4. marts 2020

Forskere fra Regionshospitalet Randers undersøger i et nyt forskningsprojekt, om det er muligt at forbedre hjertestopbehandling ved at bruge videooptagelser af behandlingen. Med videooptagelserne håber forskerne at få endnu bedre indsigt i hjertestopbehandlingen - og hvordan den kan optimeres.

Kasper Glerup Lauridsen Phd Stud_1353.jpg

Kasper Glerup Lauridsen, læge og ph.d.-studerende, ved Regionshospitalet Randers

Hvert år rammes mere ned 2.100 patienter af hjertestop på danske hospitaler. Mindre end én ud af tre overlever.

Hjertestop på hospital er en akut situation, hvor alt skal gå hurtigt, og hvor der kan være mange personer tilstede. Det betyder, at hjertestopbehandlingen ofte er hektisk, og i de tilfælde er der stor risiko for, at behandlingen ikke forløber optimalt. International forskning påpeger, at både kommunikation og sammensætning af hjertestopholdets medlemmer ofte er mangelfuld, og at dette kan påvirke kvaliteten af hjertestopbehandling.

 - Det anbefales, at hjertestophold skal fungere som et pitstop-team i Formel 1, hvor alle medlemmer af holdet er i stand til at koordinere deres opgaver indenfor få sekunder. Problemet er blot, at vi endnu ikke helt ved, hvordan hospitalernes hjertestophold kommer til at fungere som det bedste Formel 1 pitstop-team, siger Kasper Glerup Lauridsen, læge og ph.d.-studerende ved Medicinsk Afdeling, og en af forskerne bag projektet.

Nye metoder i brug

Kasper Glerup Lauridsen har sammen med et team af forskere på Regionshospitalet Randers derfor søsat et nyt forskningsprojekt, TELESCOPE, hvor de vil undersøge, hvordan de kan forbedre både sammensætning af hjertestopholdet og kommunikationen mellem holdets medlemmer, så holdets samlede indsats skaber en mere effektiv hjertestopbehandling for patienterne.

I TELESCOPE studiet vil forskerne benytte en kombination af kropsbårne kameraer, signaler fra hjertestartere samt kliniske patientdata.

- Med videooptagelser af hjertestopbehandling som supplement får vi et hidtil uset indblik i, hvordan hjertestopbehandlingen reelt foregår. Med den viden vil vi vurdere, hvordan vi kan optimere holdets samarbejde og kommunikation i hjertestopbehandlingen. Samtidig vil vi undersøge, hvor meget disse faktorer betyder i patientbehandlingen, siger Kasper Glerup Lauridsen.

Tidligere forskning har primært undersøgt simulerede hjertestop eller registre af hjertestop. Det betyder, at man enten har undersøgt en tilnærmelse af en virkelig situation eller blot kigget på overordnede sammenhænge.

Idé fra Politi og Forsvar

Selvom idéen om kropsbårne kameraer er ny inden for hospitalets mure, så er teknologien set anvendt før.

– Politiet og Forsvaret har i de seneste år haft stor gavn af at bruge kropsbårne kameraer og har samtidig arbejdet på at gøre teknologien sikker, så en videooptagelse ikke kan komme i de forkerte hænder. Dermed er teknologien blevet ideel til at bruge på hospitalet, siger Bo Løfgren, professor, læge, ph.d. ved Medicinsk Afdeling, der også er en af forskerne bag projektet.

Netop sikkerhed er et vigtigt element for forskerne. Patienter og medarbejdere skal føle sig trygge ved projektet, og derfor har forskerne valgt en teknologi, hvor videodata kun kan udlæses af forskerne. Videooptagelserne vil kun blive analyseret af forskerne selv, og de vil blive slettet umiddelbart efter analyse og senest indenfor 30 dage.

TELESCOPE-projektet starter den 9. marts, og skal samle data fra 44 hjertestop på Regionshospitalet Randers i løbet af det kommende år.


For yderligere information, kontakt:

Kasper Glerup Lauridsen, læge, ph.d.-studerende, tlf.: 2246 7815
Bo Løfgren, professor, læge, ph.d., FESC, FAHA, tlf: 5150 2500
Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609