Et tilbud til alle fødende

Barselsjordemoder står med kuffert foran bil.

Det har længe været et tilbud for førstegangsfødende, men fra 1. september det også blevet muligt for flergangsfødende her på hospitalet at få et opfølgende besøg hjemme af en af vores barselsjordemødre.

Som flergangsfødende er det muligt at få ét besøg i en af de første dage efter fødslen. Sammen med Fødeafsnittet finder I ud af, hvad der giver mest mening for jer.

Hvis besøget ligger 48-72 timer efter fødslen laver barselsjordemoderen efterfødselspakken med hørescreening, hælprøve osv., som I tidligere har skullet ind til os for at få lavet.

Det er selvfølgelig helt frivilligt om man ønsker at få hjemmebesøg, derfor er det også stadig en mulighed at komme ind på hospitalet 48-72 timer efter fødslen og få lavet efterfødselspakken.

Du kan læse mere om hjemmebesøg for flergangsfødende her.