24. juni 2022

Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers kan via en donation tilbyde forældre, der mister et barn før, under eller kort efter fødslen, et fysisk minde i form af en hånd eller fod støbt i gips.

Hånd & fodaftryk 231-22_2827.jpgEn lille hånd eller en lille fod giver et håndgribeligt minde til forældre, der mister et spædbarn. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Forældre, der mister et barn under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller kort derefter, har ganske få muligheder for at skabe minder med barnet, inden de skal tage afsked.

Som noget nyt har Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers fået mulighed for at tilbyde forældrene en gipsafstøbning af hænder eller fødder. Det fysiske minde kan ifølge jordemoder Heidi Himmelstrup hjælpe de forældre, der ønsker det, med at bearbejde sorgen.

- Mange bliver angst for at glemme, når de mister et barn, de ikke har lært at kende.  Afstøbningen giver forældrene et fysisk bevis på, at der har været et barn. Samtidig bidrager det til en fysisk og visuel forståelse af, hvem det er, de har mistet. Forældrene får muligheden for at holde barnet i hånden, også længe efter de har mistet, forklarer Heidi Himmelstrup.

Hånd & fodaftryk 231-22_2790.jpgJordemoder Heidi Himmelstrup fik hjælp af de nybagte forældre Louise og Jimmy Berring Bust til at afprøve remedierne til gipsafstøbning. Louise og Jimmy er blevet forældre til en sund og velskabt datter, Mai. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Fødeafsnittet har modtaget remedierne til gipsafstøbning som donation af en privat virksomhed. Tilbuddet bliver en del af fødeafsnittets mindeæske, som samler alle tilbud til forældre, der mister et spædbarn. Mindeæsken rummer blandt andet også en særlig Barnets Bog, hæklede 'englesprutter' til forældre og barn samt information og vejledning.

Du kan læse mere om mindeæsken her.