Fødsel efter tidligere kejsersnit

Du skal sammen med din jordemoder og evt. fødselslæge planlægge, hvordan denne fødsel skal foregå.

I planlægningen vil der være flere individuelle faktorer at tage højde for:

• din oplevelse fra sidst
• årsagen til sidste kejsersnit
• tidsintervallet mellem de to fødsler
• komplikationer i denne graviditet mm.

Sandsynligheden, for at du føder vaginalt, påvirkes bl.a. af disse faktorer. Nogle vil have meget høj sandsynlighed for vaginal fødsel (94%), mens andre vurderes at have en lav sandsynlighed.

Hvis fødslen går i gang af sig selv øges sandsynligheden for, at du kan føde vaginalt.

I de fleste tilfælde anbefaler vi at stile mod en vaginal fødsel. I Danmark forsøger 70% af de kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit, i den efterfølgende graviditet at føde vaginalt. Af disse kvinder gennemfører 75%.

Hvis vi vurderer, at du har en meget lav sandsynlighed for at føde vaginalt, anbefaler vi et planlagt kejsersnit.

Når du planlægger din fødsel efter et tidligere kejsersnit, vil din jordemoder eller fødselslæge informere dig fyldestgørende om dine chancer. Dine egne ønsker for forløbet vægtes selvfølgelig også. Den endelige beslutning tager vi i fællesskab.

Fødeplan

Det kan give tryghed og ro at vide at der er en plan.

Måske vil det give mening for dig at sætte nogle betingelser op forud for en evt. vaginal fødsel. Det kan f.eks. være betingelser om, at fødslen skal starte spontant, at den skal forløbe jævnt uden at trække ud, at du vil blive tilbudt en bestemt type smertelindring undervejs, at du har en jordemoder hos dig det meste af tiden eller andet som opleves som vigtigt for dig. Det er meget individuelt, hvad en fødeplan indeholder. 

Det er en god idé at lave skitsen til planen med din partner og herefter tale den igennem med din jordemoder. På den måde er du også sikker på at indholdet i planen er realistisk og kan imødekommes under fødslen.

Det er ikke nødvendigt at lave en fødeplan. Måske tænker du, at du vil tage det, som det kommer, hvilket bestemt også er helt fint.

Hvis du tænker, at det kan give mening for dig, er du og din partner velkomne på et af vores fødselsforberedelseshold.

Læs om de forskellige emner og se, hvordan du tilmelder dig på minrandersbaby.rm.dk.

På grund af arret i din livmoder vil vi anbefale, at du kommer tidligere ind på Fødeafsnittet end ellers.

Du behøver ikke henvende dig ved første ve, men når veerne tager til i styrke og bliver regelmæssige, skal du ringe.

Du skal også altid kontakte Fødeafsnittet, hvis du oplever sviende eller brændende smerter i arret, konstante smerter eller kraftig blødning.

Hvis du er i tvivl, om det, du mærker, er normalt, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe og få en snak med en jordemoder.

Når du har fået regelmæssige veer, vil du blive koblet til et CTG-apparat, der kan registrere din veer og barnets hjerterytme. CTG-registreringen foregår under hele fødslen. Registreringen kan i nogle tilfælde foregå "trådløst" - andre gange kræver registreringen, at du er koblet til apparatet med ledninger. 

Ændringer i barnets hjerterytme er i nogle tilfælde det eneste/tydeligste tegn på, at arret i livmoderen brister og vil blive opdaget med CTG.

Når du har overvågning på maven, kan det virke begrænsende i forhold til at bevæge dig omkring. Det betyder ikke, at du skal ligge ned hele tiden. Du kan sagtens stå ved siden af sengen, hænge over en sækkestol, sidde på en bold, gå lidt frem og tilbage eller bare ligge i knæ-albue-leje. Du kan gå på toilettet med trådløs registrering eller frakobles imens, hvis forløbet tillader det.

Smertelindring og fødsel i badekar kan desværre ikke anbefales, da CTG-registrering ikke er muligt under vand. Du kan i nogle tilfælde stå under den varme bruser, men det bliver en individuel vurdering. Tal med din jordemoder om dine tanker og ønsker.

Jordemoderen kan holde øje med CTG'en fra en skærm på kontoret, men du vil opleve, at der er en fagperson hos dig på stuen det meste af fødslens aktive fase.

Du kan som udgangspunkt få de samme typer smertelindring som alle andre. Du kan læse om smertelindring under fødslen på www.randerbaby.dk.

Badekar

Badekar er desværre ikke en mulighed som smertelindringsmetode, da CTG ikke kan fungere under vandoverfladen.

Epiduralblokade

En epiduralblokade (rygbedøvelse) har en kraftig smertelindrende effekt. Ved en epiduralblokade er overvågningen af dig og barnet fortsat vigtig, da du nogle gange vil være så smertelindret, at det ikke er alle tegn på en evt. bristning af arret i livmoderen, du vil kunne mærke.

Når en fødsel ender med akut kejsersnit efter mange timer med hårdt vearbejde, kan det føles uretfærdigt og meningsløst. Måske nåede du at komme langt i fødslen, og livmodermunden havde måske nået at åbne sig flere cm. 

Det hårde arbejde fra den første fødsel behøver ikke at have været spildt. Hvis du planlægger en vaginal fødsel denne gang, vil man kunne forvente, at udvidelsesfasen forløber hurtigere, end hvis du f.eks aldrig har haft veer og været i fødsel.

Øget risiko for kejsersnit

Da du tidligere har født ved kejsersnit, er der en øget risiko for, at din fødsel også denne gang ender med kejsersnit, hvis man sammenligner med kvinder, der tidligere kun har født vaginalt. 

I så fald vil der blive tale om et akut kejsersnit. Et akut kejsersnit indebærer generelt en lidt øget risiko for komplikationer i forhold til et planlagt kejsersnit.

Risiko for at det gamle ar brister

Når du tidligere har født ved kejsersnit, har du et ar i din livmoder. Arret er svagere end resten af din livmoder. Under en fødsel kan arret blive belastet i sådan en grad, at det brister. Dette er en meget alvorlig, men heldigvis også meget sjælden komplikation og opleves i 1-2 ud af 200 fødsler.

Hvis vi mistænker, at arret er ved at briste under fødslen, vil vi foretage et akut kejsersnit.

Risikoen, for at arret brister, øges, hvis der går kort tid imellem graviditeterne (mindre end 18 måneder), eller hvis du har fået foretaget flere kejsersnit.

Tegn på bristning af arret

Hvis der under fødslen opstår sviende eller brændende smerter fra arret, smerter i vepauserne, kraftig blødning eller barnets hjertelyd pludselig ændrer sig, kan det være tegn på, at arret er ved at briste.

Det er personalet på Fødeafsnittets ansvar at holde godt øje med både dig og barnet under fødslen og reagere ved mistanke om, at arret brister.

Du kan forvente at have smerter efter et kejsersnit og have brug for smertestillende medicin i op til 1-2 uger.

For de fleste tager det længere tid at komme sig efter et kejsersnit end efter en vaginal fødsel.

Ved et kejsersnit er der 5-10% risiko for en større blødning - i sjældne tilfælde så kraftig, at det kræver blodtransfusion.

I yderst sjældne sjældne tilfælde opstår der så kraftig blødning, at livmoderen må fjernes efter kejsersnittet.

Op til 10% kan opleve infektion i såret, blæren eller i livmoderen efter et kejsersnit. En infektion kan nødvendiggøre spaltning af såret og yderligere behandling. 

Risikoen er større hos overvægtige og hos rygere. Risikoen øges ved akut kejsersnit.

Vi forsøger at mindske risikoen for infektion ved at give dig forebyggende behandling med antibiotika.

Rygbedøvelsen, som anvendes ved de fleste kejsersnit, kan forårsage en kraftig hovedpine. Karakteristisk for denne type hovedpine er, at den forsvinder, når du lægger dig ned.
2-3% vil opleve dette i tiden efter kejsersnittet.

Sådan kan du afhjælpe hovedpinen

Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.

Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.

Hvis hovedpinen ikke er væk efter et døgn

Hovedpinen skyldes, at væsken omkring rygmarven siver ud igennem det lille hul, som kanylen har lavet i forbindelse med anlæggelsen af bedøvelsen. Hullet kan evt. lukkes med en indsprøjtning af dit eget blod ved hullet - også kaldet "blood patch".

Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked – også hvis du er udskrevet fra sygehuset. Personalet vil sørge for at kontakte personalet på Operation og Intensiv, der kan vurdere, om der skal gøres noget.

I yderst sjældne tilfælde kan der opstå skader på blære, tarm eller på selve livmoderen under et kejsersnit. 

Risikoen er større, hvis man tidligere er opereret i området - f.eks tidligere kejsersnit.

1 ud af 500 kvinder, der får foretaget et kejsersnit, oplever at få en blodprop i benene. Risikoen for blodpropper stiger ved langvarigt sengeleje, blødning, infektion og overvægt.

Ved øget risiko for blodpropper vil du blive behandlet forebyggende med blodfortyndende medicin i tiden efter kejsersnittet.

Børn født ved kejsersnit har en lille øget risiko for kortvarige vejrtrækningsproblemer i tiden efter fødslen.

Det skyldes måske, at børnenes hormonelle modning af lungerne ikke foregår i samme omfang som ved vaginal fødsel.

Hvis der opstår vejrtrækningsproblemer, kræver det ofte kun, at barnet kortvarigt observeres eller behandles i en kuvøse på Sengeafsnit for Nyfødte. Der er således ikke tale om alvorlig sygdom. 

Jo tidligere i graviditeten kejsersnittet foretages, jo større er sandsynligheden for vejrtrækningsproblemer. I graviditetsuge 39, hvor de fleste planlagte kejsersnit foregår, vil ca 1,5% af børnene få brug for hjælp til regelmæssig vejrtrækning efter kejsersnittet.

Gener i efterfølgende graviditet

Når du har fået lavet et kejsersnit, kan du opleve "strækgener" i en efterfølgende graviditet. Dette kaldes også adhærencer og betyder sammenvoksninger pga. arvæv.

Når du føder ved kejsersnit, skal lægen igennem flere lag for at komme ind til barnet: først huden, dernæst skal mavemusklerne deles, bughinden og urinblæren skal skubbes til side, og allersidst skal livmoderen skæres op.

Når barnet er født, skal de enkelte lag samles hver for sig og hele op. Normalt vil de enkelte lag kunne glide frit mod hinanden, men efter en operation kan der komme sammenvoksninger mellem lagene.

Ved en ny graviditet vil der blive trukket i sammenvoksningerne, efterhånden som barnet vokser, hvorved du kan opleve at få stikkende jag og smerter i underlivet. Det er generende, men ikke farligt.

Sammenvoksningerne kan også gøre et efterfølgende kejsersnit vanskeligere. 

Hvor mange kejsersnit kan jeg få?

For hvert nyt kejsersnit stiger den samlede risiko for komplikationer. Der er ikke som sådan et loft for, hvor mange kejsersnit en kvinde kan få - det vil være individuelt, men hvis du ønsker at få mange børn, kan det være værd at tage med i dine overvejelser.  

Vaginal fødsel efter kejsersnit

Når du tidligere har født ved kejsersnit har du et ar i din livmoder. Arret er svagere end resten af din livmoder. Under en fødsel kan arret blive belastet i sådan en grad, at det brister. Dette er en meget alvorlig, men heldigvis også meget sjælden komplikation og opleves i 1-2 ud af 200 fødsler.

Risikoen for at arret brister øges, hvis der går kort tid imellem graviditeterne (mindre end 18 måneder) eller hvis du har fået foretaget flere kejsersnit.

Oftest vil du i en efterfølgende graviditet blive anbefalet en vaginal fødsel, hvis forholdene er til det.

Forliggende moderkage

Ved en ny graviditet er der en let øget risiko på 1-4% for, at moderkagen ligger dybt og dermed muligvis forhindrer vaginal fødsel (forliggende moderkage). Dette vil blive undersøgt ved en ultralydsscanning i graviditeten.

Moderkagen kan vokse dybt ned omkring det gamle ar

Moderkagen kan i sjældne tilfælde været vokset dybt ned omkring det gamle kejsersnit-ar og være vanskelig at fjerne. Dette kan medføre kraftig blødning og i meget sjældne tilfælde nødvendiggøre, at livmoderen må fjernes efter kejsersnittet.

Om moderkagen er vokset fast kan ikke undersøges på forhånd. Hvis denne situation opstår, vil den forårsage blødning og komplikationer både ved et kejsersnit og ved en vaginal fødsel.

Det kan være en stor og overvældende beslutning at vælge fødselsmetode. Heldigvis er graviditeten lang, og du har oftest god tid til at beslutte dig.

Tal med din partner, din jordemoder og evt. en fødselslæge om dine tanker, bekymringer og ønsker. Sammen kan vi forhåbentlig finde en løsning, der føles rigtig og giver ro i maven.

Du kan med fordel læse andre patientinformationer om emnet:

Igangsættelse af fødslen efter tidligere kejsersnit på www.igang2.randersbaby.dk

Kejsersnit på mors ønske på www.kejsersnit2.randersbaby.dk

Kejsersnit på www.kejsersnit.randersbaby.dk