Børn med mavemundsforsnævring

Forsnævringen opstår, fordi den ringformede lukkemuskel ved overgangen mellem mavesækken og tolvfingertarmen vokser til ofte dobbelt størrelse.

Man ved ikke, hvorfor lukkemusklen vokser så voldsomt, men sygdommen forekommer ret hyppigt. Det betyder, at ca. 3 ud af 1000 nyfødte har mavemundsforsnævring. 

Flertallet (ca. 80%) er drenge, og sygdommen er delvis arvelig, da nogle familier får sygdommen hyppigere end andre. Der er dog også mange børn, der får sygdommen uden at andre i familien har haft den.

Man siger normalt, at sygdommen er medfødt, men man kan ikke se den ved fødslen. Den viser sig normalt først, når barnet er 2-4 uger gammelt.

Det skyldes, at mælken på det tidspunkt næsten ikke kan passere igennem mavemundsforsnævringen. Mælken hober sig op i mavesækken i stedet for at komme ned i tarmene.

Opkastninger

I starten gylper barnet lidt, men ikke unormalt meget. Der begynder dog at komme opkastninger, som bliver hyppigere.

Opkastningerne er det, man kalder eksplosive. Det vil sige, at mælken står som en stråle ud af munden og langt ud på gulvet.

Barnets appetit er som regel god, for barnet er sultent hele tiden, da det jo ikke optager særlig meget af den mælk, det drikker.

Vægttab

Barnet taber derfor hurtigt i vægt og bliver udtørret. Hudfarven bliver efterhånden mere grålig og bleg, og barnet kan få et karakteristisk "fugleansigt" med et bekymret udtryk.

Afføring

Afføringen bliver sparsom og grøn, fordi der kun når en meget ringe mængde føde ned i tarmene. 

Vi stiller typisk diagnosen ud fra de symptomer, barnet har.

I nogle tilfælde skal der muligvis tages en blodprøve og/eller laves en ultralydsskanning.

Behandlingen af mavemundsforsnævring er en lille og ret simpel operation, der består i, at lægen skærer den fortykkede ringmuskel over, så den udvides og ophæver forsnævringen. På den måde kan maden igen passere fra mavesækken til tarmen.

Man skærer altså ikke hul i tarmen, men kun i musklen.

Før operationen

Før barnet kan blive opereret, skal dets almentilstand være rettet op. Dvs. at barnet skal have væske ved hjælp af et drop.

Barnet får også lagt en sonde (en tynd slange, der lægges ind gennem næsen og ned i mavesækken). Ved hjælp af sonden kan man kontrollere, om der er for meget mad i mavesækken.

På den måde kan vi vurdere, om barnet evt. må ammes lidt.

Barnet skal faste fire timer før operationen.

Efter operationen

Når barnet kommer fra operationsstuen, har det en lille forbinding på maven.

Efter operationen bliver barnet kortvarigt overvåget på Opvågningen, hvor I som forældre kan være hos barnet. Så snart barnet er klar, kommer I tilbage til sengeafsnittet.

Barnet har fortsat drop, som det skal beholde, indtil det selv kan holde maden i sig.

Efter nogle timer starter barnet med at få mad efter et skema. Maden trappes langsomt op over de næste døgn. Til at starte med får barnet mad via sonden.

Det er ikke unormalt, at barnet stadig kaster op efter operationen, men det vil hurtigt gå over.

Barnet kommer hurtigt i trivsel efter operationen. Barnet tager på, får en normal afføring, og hudfarven bliver normal igen.

Mavemundsforsnævringen kommer ikke tilbage efter operationen, og barnet får ingen følger af sygdommen senere i livet.