Generelt om 2. trimester

2. trimester er defineret som perioden fra 12. til 28. graviditetsuge.

Den midterste del af graviditeten opleves af mange gravide som den bedste periode i graviditeten. Barnet føles endnu ikke tungt, men det vil, som ugerne går, begynde at veje og fylde mere. Det kan skabe forandringer og måske nye gener, som du skal vænne dig til.

Selvom frasen ”det er ikke en sygdom at være gravid” stadigvæk gælder, så er en graviditet en tilstand, man skal tage hensyn til. Og man skal lytte og indrette sig efter de forandringer, der dukker op.

Måske har du ingen eller kun ganske få gener, hvilket er dejligt! I så fald kan du opleve at blive bekymret over ikke at have gener og gå og tænke på, om dét nu er normalt – hvilket for andre med mange gener kan virke som et luksusproblem. Uanset hvad, så tal det igennem med din jordemoder.

Forandringerne og generne, der beskrives her, kan også optræde i den sidste del af graviditeten. 

Mange, få eller ingen gener: Husk midt i det hele at lægge mærke til, at dit barn vokser og trives. Glæd dig over det og nyd din graviditet!

Typiske forandringer

Årsager til graviditetsgener

Det er forskelligt, om man mærker mange, få eller ingen gener igennem sin graviditet. Generne kan være arveligt disponerede, arbejdsrelaterede, relateret til alder, overvægt, fysisk form, vægtøgning, antal tidligere graviditeter og fødsler og mange andre ting. Og du kan opleve, at generne kan være alt fra lette til næsten uudholdelige.

Nogle gener forekommer gennem hele graviditeten, mens andre er typiske i graviditetens start eller mod slutningen. Vi har derfor opdelt generne efter graviditetens trimestre.

Listen over graviditetsgener er lang, og der findes flere mere sjældne gener, end dem, vi har valgt at beskrive her.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at tale med din jordemoder om det, du oplever.

Hvis du har mange gener

Det er så nemt at sige, at tempoet skal sættes ned, og at behandlingen er at føde. Det kan være svært at overskue bare én dag, hvis du som gravid har mange gener.

Hvis du ikke finder hjælp i denne gennemgang, så husk, at du altid kan tage en snak med din jordemoder. Måske har hun flere gode råd, som du kan få glæde af.

Om ikke andet hjælper det ofte at få talt om generne og især at få at vide, at det er normalt at have det, som du har det.

Kontakt

Akutte henvendelser

Hvis du er bekymret for dit eget eller barnets helbred, skal du henvende dig til følgende:

Før uge 18+0

Kontakt egen læge. Udenfor din læges åbningstid skal du kontakte lægevagten.

Se kontaktinformation til lægevagten (sundhed.rm.dk)

Fra og med uge 18+0

Situationer, hvor du skal kontakte Fødeafsnittet

Kontakt altid Fødeafsnittet, hvis...

Fødeafsnittet
Skovlyvej 15 
Indgang A - gå til A5 
8930 Randers NØ

Tlf. 78 42 10 10 

Se afsnittets placering på webkort

Hvis du er del af Kendt Jordemoderordning
Ring på det vagttelefonnummer, der står på din vandrejournal.

Ikke-akutte henvendelser

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om din graviditet, som ikke haster, kan du sende os en besked via dit forløb i Emento-/forløbsguide-appen. 

Sådan downloader du appen (hvis du ikke allerede har gjort det)

Alternativt kan du ringe til vores jordemoderkonsultation. Se nedenfor.

Ændring af aftale

Hvis du vil ændre en aftale, skal du henvende dig til det sted, du har en aftale.

Jordemoderkonsultationer 
Se adresser og kontaktinformation til jordemoderkonsultationerne

Klinik for Kvindesygdomme og Graviditet 
Østervangsvej 54 
Indgang A eller C - gå til C3 
8930 Randers NØ 

Tlf. 78 42 10 60 
Telefontid: Mandag-fredag fra kl. 8.00-11.30 og kl. 13.00-14.00

Parkering

Parkering på hospitalet

Mail til alle afsnit

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send mail via borger.dk