Når du skal føde et barn i underkropsstilling (UK)

For at mindske de risici, der kan være forbundet med en vaginal fødsel af barn i underkropsstilling, er der helt klare retningslinjer for, hvornår det anbefales.

• Din graviditet skal være uden komplikationer
• Dit barn skal veje mellem 2500 g og 4000 g
• Dit barn står med numsen eller en kombination af numse og fødder i bækkenindgangen (ikke kun fødder)
• Fødslen bør gå i gang af sig selv - dvs. ikke igangsættelse
• Der bør være konstant god fremgang i din fødsel. Hvis fødslen ikke skrider frem, vil man typisk anbefale, at man ændrer fødselsmåden til kejsersnit, men det vil være en individuel vurdering.

Du bliver skannet og fulgt løbende fra graviditetsuge 36-37 og frem til fødslen. Hvis forudsætningerne for vaginal fødsel ændrer sig i løbet af graviditeten, vil du blive anbefalet et kejsersnit. Vi vil også planlægge et kejsersnit, hvis du går meget over termin og ikke går i gang af dig selv.

En vaginal sædefødsel forløber stort set som en fødsel af et barn i hovedstilling helt frem til presseperioden.

Veerne er ikke mere smertefulde, og det gør ikke mere ondt at presse barnet ud.

Du kan anvende samme smertelindringsmetoder som vanligt. Det er dog en fordel ikke at være alt for bedøvet under selve presseperioden, da det vil gøre det lettere for dig at bevæge dig og følge pressetrangen til sidst, når hovedet skal fødes.

Du kan ikke føde i vand, når du føder dit barn fra underkropsstilling, men du kan bruge vand/kar som smertelindring i udvidelsesfasen, hvis barnets hjertelyd er normal. 

Når presseperioden starter, vil vi opfordre dig til at være oprejst, enten ved at komme op at stå eller ved at stå på knæ i sengen. Når du er oprejst i forbindelse med presseperioden, hjælpes fødslen både af tyngdekraften og bevægeligheden i dit bækken, så barnet lettere passerer ned gennem bækkenet.

Presseperioden starter, når barnets sæde står på bækkenbunden. På dette tidspunkt skal du presse, hver gang der kommer en ve. Når sædet kommer så langt frem, at vi kan se barnets hofter, vil vi bede dig om at presse hele tiden - også mellem veerne - da vi på dette tidspunkt tilstræber, at barnet er født indenfor ca. 5 minutter.

7 ud af 10 børn vil på denne måde blive født, helt uden at vi behøver at gribe ind i fødslen.

I fødslens aktive fase vil du med jævne mellemrum blive koblet til CTG-overvågning. CTG-overvågningen registrerer barnets hjertelyd og veernes hyppighed på en kurve. Er CTG'en normal, ved vi, at barnet ikke er påvirket af fødslen.

CTG'en kan tages af i perioder, hvis den har været helt normal. I disse perioder lytter jordemoderen til barnets hjertelyd med lytterør eller doptone. I disse perioder kan badekar evt. anvendes.

Senest i pressefasen registreres barnets hjertelyd med CTG hele tiden. 

Ved ankomsten til Fødeafsnittet vil du ligesom alle andre fødende blive undersøgt af en jordemoder.

Derudover vil du oftest blive skannet for at kontrollere barnets stilling.

Under fødslens udvidelsesfase vil du have en jordemoder hos dig. Når presseperioden går i gang, vil en ekstra jordemoder samt fødselslæger ligeledes være til stede. Når barnet fødes, kommer en børnelæge samt en assistent også ind på stuen. Ganske ofte vil der også være en studerende tilstede.

Det kan virke lidt overvældende med så mange mennesker på stuen, men hvis der bliver behov for det, er hjælpen på denne måde lige ved hånden.

Hvis alt går som planlagt, forlader det ekstra personale stuen umiddelbart efter fødslen.

Ved alle vaginale fødsler (både hovedstilling og underkropsstilling) er der en ganske lille risiko for, at der sker skader på barnet.

Sammenlignet med en fødsel af et barn i hovedstilling, er risikoen for skader på barnet kun meget lidt forhøjet (mindre end 1 %) ved en UK-fødsel.

Børn født i underkropsstilling kan være slappe og blege det første minut efter fødslen, men retter sig oftest meget hurtigt og får ikke varige problemer. Det kan virke voldsomt, og du og din partner kan blive forskrækkede, så det kan være rart at være forberedt. Som sagt er det forbigående. 

I 3 ud af 10 tilfælde med vaginal fødsel af barn i underkropsstilling vil der være brug for, at vi med håndgreb hjælper armene eller hovedet frem. I meget sjældne tilfælde vil det være nødvendigt, at få dig om at ligge på ryggen og hjælpe barnet ud med en fødselstang.

Personalet på Fødeafsnittet træner disse håndgreb og situationer, og der vil altid være erfarne folk på fødestuen til at hjælpe.

Når du føder dit barn fra en sædestilling, er der en forhøjet risiko for, at vi må sadle om undervejs og i stedet foretage et kejsersnit sammenlignet med, hvis dit barn stod i hovedstilling.

Langt de fleste kejsersnit foregår oftest stille og roligt i rygmarvsbedøvelse. Du vil således være vågen under kejsersnittet og din partner kan være med gennem hele forløbet. 

Oftest er årsagen til kejsersnittet manglende fremgang i fødslen. Der stilles nemlig strengere krav til fremgang under en sædefødsel - både i udvidelsesfasen og under pressefasen. En sædefødsel bør forløbe ukompliceret med fin fremgang.

Der må ved sædefødsel heller ikke være tvivl om, at barnet har gode ressourcer til at klare fødslen. Hvis barnet viser tegn på stress, sadles om til kejsersnit. 

Hvis fødslen starter med vandafgang, og der ikke kommer veer, som spontant bringer dig videre i fødslen, kan du blive anbefalet et kejsersnit i stedet for igangsættelse, men det vil være en individuel vurdering.

Hvis du efter undersøgelser og samtaler beslutter dig for at få et planlagt kejsersnit, vil det typisk blive udført i graviditetsuge 39.

På selve dagen for kejsersnittet vil du blive skannet. Hvis dit barn har vendt sig til hovedstilling, vil kejsersnittet blive aflyst, hvis det var eneste årsag til kejsersnittet.

Skulle din fødsel gå i gang af sig selv inden det planlagte kejsersnit, skal du i samråd med en fødselslæge beslutte, om du ønsker at fortsætte med fødslen eller få lavet kejsersnittet akut.

Det er vigtigt, at du kender til komplikationerne, der kan opstå, inden du træffer et valg for din fødsel.

Et kejsersnit er oftest en ukompliceret operation, men er alligevel et stort indgreb, der kræver tid at komme over. Helingsprocessen er ofte længere efter et kejsersnit end efter en vaginal fødsel, og du kan opleve flere smerter.

Mulige komplikationer:

• Blødning
• Infektion
• Skader på blære, tarm eller livmoder
• Blodprop i benene
• Kraftig hovedpine
• Vejrtrækningsproblemer hos barnet
• Komplikationer i efterfølgende graviditet samt under efterfølgende fødsel

Du kan læse mere detaljeret om kejsersnit og mulige komplikationer i patientvejledningen Kejsersnit på www.kejsersnit.randersbaby.dk.

Hvis dit barn står med numsen nedad, men ikke står indstillet i bækkenet, eller hvis barnet står på tværs eller på anden måde ustabilt, skal du lægge dig ned og blive liggende, hvis fostervandet går.

Dette skyldes en lille risiko for, at en slynge af navlesnoren kan blive afklemt mellem barnet og bækkenet. Ved at ligge ned mindskes presset nedadtil og dermed også risikoen for afklemning.

Du skal ringe til Fødeafsnittet. Vi sender bud efter en ambulance, der kan køre dig liggende til Fødeafsnittet.

Hvis du begynder at få veer, skal du ligeledes kontakte Fødeafsnittet. Alt afhængig af den individuelle plan, der er lagt for din fødsel - vaginal fødsel eller planlagt kejsersnit - vil du blive vejledt i forhold til det videre forløb.

På Facebook findes både en offentlig og en privat gruppe for sædefødsler. Her deles nyheder om sædefødsler i Danmark og udland, og i den private gruppe kan du som gravid dele din fødselsberetning og få sparring fra andre gravide og fagpersoner. Søg på sædefødsel.dk i Facebook søgefunktion.