Når du ankommer til Fødeafsnittet, bliver du modtaget af en jordemoder og vist ind i et af vores modtagelsesrum.

Undersøgelser og spørgsmål

Jordemoderen vil spørge til

• din oplevelse af veerne
• om fostervandet er gået
• om du har oplevet blødning
• hvordan opstarten derhjemme er gået
• om du har særlige ønsker for din fødsel.

Jordemoderen vil undersøge din mave, mærke på barnets position og lytte til hjertelyden. Derudover vil jordemoderen foretage en indvendig undersøgelse, hvor hun føler efter livmoderhalsens afkortning, livmodermundens åbning og barnets nedtrængning.

Jordemoderen kan også mærke, om fostervandet er gået, og vurdere mængden af evt. blødning. Det kan være forbundet med let ubehag at blive undersøgt indvendigt.

Fødestue eller hjem igen

Efter de forskellige undersøgelser foretager jordemoderen en samlet vurdering af veernes styrke og fødslens fremgang.

Sammen lægger I en plan for det videre forløb og aftaler, om det er tid til indlæggelse på en fødestue, eller om det giver mest mening at tage hjem et par timer og vente på, at fødslen skrider yderligere frem.

Barnet trykker på tarmen

Under fødslen presses barnets hoved ned gennem bækkenet og kommer tæt forbi endetarmen. Hvis tarmen er fyldt med afføring, vil det blive klemt ud, når barnet fødes.

Hvis du som gravid har døjet lidt med forstoppelse og hård mave, kan hård afføring i tarmen samtidig stå i vejen for barnets nedtrængen. Derfor tilbyder vi, at du kan få et lavement i løbet af fødslen.

Hvad er et lavement?

Et lavement/klyx er 125 ml væske, som sprøjtes op i endetarmen. Det blødgør afføringen, gør den mere tyndtflydende og hjælper til en effektiv tømning af tarmen. Det gør ikke ondt at få et lavement, men det kan føles lidt ubehageligt, mens det står på.

Det er helt frivilligt, om du ønsker at få et lavement eller ej. Måske har du af dig selv været på toilettet flere gange i fødslens opstart.

Under fødslen bliver du tilbudt mad til måltiderne, og der er altid drikkevarer i opholdsrummet, som I må hente med ind på stuen.

Din partner kan købe mad i kantinen eller kiosken, men i aften- og nattetimerne er det ikke muligt at købe mad. Derfor kan det være en god idé at medbringe en madpakke. Tag også gerne lidt lette snacks og hurtige kalorier med.

Efter fødslen får I serveret en let "efter-fødsels-bakke". 

Se information fra kantinen

Se information fra hospitalskiosken

Fødslens udvikling i den aktive fase

Den aktive fase af fødslen, der også kaldes udvidelsesfasen, er kendetegnet ved gode (læs kraftige og intense), regelmæssige veer og et øget behov for koncentration for at klare sig igennem veerne.

I den aktive fase kommer veerne rullende som perler på en snor, og livmodermunden åbner sig med gennemsnitlig ½-1 cm pr. time fra 4-5 cm til 10 cm.

Barnets hoved vil ofte stadig stå i bækkenets indgang i denne fase, men vil gradvist begynde sin rotation og nedtrængning. Nogle oplever, at denne del af fødslen går meget hurtigt (få timer), mens andre bruger mange timer i denne fase af fødslen. Begge dele kan være helt normalt.

Du befinder dig ofte på Fødeafsnittet i denne fase, eller du har kaldt din jordemoder til hjemmet, hvis I planlægger en hjemmefødsel.

Du vil ofte opleve enten at blive mere indadvendt - at du ligesom lukker omverdenen ude, eller måske bliver du mere udadvendt og reagerer med høje lyde her i den aktive fase.

Hjælp til veerne

Du kan få brug for mere hjælp til at håndtere vearbejdet. Det kan både være mere støtte fra din partner og din jordemoder, men det kan også være i form af mere smertelindring. Vi vil hjælpe dig med at foreslå forskellige smertelindringsteknikker og metoder undervejs, men læs gerne på vores side om smertelindring, hvilke muligheder der er.

Det virker både smertelindrende og fødselsfremmende at bevæge sig i den aktive del af fødslen, og du vil opleve, at din jordemoder opfordrer dig til at prøve forskellige hvilestillinger undervejs i fødslen, hvilket du også kan læse om på vores sider om smertelindring.

Overgangsfasen

Slutningen af udvidelsesfasen kaldes overgangsfasen, og det er for manges vedkommende den mest intense fase i fødslen. Her er livmodermunden 8-9 cm, veerne er kraftige og intense, og du begynder måske så småt at føle pressetrang.

"Jeg kan ikke mere"

Det er på dette tidspunkt i fødslen normalt at blive overvældet af følelsen af "ikke at kunne mere". Selvom du er tæt på målet, kan det føles helt umuligt og uoverskueligt.

Uanset om fødslen har været hurtig eller mere langvarig, når du som fødende til et punkt, hvor du føler, at dine kræfter slipper op. Her bliver støtten fra din partner/fødselshjælper og jordemoder vigtig.

Som partner/fødselshjælper kan du heppe, opmuntre og vise tålmodighed. Vis, at du tror på din fødende kvindes evne til at klare det, og hjælp hende med at holde fokus og ikke give op. Nærmest på magisk vis besidder den fødende krop kræfter nok til at udholde meget mere, end vi tror muligt.

En ekstra fase

Overgangsfasen markerer overgangen mellem udvidelsesfasen og pressefasen, men i virkeligheden oplever mange endnu en fase - gentrængningsfasen - som både kan ske sammen med overgangsfasen eller først begynde, efter at livmodermunden er helt udvidet til 10 cm.

Løbende undersøgelser

Under den aktive fase vil du med jævne mellemrum blive undersøgt indvendig, så vi kan følge med i fødslens udvikling. Jordemoderen følger desuden med i fødslens fremgang ved at

• observere veernes styrke, varighed og interval
• lægge mærke til den fødendes lyde og sindstilstand
• følge med i barnets stand og rotation i bækkenet.

Du kan også opleve at få målt dit blodtryk og temperatur i løbet af fødslen.

Hvis dit vand er gået for mere end 14 timer siden

Hvis dit fostervand har været gået i mere end 14 timer, vil du blive tilbudt en podning for GBS-streptokokker. Disse bakterier findes i skede og tarm hos ca. 10 % af alle kvinder. De giver typisk ikke anledning til problemer, men under en fødsel med langvarig vandafgang kan disse bakterier forårsage infektion hos det nyfødte barn.

Finder vi den type bakterier, når vi poder, vil du blive anbefalet at få en forebyggende behandling med antibiotika.

Løbende overvågning

Under fødslen holder jordemoderen øje med barnets tilstand ved at lytte til dets hjertelyd og observere fostervandets farve.

Under en ukompliceret fødsel er det tilstrækkeligt at lytte til barnets hjertelyd enten med en doptone eller med træ-lytterøret. I takt med at veerne bliver kraftigere, og fødslen skrider frem, lytter vi oftere.

CTG-overvågning

Hvad er CTG

Under nogle fødsler overvåges barnet med CTG. En CTG er et apparat, der både kan registrere barnets hjertelyd og veerne. Begge målinger aftegnes på en kurve, og det er dermed også muligt at følge med i barnets reaktion på veerne.

Sådan bruger vi CTG

Vi anvender altid CTG

• hvis du tidligere har født ved kejsersnit
• hvis fostervandet er grønt
• hvis barnet er væksthæmmet
• ved for tidlig fødsel
• ved ve-stimulation med ve-drop
• efter anlæggelse af epiduralblokade
• og i en lang række andre tilfælde, hvor man ønsker en ekstra tæt overvågning af barnet.

Under nogle fødsler er det kun i perioder, at vi anvender CTG, mens det under andre fødsler er hele tiden. Hvis CTG'en viser en normal hjertelydskurve, ved vi, at barnet har det godt og tolererer veernes arbejde.

Vi har forskellige CTG-apparater på Fødeafsnittet, og nogle af dem er trådløse. Det giver mulighed for, at du bedre kan bevæge dig, stå og gå omkring, og det forhindrer, at du som fødende er henvist til kun at være i sengen.

Apparaterne tåler vand, så du kan stå under bruseren og i enkelte tilfælde også ligge i et badekar med CTG på. Det afhænger dog af årsagen til, at du har CTG på.

Undersøgelser viser, at anvendelse af CTG i ukomplicerede fødsler øger risikoen for indgreb og kejsersnit. Det kan skyldes, at barnets hjertelyd kan udvise tegn på stress, uden at barnet reelt er stresset. Hvis hjertelydskurven ikke er normal, kan barnet stadig være helt ok, men det kan også være begyndende stresset, og yderligere undersøgelser kan komme på tale.

Skalp-pH

Man kan tage en blodprøve fra barnets hoved og måle dets pH-værdi, hvis barnets hjertelydskurve ikke er normal, og der er behov for at blive klogere på barnets ressourcer til at klare resten af fødslen.

Vi tager blodprøven ved at indføre et ca. 3-4 cm bredt plastic-instrument i skeden, så det når op til barnets hoved. Barnet får et prik, der kan sammenlignes med, når man måler et blodsukker i en finger elller øreflip. Vi opsamler bloddråben og analyserer den.

Hvis barnet er stresset og har tæret på sine ressourcer, vil pH'en falde. Hvis barnet har gode ressourcer, er pH-værdien normal.

Hvis blodprøven viser, at barnet er stresset, kan det betyde, at vi måske beslutter at afslutte fødslen enten med et kejsersnit eller en sugekop, hvis fødslen er meget fremskreden. Andre gange kan vi behandle med vehæmmende medicin for at give barnet en pause fra veerne.