Om klinikken

Patienter vi ser i klinikken

Bedøvelsesklinikken ser alle patienter, som skal gennemgå en operation på Operationsafsnittet, og som i den forbindelse skal bedøves. 

Hvis du skal opereres i Dagkirurgien, vil samtalen om din bedøvelse finde sted der.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du en narkoslæge. Nogle gange vil der også være en læge eller en medicinstuderende tilstede, der er under uddannelse. Hvis det er tilfældet, spørger vi dig, om vedkommende må være med under samtalen. 

Før du kommer

Sådan får du en tid

Hvis det ved en såkaldt forundersøgelse på hospitalet er blevet besluttet, at du skal opereres, får vi i Bedøvelsesklinikken automatisk besked.

Det betyder, at mens du alligevel er på hospitalet til forundersøgelsen, vil du komme til at snakke med en narkoselæge i Bedøvelsesklinikken. Det kalder vi at få et anæstesitilsyn.

Du får typisk ikke en præcis tid i Bedøvelsesklinikken, men bliver sendt op til os efter din samtale med kirurgen. Når du registrerer dit sundhedskort på ankomststanderen i Bedøvelsesklinikken, ved vi, at du er kommet, og så finder vi tid til dig så hurtigt som muligt.

Udsættelse af samtalen

Nogle gange kan det af forskellige årsager ikke lade sig gøre, at du kommer til at tale med en narkoselæge samme dag, som du har været til forundersøgelse.

Hvis det er tilfældet, vil narkoselægen evt. ringe til dig en af de førstkommende dage. Hvis der er behov for det, kan der evt. også laves aftale om, at tilsynet foregår som videokonsultation.

Hav en pårørende med

Vi anbefaler, at du har en pårørende med ind til samtalen med narkoselægen. Det er en stor fordel, at I er to om at lytte og stille spørgsmål. Du vil få en del informationer, og der vil blive lavet aftaler, som det er vigtigt, at du husker. Se mere i afsnittet Til pårørende. 

Overvej, hvilke spørgsmål du har

Det er en god idé at bruge lidt tid, før du kommer ind til anæstesitilsynet, på at overveje, hvad du gerne vil vide. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan være relevante spørgsmål, så kig på Godt du spør.

Find eksempler på gode spørgsmål på Godtduspoer.dk

Dit besøg

Når du ankommer

Handicaptilgængelighed 

Der er adgang til Bedøvelsesklinikken, hvad enten du sidder i kørestol eller har andre særlige behov. Du kan låne en transportstol ved alle større indgange. Den nærmeste indgang for klinikken er indgang E.

Du finder vores handicaptoilet i venteområdet.

Meld din ankomst og vent i venteområdet

Bedøvelsesklinikken og Blodprøvetagningen deler ankomststander.

Skan dit sundhedskort ved ankomststanderen, der står lige efter indgangen, og følg anvisningerne på ankomststanderen.  

Når du er registreret, går du videre igennem glasdøren og tager plads på stolene i det blå område. Du vil blive kaldt ind, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid i Bedøvelsesklinikken. Årsagen er oftest, at narkoselægen udover at foretage anæstesitilsyn også skal bedøve til operationer mm. Vi gør dog altid, hvad vi kan, for at du skal vente så kort tid som muligt.

Medbring gerne noget læsestof, håndarbejde eller anden underholdning.

Hvis du har ventet i mere end 30 minutter, må du gerne henvende dig ved skranken i Blodprøvetagningen (der, hvor du brugte dit sundhedskort). 

Mad og drikke

Det er ikke muligt at få noget at spise i klinikken. Du kan få noget at drikke i Blodprøvetagningens venteværelse; det store rum, du gik igennem, efter at du havde brugt ankomststanderen. Du er velkommen til at forsyne dig her, hvis du er tørstig. 

Samtalen

Bedøvelseslægen vil stille dig forskellige spørgsmål. Spørgsmålene drejer sig om:

  • Dit helbred generelt
  • Hvilken medicin, du plejer at få
  • Din højde og vægt
  • Dine tænders tilstand
  • Evt. allergier
  • Om du har oplevet kvalme og opkast i forbindelse med tidligere bedøvelser
  • Forbrug af tobak og alkohol

Ud fra de oplysninger, som du giver, vurderer lægen, hvilken form for bedøvelse, der egner sig bedst til dig og den operation, du skal have foretaget. 

Du vil derefter få informationer om din bedøvelse, og hvad du før operationen skal være opmærksom på eller gøre i forhold til bedøvelsen.

Nogle af informationerne vil være generelle og stå i den skriftlige vejledning, du har fået/fået link til ved forundersøgelsen. Andre informationer vil være individuelle, og det kan være en fordel at notere dem ned, så du kan huske dem.

Spørgsmål efter samtalen

Hvis du har spørgsmål specifikt vedrørende din bedøvelse, som ikke er besvaret i din skriftlige patientinformation, kan du kontakte os. Se under Kontakt her på siden. 

Alle øvrige spørgsmål til din operation og dit forløb skal du stille til den afdeling, der har henvist dig til at blive opereret.

Se oversigt over afdelinger og afsnit på hospitalet

Se hospitalets patientvejledninger

I forbindelse med et forløb på hospitalet vil du typisk modtage en eller flere vejledninger. Du kan modtage dem som et link, eller vi kan printe dem til dig, hvis du ikke har adgang til nettet. 

Se en oversigt over hospitalets patientvejledninger inddelt efter emne

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtalen i Bedøvelsesklinikken, hvis du og patienten ønsker det. Vi anbefaler dog, at du deltager.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • notere vigtige informationer ned, som I skal huske

Praktisk på hospitalet

Nedenfor finder du en række praktiske informationer om Regionshospitalet Randers. Du kan finde flere emner og mere uddybende informationer om emnerne på siden Praktisk information.

Kontakt

Telefon

Spørgsmål specifikt til din bedøvelse

Kontakt Operation og Intensivs sekretariat på 

Tlf. 78 42 05 05

Telefontider 
Alle hverdage kl. 8-15

Øvrige spørgsmål til din operation

Kontakt den afdeling, der har henvist dig til operationen.

Se oversigt over afdelinger og afsnit på hospitalet

Adresse

Bedøvelsesklinikken 
Regionshospitalet Randers 
Kirketerpsvej 9 
8930 Randers NØ

Find afsnittet

Benyt indgang E og gå til E2

Se placering på hospitalets webkort