Besøg og overnatning
Læs om besøgstider, rammer for besøg og se hvilke muligheder, der er for at overnatte som pårørende.
Besøgstider
Du er velkommen til at besøge din pårørende, men husk, at de fleste patienter har brug for ekstra ro og hvile.
På sengestuer med flere patienter er det derfor vigtigt, at der er ro nogle timer efter frokost og efter kl. 21 om aftenen.
Besøg efter kl. 21 skal foregå i afsnittets dagligstue.
Du kan blive bedt om at forlade stuen midlertidigt, hvis der er aktiviteter på stuen hos andre patienter.
Velkommen til...
De fleste af hospitalets sengeafsnit har deres egen velkomstinformation.
Rammer for besøg
For størstedelen af hospitalets sengeafsnit gælder nogenlunde ensartede rammer for besøg og samarbejde med pårørende:
Overnatningsmuligheder
Sengeafsnit for voksne
Det er som udgangspunkt ikke muligt for pårørende at overnatte sammen med patienten, medmindre jeres pårørende er utryg eller meget dårlig.
Du kan dog booke et værelse på hospitalet.
Sengeafsnit for børn og nyfødte
På sengeafsnit for børn og nyfødte gælder særlige rammer for overnatning. Find informationer for det relevante afsnit:
Se information fra Børn og Unge Sengeafsnit
Se information fra Børn og Unge Sengeafsnit for Nyfødte
Se information fra Familieafsnittet
Book overnatning
Du kan som pårørende eller rask patient, der har brug for overnatning, leje et værelse. På værelserne findes der en dobbeltseng, TV, sofa og eget WC med bad.
Der er ikke sundhedsfaglig hjælp at få på værelset, så det er vigtigt, at du er selvhjulpen.
Sådan booker du et værelse
Book et værelse ved at ringe til Informationen på tlf. 78 42 00 00. Personalet på det sengeafsnit, hvor din pårørende er indlagt, kan evt. hjælpe dig.
Booking, afhentning af nøgler samt afregning skal finde sted mellem kl. 7 og kl. 17.45. Du kan ikke booke værelser uden for dette tidsrum.
Pris: 200 kroner pr. person pr. nat
Børn under 12 år må overnatte uden beregning, men skal være sammen med en voksen.
Afregning sker via kreditkort eller Mobilepay.
Værelset skal forlades senest kl. 11 den dag, du ikke længere skal bruge det.
Mad i forbindelse med ophold
Der er ikke inkluderet forplejning i prisen. Du kan købe mad i kantinen, og du er velkommen til at tage maden med ned på værelset, hvis du hellere vil spise der.
Se information om hospitalskiosken
Linned, rengøring og rygning
Værelserne er alle røgfrie. Benyt rygeboksene ved udgangene.
Rengøring af værelset er inkluderet i prisen. Du skal dog selv redde sengen. Håndklæder og sengelinned vil enten kunne findes på værelset eller i en vogn på gangen.
Kontakt hospitalet
Telefon
Hovednummer: tlf. 78 42 00 00
Ring til hovednummeret og få hjælp, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, eller hvis du vil have fat i en bestemt person.
Adresse
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 15
8930 Randers NØ
Sikker mail
Med sikker mail sender du via borger.dk, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):