I Ældresygdomsklinikken udreder, undersøger og behandler vi sygdom ved svækkede ældre mennesker - særligt når der er mange sygdomme og meget medicin og ofte tab af vanlige funktioner fysisk og/eller mentalt.
Ved demens forstås en svækkelse af de mentale færdigheder som følge af sygdom. Symptomerne er ofte hukommelsesproblemer, eller at andre mentale funktioner forringes. Det kan være nedsat evne til at udtrykke sig sprogligt, problemer med at finde rundt, nedsat initiativ eller ændret personlighed.
Her finder du information om, hvordan du forbereder dig, og hvad du kan forvente af dit forløb i klinikken. Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har brug for yderligere information.