Leddegigt, der også kaldes reumatoid artrit, er en kronisk autoimmun sygdom, der opstår på baggrund af en reaktion i kroppens immunsystem. Reaktionen i immunsystemet fører til en inflammationstilstand (betændelsestilstand) i kroppens led.
Sygdommen kan ramme både mænd og kvinder og typisk i 40-60 års alderen. Den rammer oftere kvinder end mænd.
Leddegigt kan ikke helbredes, men en hurtig og effektiv behandling kan bremse sygdommen og holde symptomerne nede.