Det er normalt, at huden kan klø lidt, især på maven, når barnet vokser, og huden strækkes. Hvis der er meget væske i hænder og fødder, kan huden også her blive irriteret og derfor klø.

Gode råd

Gå i let og luftigt tøj, gerne af bomuld. Tænk over, om du reagerer på parfume eller et bestemt vaskemiddel.

Hvis dynen føles varm, og du ikke kan sove, fordi du sveder og klør, så sov med en let sommerdyne i stedet for.

Lav venepumpeøvelser for at få væsken masseret væk.

Reager

Hvis kløen tager til og er mest udpræget i håndflader og under fødderne, så kontakt egen læge og tal også gerne med din jordemoder om det.

I sjældne tilfælde kan kløen skyldes påvirkning af leveren og være et tegn på, at din krop ophober affaldsstoffer. Det kan undersøge ved en blodprøve, som i første omgang tages ved egen læge. Hvis blodprøven viser påvirkning af leveren, vil du blive henvist til yderligere blodprøver på Fødeafsnittet.

Hvis mængden af affaldsstoffer stiger, kan det blive nødvendigt at behandle med medicin og i sidste instans at sætte fødslen i gang. Dette er dog sjældent.

Her kan du se forslag til øvelser, du selv kan lave derhejmme, hvis du oplever smerter fra bækkenet.

Mod slutningen af graviditeten er det almindeligt, at gravide kvinder oplever let åndenød.

Det skyldes, at den voksende livmoder presser mellemgulvet opad mod lungerne. Det betyder, at lungerne ikke kan udvide sig lige så meget som ellers. Det bliver hurtigt normalt efter fødslen.

Reager

Hvis du samtidig oplever smerter eller trykken i brystet, hoste eller blodigt opspyt, skal du kontakte Fødeafsnittet.

Hvor det i 1. trimester var hormonerne, der generede kroppen, er det nu barnets tryk op mod mavesækken, der kan genere så meget, at man begynder at kaste op igen.

Det sker sjældent hver dag, men kan komme helt overraskende, f.eks. hvis barnet skubber bagdelen op mod en fyldt mavesæk.

Gode råd

Spis små og hyppige måltider i stedet for få og store. Som ved sure opstød, så tænk over ikke at spise noget, som du ved, generer maven.

Hvis du får trang til at kaste op, så ret dig helt op og tag et par dybe indåndinger, gerne foran et åbent vindue. Det kan dæmpe trangen til at kaste op.

Der er ikke så meget at gøre. ”Behandlingen” er at føde barnet, så trykket mod mavesækken forsvinder.

Reager

Hvis du kaster op i over et døgn, skal du kontakte egen læge.

Hvis opkastningerne kommer samtidig med kraftig hovedpine, generel utilpashed eller sygdomsfølelse, trykken i brystet eller flimren for øjnene, skal du kontakte Fødeafsnittet.

Udflåd fra skeden er helt normalt i graviditeten. Normalt udflåd i graviditeten er tykt, hvidt/gulligt og uden klumper. Op mod termin bliver udflådet typisk tyndt og vandigt.

Den normale forandring i udflåd under graviditeten skyldes, at skeden får tilført mere blod under graviditeten. Det giver mere aktivitet i slimhinden og mere slimproduktion.

Desuden vokser cellerne i slimhinden mere og afstødes i højere grad. Øget celleafstødning og mere væske giver tilsammen både mere og ændret konsistens af udflåddet.

Gode råd

Du kan ikke undgå at få udflåd i graviditeten. Det er helt normalt, og langt hovedparten af alle gravide har udflåd.

Vask dig ikke med almindelig sæbe. Har du behov for sæbe, så brug en, som er særligt beregnet til området (intimsæbe) med den rette PH-værdi.

Normalt graviditetsudflåd skal ikke behandles. Andre årsager til udflåd behandles for at undgå komplikationer hos fostret og for at mindske generne for den gravide. Der findes mange forskellige slags medicin, som kan bruges, også i graviditeten, uden at det skader fostret.

Reager

Hvis mængden, lugten eller farven på udflåddet pludseligt ændrer sig, eller du får gener fra skeden i form af kløe, rødme eller smerter, skal du tale med din læge om det.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt fostervandet er gået, skal du tage et bind på og gå rundt med det i nogle timer. Hvis bindet bliver tungt og vådt, kan der være tale om vandafgang.

Hvis du mistænker vandafgang før graviditetsuge 34, skal du ringe til Fødeafsnittet med det samme. Efter uge 34 kan du gå lidt omkring med bind på og se situationen an et par timer, før du kontakter Fødeafsnittet.

Jo længere man kommer hen i graviditeten, jo sværere kan det blive at få en lang og uforstyrret nattesøvn. Du skal tisse flere gange, måske gør ryggen ondt, benene er urolige, og fingrene sover.

Oven i det hele kan der dukke underlige og måske skræmmende drømme op, som forstyrrer nattesøvnen.

Gode råd

Tænk over, om du reelt ligger godt, eller om madrassen f.eks. trænger til at blive skiftet ud. Måske er det først nu, du lægger mærke til det.

Luft ud, før du går i seng og mærk efter, om rumtemperaturen føles behageligt.

Trap ned på mængden af f.eks. te og vand om aftenen.

Hvis du har uro i benene og/eller ondt i ryggen, så husk at lave øvelser.

Drømme kan ses som beskeder fra underbevidstheden om bekymringer og uro, som man ikke giver lov til at komme frem, når man er vågen. De skal ses som en del af den normale udvikling, du gennemgår som gravid, hvor tilknytningen til barnet vokser. En voksende kærlighed til barnet skaber en naturlig sårbarhed og bekymring.

Hvis drømmene er meget ubehagelige og måske gentager sig selv, så tag dig selv alvorligt og få en snak med din jordemoder. Måske er der en særlig uro og angst, du skal have talt igennem? Tag hånd om det og få roen tilbage.

Nogle gravide oplever en prikkende, summende eller sovende fornemmelse i fingrene eller i hele hånden. Der kan samtidig også være nedsat følelse i fingerspidserne.

Det er som regel værst om morgenen, hvor hånden har været i ro hele natten, og så bliver det bedre op ad dagen, når du får bevæget fingrene. Karpaltunnelsyndrom opstår, fordi ophobet væske i vævet trykker på og komprimerer håndleddets nerver.

Gode råd

Bevægelse, venepumpeøvelser og massage hjælper med at få væsken og dermed trykket væk fra håndledsnerven.

Akupunktur kan lindre symptomerne.

Jo større livmoderen bliver, jo mere pres kommer der på de store kar i bughulen og ned i bækkenet, og det bliver sværere for blodet fra underkroppen at løbe tilbage mod overkroppen.

Det kan være årsag til, der opstår åeknuder, dvs. små udposninger af de overfladiske blodkar, der fører blodet fra benene tilbage mod hjertet.

Åreknuderne kan ses på både underbenene, bag på knæhaserne eller lårene. Mere sjældent kan man få åreknuder omkring skeden, på kønslæberne og mellemkødet. Når du har født, forsvinder åreknuderne oftest.

Gode råd

Da det er vigtigt at fremme tilbageløbet af væske og blod, handler det blandt andet om at træne og styrke benenes muskulatur og at holde gang i venepumpen.

Sid derfor ikke stille for længe af gangen, men gå jævnligt lidt rundt.

Dyrk motion, men sørg også for at hvile på langs med benene løftet, gerne flere gange om dagen.

Støttestrømper kan ligeledes være en hjælp.

I sjældne tilfælde kan man få en overfladisk årebetændelse i benene og meget sjældent en blodprop i en åre i benet. Begge dele kan vise sig ved, at der kommer rødme i et område af benet, som kan føles hårdt og ømt ved berøring.

Behandlingen er ofte ro og måske blodfortyndende medicin. Det skal du aftale med en læge.

En del gravide oplever, at der kommer mørke afgrænsede områder, især i ansigtshuden. Dette kaldes chloasmata.

Årsagen er den øgede aflejring af hudens brune farvestof, melamin, som blandt andet også er med til at gøre brystvorterne mørkere. Modermærker kan under graviditeten også blive mørkere - næsten helt sorte.

Gode råd

Vær opmærksom på ikke at få for meget sol og/eller solarium, da det vil fremhæve de brune områder yderligere. Brug solcreme i ansigtet, når du opholder dig udenfor om sommeren.

Selv om det kan være generende kosmetisk, er der intet farligt ved dette. Når graviditeten er afsluttet, blegner de brune områder igen.

Når barnet vokser, og huden strækkes, kan der opstå små bristninger i underhuden. I starten kan de ses som lange rødlige streger, der kan blive ca. 1 cm brede.

Strækmærkerne kan opstå på maveskindet, men kan også ses på bryster, lår og baller.

Gode råd

Jo mere huden strækkes, jo større risiko er der for strækmærker. Vær derfor opmærksom på din vægtstigning.

Om man får strækmærker eller ej, afhænger dog også af arvelighed. Så selv om man ikke tager for meget på, kan de komme alligevel.

Mange vil gerne tro, at cremer kan forhindre strækmærkerne i at komme, men da det er underhuden, der brister, så virker creme ikke. Desværre.

Hvis du alligevel ønsker at smøre dig med en creme, bare for at ”gøre noget”, så tænk over at købe en god uparfumeret creme.

Strækmærkerne blegner med tiden og vil blive mindre markante. 

Jo mere barnet vokser, jo mindre plads er der i bughulen, også til mavesækken. Graviditetshormonerne afslapper samtidig lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken.

Derfor kan du, især når du lægger dig ned eller hoster, opleve, at mavesyre trænger op i spiserøret, hvilket føles som en brænden og svien bag brystbenet. Man kalder disse sure opstød for halsbrand.

Til tider kan man komme til at kaste lidt op, fordi tilbageløbet af mavesyre og f.eks. aftensmad bliver for voldsomt.

Gode råd

Læg mærke til, hvilken mad du har spist forud for de sure opstød. F.eks. kan krydret mad eller kaffe skabe ekstra meget mavesyre.

Lig med en ekstra hovedpude om natten.

Vælg basisk mad som f.eks. bananer og mælk, nødder og syrnede mejeriprodukter.

Hvis du er meget generet, kan du købe et syreneutraliserende middel på apoteket. Husk at fortælle, at du er gravid, så du får et produkt, der er egnet til gravide.

Der er ikke noget farligt ved sure opstød – uanset hvor generende de er.

Pludselig føles det, som om der er noget, der stikker eller jager skarpt ned i skeden, til tider ”lige indenfor”.

Stikkene skyldes, at barnets hoved er ved at indstille sig i bækkenet, og når hovedet drejer lidt, så trykker det på bækkenets kant og dermed også på de nerver og muskler, som løber her.

Gode råd

Der er ikke så meget at gøre. Selv om du kan blive forskrækket, så husk at det er ufarligt og kan ses som tegn på, at barnet er ved at gøre sig klar til fødslen.

Stå stille, når stikket eller jaget kommer, træk vejret roligt og vent til det er ovre.

Hvor barnets bevægelser tidligt i graviditeten føles som små tryk og skub, kan det nu gøre decideret ondt, når barnet bevæger sig. Især hvis barnet sparker – og måske sparker på samme sted.

Til tider kan det føles, som om der er kommet et blåt mærke inde i livmoderen, hvilket heller ikke er utænkeligt, eftersom livmoderen er en muskel, der kan blive øm og generet som alle andre muskler.

Selv om det er ubehageligt, så tag det også som tegn på, at barnet er stærkt og livskraftigt.

Læg gerne hånden på det sted, hvor barnet sparker og skub blidt igen. Måske kan det få barnet til at flytte sig lidt og sparke et andet sted.

Mange gravide oplever, at de bliver utilpasse, når de ligger fladt på ryggen.

Det kan skyldes, at den tunge livmoder trykker på og delvist afklemmer det store blodkar (vena cava inferior), som fører blodet fra underkroppen tilbage til hjertet.

Hjertet bliver dermed ikke tilstrækkelig fyldt med blod, hvilket medfører et blodtryksfald, som opleves som følelsen af utilpashed og svimmelhed.

Du får det hurtigt bedre, hvis du skifter stilling, eks. ved at vende dig om på siden.

Vena cava-syndrom er ikke en farlig tilstand.