Hæmorider er en slags åreknuder (udvidede blodkar), som sidder ved endetarmsåbningen. Hæmorider viser sig ofte som smerter eller eventuelt ved kraftig blødning i forbindelse med toiletbesøg.
Hæmorider er ufarlige og kræver kun behandling, hvis de gør ondt eller blødningen er generende. Tilbagevendende hæmorider og smerter ved endetarmen kan have en anden årsag og bør undersøges nærmere. Hvis hæmorider skal behandles, er muligheden at blive opereret.
Før vi planlægger en operation, bør man dog forsøge med andre tiltag, så det sikres, at der er godt gang i maven, da forstoppelse er en af hovedårsagerne til udvikling af hæmorider.