15. juli 2020

Næsten hver tredje kvinde af anden etnisk herkomst bosat i Danmark bliver hverken HPV-vaccineret eller screenet for livmoderhalskræft. Det viser ny forskning fra Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Sara Koed Badre-Esfahani Foto Helle Brandstrup Larsen.jpg

Sara Badre-Esfahani, læge og ph.d.-studerende, håber, at resultaterne fra forskningen kan sætte gang i yderligere forskning, der kan hjælpe med at afklare, hvorfor ikke-etnisk danske kvinder dropper tiltagene mod livmoderhalskræft. Foto: Helle Brandstrup Larsen.

Både tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet og andelen af kvinder, der tager imod tilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft, er betydeligt lavere blandt kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Det dokumenterer et nyt nationalt forskningsprojekt, hvor der er sammenkørt data for mere end 170.000 kvinder.

Særligt kvinder fra Mellemøsten og Nordafrika deltager ikke

Projektet viser, at 27 procent af kvinderne med en anden etnisk herkomst end dansk hverken har fået en HPV-vaccine eller har taget imod tilbuddet om at blive screenet for livmoderhalskræft. Det er især kvinder med en herkomst fra Mellemøsten og Nordafrika, som ikke bliver vaccineret og screenet for livmoderhalskræft. For den gruppe af lande er det op mod 52 procent. Til sammenligning er dette tal ca. 10 procent for kvinder med dansk oprindelse.

- Det er fx. mere end syv gange så sandsynligt, at en kvinde med somalisk herkomst hverken er HPV-vaccineret eller screenet, hvis man sammenligner med en etnisk-dansk kvinde, siger læge Sara Badre-Esfahani, der er tilknyttet Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital samt ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Sara Badre-Esfahani forklarer, at den store forskel, der er påvist mellem deltagelsen blandt etnisk danske kvinder sammenlignet med ikke-etniske danske kvinder, ikke kan tilskrives forskelle i socioøkonomiske faktorer som fx uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

- Vi kunne i undersøgelsen se, at forskellen på deltagelsen mellem kvinder med dansk og ikke-dansk herkomst, fortsat var stor, selv når vi minimerede effekten af kvindernes socioøkonomiske status, siger Sara Badre-Esfahani.

Øget forskning for at udligne forskellen på sigt

Hun håber, at resultaterne kan være med til at sætte gang i nye forskningsprojekter, der afsøger årsagerne til den store forskel, og at de kan bidrage til at udvikle nye tiltag, som kan udligne forskellen.

- Det virker som om, at de danske forebyggende tilbud mod livmoderhalskræft ikke tilgodeser behovene hos kvinder med anden etnisk herkomst. Det gælder især for kvinder med mellemøstlig eller nordafrikansk oprindelse. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvorfor det er sådan, så vi kan tilpasse programmerne, så alle kvinder - uanset etnisk herkomst - kan blive beskyttet mod livmoderhalskræft, siger Sara Badre-Esfahani. 


For yderligere oplysninger, kontakt:
Sara Badre-Esfahani, læge og ph.d.-studerende, tlf. 2835 3899
Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609

 

Bag om forskningsresultatet:

 

Studietype: Nationalt registerbaseret kohortestudie 

Samarbejdspartnere: Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshopitalet Randers, Afdeling for kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling samt OPEN, Odense Universitetshospital og Institut for Kliniske Medicin, Aarhus Universitet.

Ekstern finansiering: Helsefonden, Familien Hede Nielsens Fond og Kræftens bekæmpelse

Interessekonflikter: Nej

Link til studiet: Low attendence by non-native women to human papillomavirus vaccination and cervical cancer screening - A Danish nationwide register-based cohort study