillende). På www.min.medicin.dk kan du slå din medicin op og se, om det forhindrer dig i at give blod og i så fald hvor længe.
• du har dyrket usikker sex eller taget stoffer

Det er vigtigt, at du kontakter os, når du er blevet tappet, hvis

• du bliver syg et par dage efter tapningen. I så fald kan sygdommen være til stede i det donerede blod og skal muligvis kasseres.
• du kommer i tanke om, at du har taget medicin, været ude at rejse eller nogle af de andre ting, der står beskrevet under overskriften Kontakt os før din tapning, hvis...

Der er som udgangspunkt ingen bivirkninger ved at være bloddonor.

Ved hver tapning tager vi ca. ½ liter blod. Blodet gendannes i løbet af nogle uger. Du bliver derfor ikke indkaldt til tapning hyppigere end ca. hver 3. måned.

Ved hver tapning kontrollerer vi blodprocenten for at undgå, at du udvikler lettere blodmangel, hvilket hyppigst ses hos kvinder, der menstruerer.

Den tappede blodportion bliver med det samme bragt til laboratoriet, hvor vi ved at centrifugere blodet opdeler det i tre forskellige dele:

1. De røde blodlegemer (erytrocytter), som er nødvendige for ilttransport i kroppen. De gives typisk til patienter, der har mistet meget blod f.eks. i forbindelse med trafikulykker. Også patienter med f.eks. blodkræft, der på grund af kemoterapi midlertidigt ikke kan danne blod får ofte infusion af røde blodlegemer.

2. Blodplader (trombocytter), som er små blodceller nødvendige for at blodet kan størkne ved blødninger. Blodplader gives ofte til patienter, der får kemoterapi, og som derfor ikke selv kan danne nok blodplader i en periode. Det kan også gives til patienter med store blødninger af anden årsag.

3. Blodplasma er den væske, som er tilbage, når blodcellerne er centrifugeret væk. Plasma indeholder blandt andet en række proteiner, der er nødvendige, for at blodet størkner, og plasma gives typisk til patienter med blødningstendens eller patienter, der har mistet store mængder væske ved f.eks. forbrændinger.

Hver tappet blodportion kan således blive til gavn for tre forskellige patienter.

Hvis man er bloddonor, kan man også blive tilmeldt som stamcelledonor. Du skal være mellem 18 og 55 år for at blive stamcelledonor. 

Stamceller redder liv

Hvis du donerer stamceller, betyder det, at patienter, der ikke har andre behandlingsmuligheder, og som ellers ville dø, kan blive helbredt.

Sådan bruges stamcellerne

Stamceller bliver brugt til at behandle patienter, der har en sygdom, som gør, at de ikke kan danne blodceller på normal vis. En transplantation at stamceller kan igangsætte en udvikling af nye celler, som kan erstatte de syge eller manglende celler hos patienten.

Sådan udtager man stamceller

Stamcellerne kan udtages på 2 måder:

1. Stamcellerne kan enten tages direkte fra knoglemarven ved at suge knoglemarven ud lige under hoftekammen - og ikke i ryggen, som mange tror. Du er under fuld bedøvelse, når knoglemarven suges ud, og du mærker derfor ingenting.
2. Stamcellerne kan også udtages via blodet (som en specialtapning), hvor man ved hjælp af specielt apparat kan sortere stamcellerne fra blodet. 4 dage forinden skal man tage medicin for at opbygge stamceller i blodet. Medicinen giver bivirkninger, der minder om influenza.

Hvis du melder dig som stamcelledonor

Hvis du er interesseret, kan du tilmelde dig på bloddonor.dk eller sige det, næste gang du giver blod.

Melder du dig som stamcelledonor, vil der blive taget en ekstra blodprøve, næste gang du giver blod. Den bruges til at bestemme din vævstype, og du vil derefter blive opført i et register på Aarhus Universitetshospital.

Derudover bliver din vævstype indført i et internationalt register, så danske donorer kan give stamceller til patienter i udlandet og omvendt. Der sker dagligt søgning i registrene efter potentielle stamcelledonorer, og du vil blive kontaktet, hvis du dukker op som potentiel donor.

Læs mere om donation af stamceller på bloddonor.dk

Når du er blevet tappet 25, 50, 75, 100, 125 eller 150 gange, indbyder vi dig til reception det følgende år.