Hvis du skal have en tyndtarmsstomi (ileostomi)

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjecer:

Alkohol og operation

STOP med at ryge når du skal opereres

Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

Køb Paracetamol af 500 mg.

Pillerne fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Ofte er Paracetamol tilstrækkelig, men har du behov for andet smertestillende ved udskrivelsen, får du det at vide af personalet, før du tager hjem.

Inden du skal opereres, skal du have taget en blodprøve. Blodprøven blev bestilt af personalet, da du var til forundersøgelse. Du skal blot selv booke en tid til at få taget blodprøven.

Hvis du skal indlægges hos os, anbefaler vi, at du medbringer:

• Dit indkaldelsesbrev fra hospitalet, hvor der bl.a. står, hvor du skal henvende dig, når du kommer til hospitalet

• Sundhedskort

• Toiletsager

• Vanlig medicin

• Hjælpemidler (f.eks. stok, høreapparat eller rollator)

• Læsestof, håndarbejde, tablet/ computer eller lignende

• Skridsikre, flade sko gerne med hælkap for god og sikker træning

• Løstsiddende tøj. Vi opfordrer til, at du tager dit eget tøj på under indlæggelsen

• Telefon med oplader

Vi fraråder, at du medbringer større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande.

Vi oplever desværre tyveri, og hospitalet kan ikke yde erstatning, hvis du mister dine ejendele.

Du skal som udgangspunkt selv arrangere din transport til og fra hospitalet.

Enkelte patienter kan blive kørt til og fra hospitalet, og enkelte kan få tilskud til transporten.

Læs mere og se en video om kørsel til og fra hospitalet i Region Midtjylland på www.befordring.rm.dk.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din morgenmedicin på undersøgelsesdagen/operationsdagen, som du plejer.

Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin for sukkersyge, skal du være særligt opmærksom på de aftaler, der er lavet ved forundersøgelsen forud for din undersøgelse/operation.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Brug hårtrimmer. Du må ikke bruge skraber eller hårfjerningsmiddel, da det kan efterlade rifter i huden.

• Fjern hår på bryst, mave og den del af kønsbehåringen, som er synlig, når du står med samlede ben.
• Fjern hår på højre lår i et område på 15 x15 cm cirka midt på lårets forside.

Har du ikke en hårtrimmer, vil dine hår blive fjernet på afsnittet ved indlæggelsen.

Du skal børste tænder samt tage et grundigt bad med sæbe om morgenen på din operationsdag. 

Brug ikke creme, parfume og make-up

Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume og make-up.

Smykker, briller, høreapparat, piercinger mm.

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på, når du bliver opereret.

Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. Det er på eget ansvar, hvis du har værdigenstande med på hospitalet.

Hvis du har en piercing, er det vigtigt, at du før din operationsdag sikrer dig, at den kan fjernes. 

Du kan have briller, tandprotese og høreapparat på, lige indtil du skal bedøves. 

Områder, der skal vaskes særligt grundigt

Vask grundigt i alle hudfolder. Vær opmærksom på de markerede områder på illustrationen.

Hvorfor er grundig vask vigtig?

På huden findes mange forskellige bakterier, og så længe de er uden på kroppen, er de ikke årsag til infektioner.

Når du skal opereres, kan der trænge bakterier ind i din krop via operationssåret. Det er derfor vigtigt, at du har så få bakterier på huden som muligt den dag, du skal opereres.

Skan dit gule sundhedskort i standeren på afsnittet

Du får et nummer printet ud. Tag plads i venteværelset

Hold øje med dit nummer på skærmen

Når dit nummer kommer frem på skærmen i venteværelset, skal du gå til den stue, der bliver angivet. Du bliver modtaget af plejepersonalet på stuen.

Du bliver gjort klar til operation

• Du får armbånd med navn og cpr-nummer.
• Du får udleveret patienttøj.
• Hvis lægen har ordineret det, får du støttestrømper på (elastiske strømper, som skal forbygge dannelse af blodpropper i dine ben under operationen).
• Dine ejendele bliver opbevaret i sengeafsnittet, til du er tilbage igen. Du må gerne have evt. briller, høreapparat, inhalationsspray (ved Astma/bronkitis) med ned til operationsstuen.

Når det er ved at være din tur til at blive opereret, skal du fra sengeafsnittet til Operationsafsnittet.

Hvis du bliver kørt i en seng

Nogle patienter bliver kørt i en seng til Operationsafsnittet. Sengen vil i første omgang blive placeret uden for operationsstuen, indtil personalet er helt klar til dig. Der kan være lidt ventetid uden for stuen, dog max. 15 minutter.

Din pårørende kan følge dig ned til Operationsafsnittet, men må ikke, med mindre der er helt særlige omstændigheder, komme med ind på operationsstuen.

Du kan som udgangspunkt få besøg af din pårørende igen, når du er tilbage på sengeafsnittet.

Operationen kan foregå som kikkertoperation eller som åben operation. 

Kikkertoperation

Kikkertoperation er den mest brugte operationsmetode.

Ved en kikkertoperation fører lægen en kikkert og instrumenter ind gennem tre små huller i maven. Før instrumenterne føres ind, bliver bughulen blæst op af "luft" for at skabe plads. Det at få blæst luft ind i bughulen kan give smerter i højre skulder efter operationen.

Når kikkerten er ført ind i bughulen, finder lægen det stykke af tarmen, der skal bruges til stomien. Tarmen løsnes og trækkes frem gennem et hul i bugvæggen. Herefter åbner lægen tarmen, som krænges ud, og lægen danner den endelige stomi.

Vi lukker de små huller i bugvæggen med tråde, der senere opløses af sig selv, eller med klips, som skal fjernes efter operationen.  

Åben operation

Engang imellem kan det blive nødvendigt at lave en åben operation. En åben operation betyder, at lægen laver et snit i bugvæggen.

Lægen laver et snit i bugvæggen der, hvor stomien skal være. Derefter løsner lægen tarmen og trækker den frem gennem et hul i bugvæggen. Tarmen krænges ud, og lægen danner den endelige stomi.

I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen. 

Bedøvelsen kan gives på to måder: 

• Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon). 
• Den indåndes via luften fra en maske.

Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Kan man vågne under operationen?

Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker meget sjældent, men kan forekomme. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skal ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.

Skal du have foretaget en større operation, vil du ofte før eller efter operationen få anlagt et epiduralkateter til smertebehandling.

Sådan foregår anlæggelse af et epiduralkateter

Epiduralkateteret er en tynd plastikslange, som bliver ført ind mellem to ryghvirvler. Når vi anlægger kateteret, er du vågen, men du har fået lokalbedøvelse. 

Du vil få smertestillende medicin gennem epiduralkateteret i dagene efter operationen.

I sjældne tilfælde kan der opstå hovedpine efter anlæggelse af epiduralkateter

Det kan i sjældne tilfælde ske, at der efter en rygbedøvelse kan opstå hovedpine. Karakteristisk for denne hovedpine er, at den forsvinder, når du lægger dig ned.

Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.

Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.

Hvis hovedpinen ikke er væk efter et døgn

Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked - også hvis du er udskrevet fra hospitalet. Personalet vil sørge for at kontakte Operation og Intensiv.

Andre komplikationer i forbindelse med et epiduralkateter

Der er knyttet forskellige stikkeprocedurer til anlæggelse af et epiduralkateter.

I forbindelse med disse stikkeprocedurer kan der opstå komplikationer i form af blødning eller betændelse.

Begge dele er meget sjældne komplikationer, men alvorlige.

Typiske tegn, som du skal holde øje med og reagere på

Har du feber, smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket?

Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?

Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Der er en lille risiko for, at der går betændelse i såret. Du skal reagere, hvis du oplever hævelse og varme omkring såret.

Forstærk eller skift forbindingen.

Der er en lille risiko for problemer med passage i tarmen, og det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt med en ny operation. 

Under operationen kan du bløde så meget, at det er nødvendigt med en blodtransfusion.

Få patienter får en blodansamling i det opererede område. En blodansamling ligner et blåt mærke og skyldes en blødning efter operationen.

Efter operationen er der en risiko for hævelse og misfarvning omkring operationssårene. 

Du har en øget risiko for at få lungebetændelse, når du ligger meget i sengen. Du kan forebygge lungebetændelse ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen. 

Det er almindeligt i perioder at få afføringstrang, selvom endetarmen er sat ud af funktion. Det skyldes, at der i slimhinden i endetarmen forsat dannes og afstødes celler. Der kan derfor indimellem dannes klart slim eller klumper af cellerester, som kan gøre, at du føler trang til at have afføring. 

Hvis du oplever afføringstrang

Oplever du det, kan du i første omgang forsøge at sætte dig på toilettet og presse.

Hvis du har mere konstant afføringstrang, kan du forsøge at skylle endetarmsstumpen med lunkent vand i en øresprøjte. Øresprøjter kan købes på apoteket.

Hjælper det ikke, kan du kontakte stomisygeplejersken. Se under Kontakt.

Tal med dine pårørende, dit netværk eller evt. med din egen læge om dine reaktioner.

Så vidt det er muligt, behandler vi skaden allerede under operationen.

Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.

Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.

Når operationen er slut, bliver du vækket på operationsstuen. Du bliver flyttet over i din seng og fulgt til Opvågningen. 

Du kan føle dig døsig og omtumlet efter operationen

I timerne, efter du er vågnet, kan du føle dig døsig og omtumlet. Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Vi holder øje med dig

På Opvågningen er der hele tiden en sygeplejerske tæt på dig, som holder øje med dig. Du observeres for eventuelle smerter og komplikationer til operationen.

Ved nogle operationer kan du blive udskrevet fra Opvågningen. Du skal selv sørge for transport.

Hvis din operation kræver indlæggelse, vil du blive overflyttet til et sengeafsnit.

Efter operationen kommer du på Opvågningen, og når du er vågen og klar til det, kommer du retur til sengeafsnittet.

Der vil være nogle forholdsregler efter operationen, og du vil få information, som er specielt rettet til dig. 

Generelt skal du dog være opmærksom på:

• Din stomi vil være syet fast til huden, og evt. smerter herfra kommer fra huden. Derudover kan du have smerter fra sår pga. operationsmetoden. Du får fast smertestillende de første dage efter operationen. Sig til hvis du har smerter.
• Mad og drikke. Du får at vide, hvilken kost er bedst for dig lige efter operationen.
• Når du skal op af sengen efter operationen, vil personalet hjælpe dig og vise dig, hvordan du bedst skåner din mave, når du skal op. Det er vigtigt, at du er på højkant - gerne samme dag som du er opereret, da det har betydning for, hvor hurtigt du kommer dig.
• Personalet holder løbende øje med dine sår og stomien og spørger dagligt ind til, hvordan du har det. 
• Du bliver oplært i, hvordan du skal passe og pleje din stomi. Oplæringen starter fra dag 1 efter operationen, men hele tiden i et tempo, hvor du kan følge med.

Smerterne skyldes en rest af den luft, der er pustet ind i din bughule under kikkertoperationen.

Disse smerter forsvinder efter et par dage. Husk at bevæge dig og at slappe af i skuldrene.

I afsnittet er der dagligt holdtræning, som du opfordres til at deltage i. Træningen varer ca. 30 minutter og foregår sammen med andre patienter fra samme afsnit.

Træningen består af siddende og/eller stående øvelser for kredsløb, arme og ben. 

Hvis du har en pårørende på besøg, er vedkommende velkommen til at deltage i træningen.

Efter en operation i tarmen er det normalt, at der går et par dage, før du får appetitten igen. Det er imidlertid vigtigt, at du spiser og drikker, så du kan komme dig efter operationen. 

Er appetitten lille, kan du få proteindrikke. Vi har på afsnittet flere forskellige slags proteindrikke, så sig til.

Personalet i afsnittet har flere muligheder for at kræse for dig, hvis appetitten er lille. Sig blot til, så forsøger vi at skaffe dit ønske til mad og drikke. 

Du må gerne spise og drikke på dagen efter operationen. Du skal være opmærksom på at drikke 2 liter væske dagligt. Du skal også være opmærksom på svært fordøjelige madvarer, f.eks. med skind, trevler og hinder. 

Læs derfor vores vejledning om mad, når man har stomi, på www.stomikost.randers.rm.dk

Hvis du har fået foretaget en kikkertoperation, vil du typisk være indlagt ca. 1-3 dage.

Hvis du har fået foretaget en åben operation, skal du forvente at være indlagt 4-6 dage.

Andre forhold

Udover operationstypen afhænger længden af din indlæggelse også af følgende: 

• Hvornår du får gang i maven og der er gået luft fra din tarm. Det er meget individuelt. 
• Hvornår du kan spise almindeligt. 
• At du ikke har høj feber. 
• At dine smerter skal kunne behandles effektivt med tabletter. 
• Du skal kunne være oppe, gå omkring og klare din almindelige omsorg (vask, påklædning osv.)

Når du er klar til at komme hjem, vil sygeplejersken, der passer dig, planlægge din udskrivelse med dig:

• Hvis du har brug for hjælp til skift af stomipose/plade, kan der arrangeres støtte fra hjemmesygeplejersken, til du er tryg i selv at skifte. Sygeplejersken i sengeafsnittet sørger for at arrangere den hjælp, du måtte have brug for ved udskrivelsen.
• Du får stomiprodukter med fra hospitalet til den første tid, og stomisygeplejersken sørger for evt. bevilling/eller information om, hvor du fremover får stomiprodukter.
• Stomisygeplejersken arrangerer evt. tid til dig i Stomiklinikken efter udskrivelsen.
• Du får information om, hvilke symptomer, du skal være særligt opmærksom på i forhold til infektion ved sårene (symptomer er typisk rødme, hævelse, feber, smerter).

Derudover informerer en læge dig om forholdsregler efter operationen, evt. løfteforbud og sygemelding i forhold til arbejde.

De første 24 timer efter operationen må du kontakte sengeafsnittet, hvis der opstår problemer relateret til din operation. Herefter skal du kontakte din egen læge eller lægevagten. 

De symptomer, du skal være opmærksom på, og hvor du skal kontakte kontakte sengeafsnittet eller egen læge, er:

• Feber over 38 grader

• Frisk blod i afføringen, som ikke er aftagende

• Ophør af mave-tarm-funktionen. Der skal være gang i maven i løbet af 2-3 dage. Går din tarm i stå, og oplever du pludselige smerter, skal du kontakte sengeafsnittet

• Kraftige smerter

• Vedvarende kvalme og opkastninger

• Vedvarende åndenød og hvis du bliver mere træt og sløv

• Hvis du eller dine nærmeste oplever, at din tilstand forværres i forhold til, da du blev udskrevet.

Du skal kontakte en læge, hvis du oplever et eller flere symptomer på indre blødninger. 

Symptomer på indre blødninger er: 

• Stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• Kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• Hurtig eller svag puls
• Følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det ogå være tegn på indre blødninger: 

• Kvalme
• Svimmelhed
• Træthed 
• Utilpashed
• Tørst

De første 24 timer efter udskrivelsen

Kontakt Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit. Se kontaktinformation under Kontakt nederst i vejledningen. 

Mere end 24 timer efter udskrivelsen

Kontakt egen læge eller vagtlægen (tlf. 70 11 31 31).

Når tyndtarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien. Det er tyndt og mørkegrønt.

Efter nogen tid begynder tyndtarmen at overtage noget af tyktarmens evne til at suge væske og salt tilbage til kroppen. På sigt er det almindeligt med ca. 750-1000 ml afføring i døgnet. Afføringen vil da blive lidt mere samlet og grødet i konsistens.

Når man har en ileostomi, skal man bruge en stomipose, der kan tømmes. Vi viser dig, hvordan du gør, før du bliver udskrevet.

Nogle enkelte madvarer bliver ikke fuldstændig fordøjet i tyndtarmen. Derfor kan du i afføringen se rester af fødevarer, der indeholder trevler og skaller.

Det er helt naturligt, at afføringen skifter både konsistens og farve i løbet af dagen ofte meget afhængigt af, hvad du spiser og drikker.

Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.

Det er dog meget vigtigt, at du kommer i gang med at være fysisk aktiv. Det kan du for eksempel gøre ved at komme ud at gå en tur. Hvis du holder dig aktiv, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter og gener vil hurtigere blive mindre.

Når du er syg, bliver proteiner i muskler og væv nedbrudt i højere grad end normalt. Derfor er det vigtigt at spise mad med protein, så du undgår at miste for meget væv og muskelmasse.

Proteiner findes især i:

• Kød

• Fisk

• Fjerkræ

• Æg

• Ost

• Mælkeprodukter

Stomien gør ikke ondt, da der ikke er følenerver i slimhinden af tarmen. Så oplever du smerter, er det fra huden, hvor stomien er fæstet med sting.

I perioden, efter at du har fået anlagt stomien, kan det svie ved syningen mellem hud og stomi, mens området heler.

Trådene, der er brugt ved syningen, er oftest selvopløselige. Hvis du oplever, at trådene generer, fjerner vi dem ved dit første besøg i Stomiklinikken.

De første uger efter operationen er det normalt, at stomien er hævet. Hævelsen aftager i løbet af 4-8 uger.

Det er normalt, at du har smerter efter operationen.

Vi anbefaler, at du tager 2 stk. Paracetamol af 500 mg, 4 gange pr. døgn.

Hos udvalgte patienter anbefaler vi, at de også tager 2 stk. Ibuprofen af 200 mg, 3 gange pr. døgn. Det kræver dog, at man kan tåle medicinen, dvs. at man ikke oplever svie og brændende fornemmelse i maven.

Spørg os, hvis du er i tvivl.

Måske er plasteret allerede blevet fjernet på sengeafsnittet. 

Hvis såret er tørt, skal der ikke plaster på igen. 

Du kan forvente, at din afføring vil være tynd de første dage efter operationen.

Der kan også være lidt blod i de første par afføringer, hvilket dog skal aftage efter 2-3 dage.

Afføringen bliver gradvis mere samlet og normal i løbet af den første måneds tid. Dog kan afføringen i visse tilfælde forandre sig permanent.

Kontakt egen læge eller stomisygeplejersken, hvis du oplever gener, du har svært ved at styre, eller som hæmmer dig i din dagligdag. (Se kontakt til stomisygeplejersken nedenfor.)

Når du er opereret, vil en sygeplejerske vejlede og lære dig, hvordan du passer din stomi, så du selv kan skifte din stomi, når du kommer hjem.

Det kan være en fordel, at du øver dig på at tømme og skifte stomiposen et par gange om dagen, mens du stadig er indlagt, så du har prøvet det, før du kommer hjem.

Du får udleveret en toilettaske med det, du skal bruge for at passe din stomi.

Hvis operationen er planlagt

Hvis det er muligt, kan det inden operationen være en fordel at klippe en pose til og have prøvet den på maven for at øve fingerfærdigheden.

Der findes mange forskellige typer stomiposer og stomiprodukter.

Stomiposerne kan inddeles i 2 hovedgrupper ud fra, hvordan de er konstrueret. De kaldes 1-dels- og 2-dels-bandager.

Stomisygeplejersken vil hjælpe med at finde de produkter og stomiposer, der passer til dig.

1-dels-bandage

Ved 1-dels-bandagen er plade og stomipose svejset sammen til én enhed.

Når stomiposen skiftes, tager man hele bandagen af på en gang. Det gøres ved behov - ofte 1-3 gange i døgnet.

2-dels-bandage

Her er stomipose og plade hver for sig. Delene kobles sammen via en koblingsring eller klæbekobling.

Pladen kan sidde 2-3 dage afhængig af opløsningsgrad. Posen skiftes efter behov 1-3 gange i døgnet minimum 1 gang i døgnet af hensyn til filterfunktionen.

Øvrigt tilbehør

Der findes mange forskellige slags tilbehør på markedet, som kan dække de fleste behov. Det er en god ide at gøre stomiplejen enkel og bruge så få produkter som muligt.

Det mest almindelige problem i forhold til at have en stomi er hudproblemer.

Årsagen til hudproblemerne er oftest, at huden omkring stomien er dækket af klæbemateriale konstant der, hvor stomiposen sidder fast på huden.

Derudover kan der helt inde ved stomien være fugt fra stomien eller afføring, som kan genere huden og give svie, kløe og rødme eller hudløshed.

Den bedste forebyggelse er gode rutiner i forbindelse med skift af stomien i dagligdagen.

Sådan skifter du omkring stomien

• Sæt en affaldspose i bukselinningen med et par klemmer
• Tag forsigtigt den gamle plade/pose af. Teknikken får du vist på hospitalet. Der ligger en skiftevejledning i stomitasken.
• Tjek pladens bagside for at vurdere, om der er fugt, som har opløst pladen
• Kassér den brugte bandage i affaldsposen.
• Vask stomi og hud med en våd gazeserviet. Tør huden, men ikke selve stomien.
• Mål stomiens diameter med skabelon eller skydelære, klip hullet 1-2 mm større end stomien. Stomien er lige efter operationen hævet i størrelse. Hævelsen svinder meget allerede i løbet af den første uge efter operationen og kan svinde ca. 1 cm i løbet af 4-8 uger. Du skal derfor måle stomiens diameter hyppigt i starten og på sigt 1 gang om måneden.
• Sæt en ny bandage på indefra og ud. Du vil få det vist i din oplæring.

Sådan tømmer du stomiposen

Hvor tit du skal tømme din stomipose afhænger af, hvor meget sekret/luft/afføring, der kommer fra din stomi.

Vi anbefaler, du mærker efter på posen og hellere tømmer en gang oftere end vente for længe. Det vil være lettere for dig at styre tømningen af stomiposen, hvis den ikke er for fuld.

Om din stomi er midlertidig, eller om den forventes at være permanent, får du at vide af lægen, som opererer dig.

Midlertig stomi

Hvis det er en midlertidig stomi, betaler hospitalet stomiprodukterne, og du får vejledning i at bestille produkter via et firma, der hedder Biofarma.

Når du bliver udskrevet efter operationen, får du stomiprodukter med hjem, så du kan klare dig, indtil du kommer til opfølgning i Stomiklinikken.

Ved opfølgningen opretter stomisygeplejersken den første ordre på hjælpemidler til din stomi, og efterfølgende bestiller du selv ved Biofarma cirka hver 2. måned.

Permanent stomi

Hvis du får anlagt en permanent stomi, kan du få stomiprodukter bevilget via §112 i hjælpemiddelloven.

Stomisygeplejersken hjælper dig med at ansøge om stomiprodukter ved kommunen. Du får stomiprodukter med hjem fra hospitalet, så du kan klare dig, indtil bevillingen er i orden.

For at undgå misfarvning af huden skal du undgå direkte sol på arrene. Dæk huden med tøj og beskyt med solcreme med høj solfaktor. 

Hvor aktiv du må være, og hvor meget du må løfte i tiden efter operationen, afhænger af, hvordan du er blevet opereret.

Efter en kikkertoperation

Du må løfte til smertegrænsen, men du skal undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, håndbold) i 4 uger.

Efter en åben operation

Du må ikke løfte mere end 2 kg de første 6 uger, da der ellers kan opstå et brok i dine sår. Undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, golf) i 6 uger.

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk

• Hvis dit sår er lukket med klips, får du en tang med hjem til at fjerne klipsene. De skal fjernes hos din praktiserende læge 14 dage efter operationen. Husk at du selv skal bestille tid, og husk at tage tangen med til din læge.
• Hvis du har fået tid i Mave- og Tarmkirurgisk Klinik 14 dage efter operationen, vil du her få fjernet sting/klips.

Du vil få tilbud om opfølgning i Stomiklinikken på Regionshospitalet Randers henh. 2 og 6 uger efter udskrivelsen samt ved behov. 

Oftest vil der være tale om, at du får en tid til at komme ind på hospitalet, men det kan også være en telefon- eller en videokonsultation.

Du kan finde oplysninger om de forskellige stomiprodukter, der er på markedet, på producenternes hjemmesider:

www.bbraun.dk

www.coloplast.dk

www.convatec.dk

www.dansac.dk

www.focuscare.dk

www.hollister.com

www.hardam.dk

www.stotec.dk

For at din stomi kan fungere bedst muligt, skal du fremover være opmærksom på din kost på en ny måde.

Læs derfor vejledningen Ileostomi og kost på www.stomikost.randers.rm.dk

Det er en omvæltning, at kroppen og daglige rutiner ændrer sig, og det tager tid at vænne sig til både kropsligt og mentalt.

Over tid lærer du, hvordan du forholder dig til udfordringerne og får en hverdag igen med nye rutiner. På sigt er det muligt at leve, som du vil.

Hvem skal vide at du har stomi?

Det er godt at tænke igennem, hvem der skal vide hvad.

På den måde er du forberedt, når du møder venner, kollegaer, naboer mm.

Åbenhed og ærlighed gør det ofte lettere at komme videre. Vi er dog alle forskellige og har hver vores måde at håndtere nye situationer på. Respekter at det er, som det er, for dig.

Venner, familie og kollegaer vil ofte gerne støtte og hjælpe, hvis de får lov.

Prøv dig frem – du kan ofte bruge det, du plejer.

Kig i garderobeskabet. Hvad har du og hvad føler du dig godt tilpas i? Du skal overveje, at der skal være plads til, at afføringen kan løbe frit ned, hvilket kan have betydning i forhold til bukselinning eller bælte.

Svømning/badning

Ved svømning/badning kan kvinder med fordel bruge en tankini som top og
hipsters eller en helt almindelig badedragt.

Mænd kan med fordel bruge et blødt bælte eller en stram bluse/løbeundertrøje
til at holde stomibandagen på plads.

Du kan som regel genoptage dine fritidsaktiviteter, når du føler dig klar til det. Stomien i sig selv er ingen hindring i forhold til fysiske aktiviteter.

Afhængig af hvilken type sport, du dyrker og hvor meget, du kommer til at
svede, kan det medføre, at du skal skifte pose ofte eller bruge en anden type
pose. Ved hård sport eller fysisk tungt arbejde kan der evt. bruges et stomiskjold. Spørg stomisygeplejersken eller lægen, hvis du er i tvivl.

Fysisk aktivitet den første tid efter operationen

Det kan have betydning i de første uger lige efter operationen, hvilken sportsgren du udøver, da din bugvæg skal hele og din krop komme sig ovenpå operationen. Gåture, løb og cykling kan dog genoptages umiddelbart efter, du er kommet hjem. Men spørg altid, hvis du er i tvivl.

De fleste, der gennemgår en stomioperation, er bekymrede for, om stomien vil begrænse deres seksuelle aktiviteter og forhindre et tilfredsstillende sexliv.

I hverdagen indgår seksuel aktivitet som en naturlig del af livet, og personer med stomi bør kunne glæde sig over deres seksualitet som før indgrebet.

Måske har du haft tid til at vænne dig til tanken om stomi? Måske er du opereret akut? Det er ikke ualmindeligt at blive trist, mens du vænner dig til dit nye, men måske alligevel ikke så forandrede jeg.

Hvis du har behov for eller ønske om vejledning, er du velkommen til at kontakte stomisygeplejersken. Se under Kontakt.

Hvis du har brug for råd og vejledning, kan du henvende dig til stomisygeplejersken. Se under Kontakt.

Kontakt til andre stomiopererede

Hvis du er interesseret i at komme kontakt med en ligestillet, findes der en veletableret forening for stomiopererede COPA (www.copa.dk), som varetager dine interesser.

Du har her mulighed for at komme i kontakt med en lokal rådgiver, som selv har stomi, uanset hvor længe siden det er, du er opereret.