1. september 2020

Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk bliver ikke screenet for kræft på samme niveau som resten af befolkningen. En ny undersøgelse fra Regionshospitalet Randers viser, at det især skyldes, at de mangler viden om kræft og screening, og at sproget kan være en barriere. Resultaterne fra undersøgelsen skal nu bruges til at skræddersy tilbud til kvinderne, så flere melder sig til kræftscreeningsprogrammerne fremover.

Camilla Rahr Tatari - Phd stud 278-20_4676.jpg

Næste skridt for Camilla Rahr Tatari er at lave målrettet undervisning og informationsmaterialer om kræftscreening til kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Foto: Helle Brandstrup Larsen

I Danmark er der færre deltagere i screeningsprogrammerne for brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarmskræft blandt kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Eksempelvis bliver næsten 75% af danske kvinder screenet for livmoderhalskræft, mens tallet for kvinder med anden etnisk herkomst end dansk er knap 60%.

For at øge deltagelsen i kræftscreeningsprogrammerne har en forskergruppe fra Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers undersøgt, hvorfor der er så mange fra gruppen af kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, som ikke bliver screenet, og som dermed er dårlig beskyttet mod kræft.

Mangler viden om kræft og screening

Forskerne har interviewet i alt 37 kvinder fra 11 forskellige ikke-vestlige lande fra Gellerupparken ved Aarhus om kræftscreening. En gennemgående tilbagemelding fra kvinderne var, at de manglede viden om kræft og screening.

- De fleste kvinder troede, at kræft var noget, som man ikke kunne overleve. Derfor kunne de heller ikke forstå, at man ville lade sig screene og dermed få at vide i god tid, at man skulle dø. Så hellere lukke øjnene og ikke vide noget. At screening kan forebygge eller opdage kræft i et tidligt stadie, hvor behandlingen er mere skånsom, var helt fremmed for de fleste af dem, siger Camilla Rahr Tatari, forskningsassistent ved Regionshospitalet Randers.

Kultur og sprog som barriere

Camilla Rahr Tatari, der står i spidsen for undersøgelsen, peger på, at sproget er en stor barriere for viden om kræft og screening for kvinderne.

- En stor gruppe af kvinderne i Gellerupparken har svært ved at læse og forstå dansk. Det materiale, som de får i deres e-Boks og andre steder om screening er på dansk, så de fravælger det, fordi de ikke forstår det, siger Camilla Rahr Tatari og forklarer videre:

- Nogle kvinder fortalte også, at de ikke har tillid til danske læger og det danske sundhedsvæsen, som er meget forskelligt fra forholdene i hjemlandet. Derfor har de bl.a. tænkt, at screening ikke var noget, de skulle deltage i.

Kvinder var glade for at blive hørt

På trods af begrænset viden, sproglige og kulturelle barrierer, så oplevede Camilla Rahr Tatari og hendes kolleger en nysgerrighed og interesse for kræftscreening hos kvinderne.

- Det plejer at være vanskeligt at rekruttere til den slags under-søgelser, men her var det ikke svært. Der mødte faktisk flere op, end vi havde inviteret. Og når vi interviewede kvinderne, gav de udtryk for, at de var rigtigt glade for at blive hørt, siger Camilla Rahr Tatari.

Inddragelse for mere målrettet information

Undersøgelsens resultater skal bruges til at skræddersy undervisning og nye informationsmaterialer om kræftscreeningsprogrammerne målrettet kvinder med anden etnisk herkomst end dansk.

- Næste skridt er i fortsat dialog med målgruppen at tilrettelægge undervisning om kræftscreening, som skal testes af kvinderne i Gellerupparken i løbet af efteråret. Vi udarbejder også informationsmaterialer på bl.a. tyrkisk, somali og arabisk, som kvinderne skal give os feedback på. Det er vores håb, at denne inddragelse kan gøre, at vi på sigt kan skræddersy information om kræftscreening, der får kvinderne til at forholde sig aktivt til deltagelse i screeningsprogrammerne, siger Camilla Rahr Tatari.

Kan reducere social ulighed på området

Berit Andersen, professor i screening og ledende overlæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, ser et stort potentiale i den videre undersøgelse.  

- Indtil nu har vi stort set kun vidst, at der eksisterer en social ulighed på dette område. Nu ved vi noget om, hvad der rører sig hos lige netop denne gruppe, og det giver muligheden for at gøre en betydningsfuld indsats - også fordi engagementet og interessen for at bidrage til at udbrede forståelsen om kræftscreening var så stor blandt kvinderne i Gellerup, siger Berit Andersen.

For yderligere information:
Camilla Rahr Tatari, forskningsassistent, tlf. 4260 0093
Berit Andersen, professor i screening, tlf.: 2056 7476
Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609

Fakta om undersøgelsen


Studietype
: Kvalitativ interviewundersøgelse
Studiepopulation: Undersøgelsen involverer 37 kvinder i alderen 27-59 år fra forskellige lande heriblandt Libanon, Marokko, Pakistan, Palæstina, Somalia, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Vietnam.
Samarbejdspartnere: Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers og Lægerne i Gellerup
Ekstern finansiering: Folkesundhed i Midten og midler fra Kræftplan IV
Interessekonflikt: Nej

Læs artiklen:
Perceptions about cancer and barriers towards cancer screening among ethnic minority women in deprived area in Denmark – a qualitative study (link)