Når du færdes på hospitalet

Følgende anbefalinger gælder, når du kommer på hospitalet - også i tider uden covid:

  • Brug mundbind i venteværelset for Lægevagten og Skadestuen, hvis du er forkølet, hoster eller har åndenød.
     
  • Brug håndsprit, når du kommer ind på og forlader hospitalet
     
  • Hold afstand til personalet samt andre patienter/ledsagere, når det er muligt
     
  • Hold øje med skiltningen på hospitalet. Der kan være særlige restriktioner på de enkelte afsnit, som du skal overholde.

Info til patienter og pårørende

Test for Coronavirus

Du anbefales at blive testet, hvis:

  • Du har symptomer på covid-19, føler dig syg, og du er samtidig er 65 år eller ældre, er gravid, eller har kroniske sygdomme eller tilstande, der giver øget risiko for alvorligt forløb med covid-19
  • Du har kontaktet en læge på grund af sygdom, og lægen vurderer, at du bør testes, f.eks. fordi der er behov for at vide, hvad der er årsag til symptomerne.

Tal med din læge om, hvorvidt du bør testes, eller hvis du er bekymret.

Hvis en læge vurderer, at du bør testes, vil det som udgangspunkt være lægen, der udfører testen.

Hvis du er blevet henvist til at se en læge på hospitalet

Hvis du har brug for at blive set af en læge i forhold til dine Covid-symptomer, skal du benytte indgang B (Skovlyvej 9) og gå til Skadestuen ved B3.

Her skal du henvende dig i receptionen.

Der er parkeringspladser for Akutafdelingens og Skadestuens patienter langs med akutbygningen.

Der kan hentes kørestole ved indgang B, hvis du har brug for det.

NB. Vær ekstra opmærksom på at holde god afstand til de andre patienter og brug håndsprit og mundbind.

Se oversigtskort over hospitalet og læs om parkering