Donortapningen

Du kan blive donor, hvis: 

• Du er fuldstændig rask
• Du er mellem 17 og 65 år (Når du er blevet bloddonor, kan du fortsætte, til du bliver 75)
• Du vejer mere end 50 kilo (bloddonor) eller 60 kilo (plasmadonor)
• Du kan tale og forstå dansk og kommunikere på dansk uden brug af tolk.

På Bloddonorerne Danmarks hjemmeside kan du bl.a. læse om:

• Hvordan du bliver donor
• Hvilke typer af donor du kan blive
• Fakta om blod.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Bloddonorerne i Danmark har udgivet pjecer om at være donor, som det er vigtigt, at du har læst, før du kommer første gang.

Til dig, der skal donere blod (pdf)

Donorblod til kvalitetssikring og forskning (pdf)

Inden du booker en tid i Blodbanken, er der en række ting, du skal være opmærksom på, så du ikke går forgæves.

Er du f.eks. lige kommet hjem fra en rejse, har fået en tatovering for nyligt eller fået medicin, så skal du muligvis i tappepause og kan derfor ikke komme til tapning.

Tjek din medicin

På min.medicin.dk kan du se, om din medicin giver dig tappepause fra at kunne donere blod eller plasma. Søg på præparatets navn og klik på billedet af 'Bloddråben'.

Regler for tappepause

På bloddonor.dk finder du de mest almindelige årsager til tappepauser. Søg i den alfabetiske oversigt på f.eks. akupunktur, influenza eller tjek den opdaterede tappepause efter rejser. 

Første gang, du henvender dig for at blive donor, udfylder du et spørgeskema, og får derefter en samtale med personalet.

Dernæst måler vi dit blodtryk og tager en blodprøve, så vi kan finde ud af din blodtype og blodprocent. Samtidig undersøger vi blodet for virus, herunder også HIV.

Der er to formål med samtalen og spørgeskemaet:

• at du ikke har eller har haft en sygdom, som betyder, du ikke kan tåle at afgive blod/plasma.
• at der ikke er risiko for, du lider af en sygdom, som kan give patienten i den anden ende problemer (f.eks. smitte).

Hvis du er 17 år, når du starter som bloddonor, skal dine forældre/værge skrive under på en samtykkeerklæring.

Print og udfyld nedenstående erklæring og tag den med, når du kommer første gang.

Samtykkeerklæring (pdf)

Det er vigtigt, at du har spist og drukket godt, inden du kommer til tapning.

Først skal du udfylde et elektronisk spørgeskema, der gennemgås inden tapningen. Det er vigtigt for os at vide, om du har været syg, været ved læge, været ude at rejse uden for Danmark, fået foretaget akupunktur, tatovering eller piercing, eller om du får nogen former for medicin. 

Se evt. Karantæneregler, Medicinfortegnelsen og Rejsekarantæner.

Under tapningen ligger du ned, og du får nålen lagt i albuebøjningen. Nålen er lidt større end den, man normalt bruger til at tage en blodprøve med, men den er ekstra skarp for at sikre, at stikket går hurtigt og smertefrit. De fleste beskriver det som et lille niv.

Tal gerne med personalet om det, hvis du er lidt nervøs. Det kan hjælpe både dig og dem til, at du får den bedst mulige oplevelse som donor.

Efter stikket ligger du og slapper af, imens der tappes 450 ml blod ved en blodtapning og mellem 600 og 800 ml plasma ved en plasmatapning. Du kan klemme på en lille bold, for at få blodet til at løbe, og personalet holder øje med, at alt går som det skal.

Selve tapningen tager for blod som regel ca. 10 minutter og for plasma mellem 30 og 45 minutter.

Når tapningen er slut

Efter tapningen anbefaler vi, at du bliver i donortapningen i ca. 10 minutter. Kroppen skal nemlig erstatte det tappede blod/plasma med væske fra vævene, så derfor er det vigtigt at have spist og drukket godt, allerede inden du kommer til tapning, så din krop har lidt depoter at tage af.

Du kan højest blive tappet for blod 4 gange om året og højest tappes for plasma 26 gange om året.

Husk ved hver tapning

• At du skal spise og drikke inden for de sidste 2-3 timer før en tapning
• At du har navnet på evt. medicin med (også p-piller)
• At du skal være fuldstændig rask, når du bliver tappet
• At du undgår at ryge umiddelbart før og efter tapning, hvis du ryger

Forholdsregler ved særlige typer jobs

Hvis du er buschauffør, togfører, pilot, dykker, skibsfører, kran- eller stilladsarbejder eller lignende, skal du være opmærksom på, at der skal gå 12 timer mellem tapningen, og hvornår du skal på arbejde næste gang.

Der er omstændigheder, som gør, at du i en periode ikke kan give blod:

• Du må ikke give blod, hvis du er gravid
• Du må ikke give blod de første 6 måneder, efter at du har født eller fået en abort
• Du må ikke give blod 4 måneder efter, at du har fået en tatovering, piercing eller huller i ørerne
• Sygdom, tandbehandling, akupunktur og hvis du tager forskellige typer medicin kan betyde, at du skal have en pause fra tapning
• Rejser til udlandet kan medføre en tappepause

Se gerne alle reglerne for Tappepauser (bloddonor.dk) og Medicinfortegnelsen (vær opmærksom på, at reglerne kan ændre sig, så tjek engang i mellem, hvilke regler der gælder. Kontakt os, hvis du er i tvivl).

Det er vigtigt, at du kontakter os, når du er blevet tappet, hvis

• du bliver syg et par dage efter tapningen. I så fald kan sygdommen være til stede i det donerede blod og skal muligvis kasseres.
• du kommer i tanke om, at du har taget medicin, været ude at rejse eller nogle af de andre ting, der står beskrevet under overskriften ”Tappepauser - grunde til at du ikke må tappes”.

Hvis man er donor, kan man også blive tilmeldt som stamcelledonor. Du skal være mellem 18 og 55 år for at blive stamcelledonor. 

Stamceller redder liv

Hvis du donerer stamceller, betyder det, at patienter, der ikke har andre behandlingsmuligheder, og som ellers ville dø, kan blive helbredt.

Sådan bruges stamcellerne

Stamceller bliver brugt til at behandle patienter, der har en sygdom, som gør, at de ikke kan danne blodceller på normal vis. En transplantation at stamceller kan igangsætte en udvikling af nye celler, som kan erstatte de syge eller manglende celler hos patienten.

Sådan udtager man stamceller

Stamcellerne kan udtages på 2 måder:

1. Stamcellerne kan enten tages direkte fra knoglemarven ved at suge knoglemarven ud lige under hoftekammen - og ikke i ryggen, som mange tror. Du er under fuld bedøvelse, når knoglemarven suges ud, og du mærker derfor ingenting.
2. Stamcellerne kan også udtages via blodet (som en specialtapning), hvor man ved hjælp af specielt apparat kan sortere stamcellerne fra blodet. 4 dage forinden skal man tage medicin for at opbygge stamceller i blodet. Medicinen giver bivirkninger, der minder om influenza.

Hvis du melder dig som stamcelledonor

Hvis du er interesseret, kan du tilmelde dig på bloddonor.dk eller sige det, næste gang du kommer til tapning.

Melder du dig som stamcelledonor, vil der blive taget en ekstra blodprøve, næste gang du bliver tappet. Den bruges til at bestemme din vævstype, og du vil derefter blive opført i et register på Aarhus Universitetshospital.

Derudover bliver din vævstype indført i et internationalt register, så danske donorer kan give stamceller til patienter i udlandet og omvendt. Der sker dagligt søgning i registrene efter potentielle stamcelledonorer, og du vil blive kontaktet, hvis du dukker op som potentiel donor.

Læs mere om donation af stamceller på bloddonor.dk