Her har vi samlet en række gode råd til dig som forælder, der kan være med til
at gøre smertefulde procedurer mindre smertefulde og angstprovokerende for børn og unge.


Vær opmærksom på

Smerte er fysisk og psykologisk

Følelser og tanker kan påvirke smerteoplevelsen


Sådan gør du

Før et smertefuldt indgreb/procedure

Brug tid på i et alderssvarende sprog at forklare dit barn hvad der skal ske

Spørg dit barn, om han/hun har spørgsmål omkring proceduren

Vær ærlig i dine svar

Giv barnet realistiske valgmuligheder

Giv udtryk for at du er sikker på, at dit barn kan klare proceduren

Vær rolig og behersk den angst du selv evt. føler

Fortæl personalet om dine egne erfaringer

Under et smertefuldt indgreb/procedure

Få fysisk kontakt med dit barn

Husk, at for meget trøst vil signalere, at der måske er noget på vej, man skal være bange for

Vær opmærksom på negative tanker og tale og brug i stedet positive udtryk

Anerkend den måde dit barn klarer proceduren på

Gør brug af dit barns evner til at fantasere

Efter indgrebet/proceduren

Ros dit barn for at være kommet igennem proceduren.

Fortæl ham/hende, hvor stolt du er, og hvor dygtig han/hun har været.

Personalet vil ofte kunne belønne med en lille gave.

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.