Det kan vise sig ved, at personen:

• Taler sort
• Ikke husker, hvad der lige er blevet sagt
• Hører eller ser ting, som andre ikke kan se
• Ikke kan skelne virkelighed fra fantasi
• Mister tidsfornemmelsen
• Ikke ved, hvor vedkommende befinder sig

Det kan vise sig ved, at personen:

• Svinger meget følelsesmæssigt, for eksempel fra angst til vrede, fra grin til gråd
• Er ligeglad med, hvad der sker omkring vedkommende
• Har perioder med uro i løbet af døgnet, ofte vil vedkommende være urolig om natten
• Er urolig og rastløs og mangler initiativ
• Har det vanskeligt ved at træffe beslutninger
• Er fjendtlig overfor eller utryg ved andre mennesker
• Ændrer sin opførsel og gør udsædvanlige ting

Delir er en reaktion i hjernen, som opstår, fordi krop og hjerne bliver overbelastet. Det kan skyldes en fejlfunktion i organerne grundet sygdom, psykisk belastning eller bivirkninger til medicin, eller alle de nævnte ting på samme tid.

Delir er altså ikke en psykisk sygdom - og delir er oftest heller ikke forbundet med demens.

Tilstanden ses ikke sjældent hos alvorligt syge og døende patienter.

Når et menneske får delir, vil lægen undersøge mulige årsager og iværksætte den nødvendige behandling.

Med den passende behandling kan symptomerne for det meste forsvinde, og er det ikke tilfældet, kan de mindskes.

Der findes ikke noget svar på, hvor længe delir typisk vil vare. Det kan dreje sig om alt fra ganske få timer til dage, men varigheden kan også strække sig over flere uger.

Symptomerne kan opstå ganske pludseligt, men de kan også opstå i forskellig styrke og type indenfor det samme døgn, og de kan ændre sig fra time til time.

Som pårørende til et menneske med delir er der nogle ting, som du kan gøre for at hjælpe:

• Skab en rolig atmosfære med let genkendelige ting
• Undgå unødvendige indtryk (f.eks. TV, mange besøgende)
• Orienter om tid og sted
• Fortæl hvem der er til stede
• Husk hjælpemidler som høreapparat og briller
• Undgå at diskutere med din pårørende, da det kan gøre ham/hende vred og frustreret
• Brug korte sætninger
• Stil kun få og enkle spørgsmål, undgå løs snak
• Pas på dig selv (f.eks. ved at lade andre tage over lidt)

Hvis du oplever, at din pårørende ændrer adfærd, så skal du ikke tøve med at kontakte Enhed for Lindrende Behandling. Vi har erfaring med symptomer og behandling af delir, og dine oplysninger kan bidrage til, at det hurtigere bliver opdaget.

Desuden vil du have mulighed for at få talt med personalet om, hvordan din pårørendes forandringer og adfærd påvirker dig. Vi ved, at det er en meget vanskelig situation at være pårørende i. Mange pårørende bliver ofte frustrerede, vrede eller kede af det. Det er både naturligt og helt i orden. 

 
Lægesekretær Christina Egemark Clausen, tlf. 78 42 04 65

Sygeplejerske Mette Nyhus Frederiksen, tlf. 78 42 04 61

Sygeplejerske Jette Aude, tlf. 78 42 04 68

Sygeplejerske Helle Hansen Høyrup, tlf. 78 42 04 76

Sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Mikkelsen, tlf. 78 42 04 75

Overlæge Martin Steiner

Overlæge Anne Mette Juhl Nørrelykke

Overlæge Jenni Christiansen

Overlæge Torsten Theil Konishi

Psykolog Jo Brygger Justesen

Fysioterapeut Anne Hornbæk Thomsen

Hospitalspræst Joan Møller Molbo, tlf. 20 47 62 12