Om Blodprøvetagningen

Undersøgelser vi udfører

De fleste, der kommer hos os, skal have taget en blodprøve. Derudover udfører vi EKG-undersøgelser, og hvis du har skullet indsamle eks. døgnurin, er det ofte hos os, du skal aflevere det.

Faggrupper du møder

Når du kommer i Blodprøvetagningen, møder du primært bioanalytikere. Du kan derudover møde studerende, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din praktiserende læge
  • En privatpraktiserende speciallæge
  • En anden klinik eller afdeling på hospitalet

Læs mere om henvisning

Hvis du har modtaget et indkaldelsesbrev

Nogle vil modtage et indkaldelsesbrev til de undersøgelser, vi udfører. Læs brevet og evt. bilag grundigt. Der kan være ting, du skal gøre, før undersøgelsen kan finde sted.

Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op 
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra

Hvis du skal bestille tid til blodprøve eller EKG

Nogle får at vide, at de skal bestille tid til blodprøve eller EKG uden at få et indkaldelsesbrev. 

Læs om hvordan du gør samt hvor du kan få udført undersøgelsen i vores patientvejledninger:

Se patientvejledning om blodprøver

Se patientvejledning om EKG

Børn og blodprøver

Vi gør os meget umage for, at dit barn ikke skal have en dårlig oplevelse i forbindelse med blodprøvetagningen, og de fleste oplever heldigvis ikke, at det gør så ondt at få taget en blodprøve.

Læs i vores vejledning om blodprøver, hvad du kan gøre som forælder, hvis du tænker, at dit barn har brug for at få en lokalbedøvende creme på før blodprøvetagningen. 

Se også gerne videoerne nedenfor med dit barn, så I ved, hvad der skal ske.

Se patientvejledning om blodprøver

Se et par billeder fra vores særlige blodprøvetagningsrum til børn:

 

Videoer til børn om at få taget blodprøve

Videoerne er målrettet børn mellem 5 og 12 år, men kan selvfølgelig også ses, selvom man skulle være lidt ældre.

Jacinta fortæller om blod og blodprøver

Hvad er blod egentlig, og hvad kan man se i en blodprøve?

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Se Mads få taget en blodprøve

Hvordan det foregår det, når man skal have taget en blodprøve? Se Mads tage til Blodprøvetagningen i Aarhus for at få taget en blodprøve.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Dit besøg i Blodprøvetagningen

Når du ankommer

Parkering

I Randers er der særlige parkeringspladser ved indgang E, hvor du kan holde gratis, hvis du skal til Blodprøvetagningen. Der er som udgangspunkt betaling på de øvrige parkeringspladser på hospitalet.

Læs om parkering på hospitalet

Ankomst til Blodprøvetagningen

Skan dit sundhedskort ved ankomststanderen, der i Randers står indenfor indgangen til Blodprøvetagningen. 

Tag plads i venteområdet. 

Hold øje med ankomstskærmen i venteområdet og gå til det angivne rum, når dit nummer dukker op på skærmen. 

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Medbring derfor gerne noget læsestof, håndarbejde eller anden underholdning.

Din undersøgelse

Læs om din undersøgelse i den relevante patientvejledning. Her er en oversigt over vores patientvejledninger: 

Blodprøver

Calprotectin - undersøgelse af mave-tarmsystemet

Distal blodtryksmåling

EKG - hjerteundersøgelse

Elastase-1 - undersøgelse af bugspytkirtlen

Glukosebelastning

Opsamling af døgnurin

Sædundersøgelse ved fertilitetsbehandling

Bange for nåle eller for at se blod

Hvis du er bange for nåle eller for at se blod, så sig det til personalet, så du evt. kan komme til at ligge ned under prøvetagningen. 

Svar på din undersøgelse

Hvem og hvornår

Det kan variere, hvor lang tid det tager, før der er et svar på dine blodprøver.

Det kan vare alt fra et par timer til nogle dage, da det kommer an på, hvad det er, vi skal undersøge i blodprøven.

Det er altid den afdeling eller den læge, der har bestilt blodprøverne, som giver dig svaret.

Se dine prøvesvar

Du kan selv se dine prøvesvar i din sundhedsjournal, men vær opmærksom på, at det vil være skrevet i fagsprog og kan være svært at forstå, hvis man ikke har en sundhedsfaglig uddannelse selv.

Se din sundhedsjournal på sundhed.dk

Se vores vejledning i aktindsigt i dine prøvesvar

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i undersøgelsen, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt
  • stille spørgsmål
  • hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra
  • være en støtte, mens undersøgelsen foregår

Praktisk på hospitalet

Nedenfor finder du en række praktiske informationer om Regionshospitalet Randers. Du kan finde flere emner og mere uddybende informationer om emnerne på siden Praktisk information.

Andre blodprøvetagningssteder

Kontakt Blodprøvetagningen, Randers

Adresse

Blodprøvetagningen 
Regionshospitalet Randers 
Kirketerpsvej 9 
Indgang E, gå til E2 
8930 Randers NØ

Se placering på hospitalets webkort

Parkering

Benyt de gratis p-pladser langs med Kirketerpsvej, der er reserveret til Blodprøvetagningen. Vær opmærksom på skiltningen. 

Åbningstider

Alle hverdage kl. 7.15-15.45

Du skal have bestilt tid, før du kommer.

Særlige lukkedage ud over weekender og helligdage: 1. maj 

Særlige åbningstider, hvis 31. december falder på en hverdag: kl. 7.15-12.00

Tidsbestilling

Hvis du har MitID

Hvis du selv skal bestille tid til din undersøgelse, foregår det som udgangspunkt via booking.rm.dk eller app'en Mine aftaler.

Hvis du ikke har MitID

Hvis du er fritaget for MitID, kan du bestille tid telefonisk.

Tlf. 78 42 22 81

Telefontid
Alle hverdage kl. 11.00-13.00

Aflysning

Hvis du bliver forhindret i at møde, kan du melde afbud i dagtid alle hverdage på 

Tlf. 78 42 22 81