Livmoderen bliver holdt på plads inde i maven af flere sener, som også kaldes for ligamenter. Øverst fra hver side af livmoderen går to af ligamenterne rundt langs livmoderen og ned til bækkenet.

Når livmoderen begynder at vokse, strækkes disse sener ligesom elastikker. Hvis du f.eks. rejser dig hurtigt eller rækker ud efter noget, kan du opleve stik og jag i siden eller lysken, når der trækkes i senerne.

Dette kan opleves fra 16.–18. uge, men også både før og senere. Efterhånden som ligamenterne strækkes, forsvinder denne gene.

Gode råd

Tænk over dine bevægelser, men hvis du får et stik, så tag det med ro, sæt dig ned et øjeblik og træk vejret dybt og roligt. Så forsvinder smerten langsomt igen.

Husk på at det ikke er farligt, men en "naturlig" smerte, fordi ligamenterne skal vænne sig til det stræk, de udsættes for.

Reager

Følelsen af stik og jag skal kun være kortvarig. Hvis du bliver ved med at have ondt og føler dig tiltagende øm i underlivet, så tænk over, om du f.eks. kan have fået en blærebetændelse i stedet for.

I mere sjældne tilfælde kan stik og jag på dette tidspunkt af graviditeten være tegn på en begyndende abort. I så fald vil du ofte begynde at bløde samtidig. Kontakt i så fald din læge.

Mange gravide hober væske op i benene, ligesom blodcirkulationen påvirkes. Derved generes musklerne i benene, især i læggene, hvilket kan give en følelse af uro i benene, eller ligefrem kramper, især om natten hvor man ligger stille.

Gode råd

Husk at motionere jævnligt. Det handler om at sætte gang i blodomløbet og at massere evt. generende væske væk.

Bed gerne din partner om at massere dine ben. Husk at der skal stryges opad mod hjertet.

Stræk dine benmuskler ud, før du går i seng, ligesom en løber gør efter en løbetur. Bøj f.eks. den ene fod og sæt den op mod væggen og læn dig ind over benet. Læg mærke til at der kommer et stræk i læggen. Hold strækket i 20–30 sek. Ryst benet bagefter og skift til det andet ben.

Der er teorier om, at uro i benene skyldes mangel på magnesium. Før du evt. tager tilskud af dette, skal du dog tale med din egen læge.

Reager

Hvis du får tiltagende ondt, og der opstår rødme og hævelse, der ikke forsvinder, så kontakt din læge.

I meget sjældne tilfælde kan man få en blodprop i en åre i benet. Dette kaldes også for en "dyb venetrombose" eller bare DVT.

Mange gravide oplever en følelse af, at hjertet banker hurtigere og hårdere end før graviditeten. Dette symptom er oftest harmløst og udtryk for, at hjertet skal pumpe en større mængde blod rundt i kroppen, herunder til blodforsyningen i livmoderen.

Halvvejs i graviditeten har du 30-50 % mere blod i kredsløbet end før graviditeten, men blodet indeholder ikke samme koncentration af røde blodlegmer som før. Hjertet skal derfor slå hurtigere for at sikre kroppen den nødvendige blodtilførsel.

Hjertebanken bliver mere fremtrædende, når du anstrenger dig, fordi hjertet så skal arbejde ekstra hårdt.

Gode råd

Hvis hjertebanken kommer, mens du er fysisk aktiv, kan det hjælpe at holde et hvil. Hjertebanken kan dog ligeså vel komme i fuldstændig afslappet tilstand. Forsøg at trække vejret roligt og slap af.

Undgå

Hjertebanken kan forværres, hvis din blodprocent er for lav. Husker du at tage jern? Få evt. din egen læge til at kontrollere din blodprocent.

Sørg også for at få rigelig væske - 2-2½ l vand i døgnet og mere i meget varme perioder.

Reager

Hvis du bliver skidt tilpas eller besvimer, bør du kontakte din læge.

Som gravid ophober man flere liter væske i kroppen, hvilket er normalt. En del af væsken trænger ud i vævet og giver hævede fingre og hænder, ben og fødder.

Det er helt normalt, selvom det kan være meget generende. Fingrene kan "sove", du kan opleve nedsat kraft, og benene kan klø og være ømme.

Gode råd

Selv om det kan være svært at finde overskud til det, så er motion, gerne dagligt, næsten det eneste, der hjælper.

Skift sko på arbejdet.

Hvis du sidder meget ned så hav evt. en fodrulle med til at massere under fødderne eller benyt dig af skrivebordets "hæve-sænke-funktion", hvis det findes på din arbejdsplads.

Gå jævnligt små ture, så du får gang i blodomløbet.

Hvis det er muligt, så find en sofa i frokostpausen og læg dig ned.

Lav også venepumpeøvelser, dvs. øvelser, hvor musklerne i ben og hænder masserer væsken tilbage ind i blodbanen. Du kan også prøve med zoneterapi eller akupunktur. 

Reager

I mere sjældne tilfælde kan du ophobe store mængder væske i kroppen, også f.eks. i ansigtet, så du ser oppustet ud.

Hvis du samtidig føler tiltagende utilpashed, har hovedpine, specielt over panden, føler trykken for brystet og smerter i mellemgulvet, kan du være ved at udvikle svangerskabsforgiftning. Et andet symptom vil være protein/æggehvidestof i urinen.

Selvom svangerskabsforgiftning er sjælden, så er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne. Du bliver undersøgt for svangerskabsforgiftning ved alle læge- og jordemoderkontroller i løbet af graviditeten.

Alle muskler i kroppen påvirkes af hormoner og slappes en anelse. Det gælder også for musklerne omkring urinrøret. Det kan gøre, at der lettere kommer bakterier op i blæren, hvilket kan give blærebetændelse.

En anden ting er, at man som gravid får testet sin urin ofte, hvorfor en blærebetændelse kan opdages tidligt – også før man evt. får symptomer på den.

Gode råd

Husk at drikke (vand) i løbet af dagen, så du tisser jævnligt.

Sørg for at tømme blæren helt, når du går på toilettet, så der ikke står urin tilbage i blæren.

Husk også at tisse efter samleje, så evt. bakterier, der er skubbet op undervejs, bliver skyllet ud.

Reager

Hvis du føler dig tiltagende øm i underlivet og synes, at du har mange plukkeveer, som kommer oftere og gør tiltagende ondt, så tal med din læge eller jordemoder og få din urin undersøgt.

En blærebetændelse, der ignoreres, kan i yderste instans føre til for mange plukkeveer, der igen kan gøre, at du føder før terminen.

Skedesvamp skyldes i de fleste tilfælde infektion med gærsvampen Candida Albicans. Denne gærsvamp lever naturligt på vores slimhinder og blandt andet i skeden. Når vækstbetingelserne for svampen øges, kan den give anledning til infektion.

De hormonelle forandringer, som du oplever under graviditeten, kan gøre, at slimhinden i skeden ændrer sig, så svampen får bedre vækstbetingelser. Samtidig er immunsystemet undertrykt, så kroppen har sværere ved at bekæmpe infektion.

Svamp vil ofte vise sig ved rødme, svie og kløe på kønslæberne, omkring skedeåbningen og i skeden.

Der er ofte forekomst af hytteost-agtigt udflåd. Det kan ses som belægninger på skedevæggen og livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse.

Mange vil have smerter eller ømhed ved samleje.

Gode råd

Svampeinfektion i skeden er en almindelig tilstand under graviditeten og kan behandles med et middel mod svamp. Spørg på apoteket.

Muskulaturen i livmoderen vokser og vil undervejs begynde at lave sammentrækninger, som kaldes for plukkeveer. Plukkeveer er "øve-veer" modsat rigtige veer, som gør, at barnet fødes.

Alle gravide har plukkeveer, men det er ikke alle, som lægger mærke til dem. Nogle mærker plukkeveer dagligt fra måske 16.–18. uge, andre først meget senere i graviditeten.

Man kan mærke et par stykker dagligt eller måske 20-40 sammentrækninger dagligt. Plukkeveer kan føles som en strammen og måske ubehag henover maven, måske mest i underlivet, måske mest i toppen af livmoderen.

Enkelte kan gøre ondt. Så længe livmodermunden ikke åbner sig, er det normalt.

Gode råd

Plukkeveer kan ikke styres, da livmoderens muskulatur ikke er under viljens indflydelse. Tag det roligt, når livmoderen trækker sig sammen, træk vejret dybt, stå evt. stille imens, og vent til plukkeveen er væk.

Husk, at det ikke er farligt eller forkert at have plukkeveer. Din livmoder træner.

Undgå

Det er vigtigt at være opmærksom på, at (for) mange plukkeveer kan føre til, at livmodermunden provokeres til at åbne sig, og i sidste instans at du føder for tidligt.

Lyt derfor efter, hvis mængden af plukkeveer tager til, og livmoderen har svært ved at slappe af, og se det som et signal fra kroppen om, at du skal tage det mere med ro.

Selvom plukkeveer ikke kan styres, så kan de fremprovokeres yderligere af stress, hårdt arbejde, kraftig motion eller en blærebetændelse. Hvis du er i tvivl, så tal med din jordemoder.

Reager

Kommer der blødning, tyngdefornemmelse eller kraftig slimafgang sammen med hyppige plukkeveer, skal du kontakte Fødeafsnittet. Livmoderhalsens længde kan bestemmes med en vaginal ultralydsskanning.

Hæmorider er små udposninger af blodkar ved endetarmen. De kan sidde indenfor og udenfor endetarmsåbningen og kan føles som små ærter eller nødder. De kan klø, svie og måske bløde lidt, når du har været på toilettet.

Alle kan få hæmorider, men gravide er særligt udsatte, da livmoderen tynger ned i bækkenet og hæmmer tilbageløbet af blod og væske.

Gode råd

Hæmorider kommer især, hvis man har forstoppelse. Tænk over din kost, sørg for at drikke vand og få motion. Hvil dig i løbet af dagen, hvis du kan, så trykket ned i bækkenet aftager.

Forsøg forsigtigt med en finger at skubbe hæmoriden ind bag endetarmens ringmuskel – og knib sammen! Det kan skabe en umiddelbar lettelse. Lav knibeøvelser.

Medicinsk behandling i form af cremer og stikpiller hjælper sjældent i løbet af graviditeten. Først når barnet er født, er trykket nede i bækkenet væk.

Hvis du døjer så meget med hæmorider, at du ønsker at blive behandlet, før du føder, så tal med din læge.