Hop til hovedindhold
Kejsersnit
Ca 20% af danske børn fødes ved kejsersnit, heraf ca. halvdelen ved planlagt kejsersnit. Oftest er årsagen til et planlagt kejsersnit komplikationer hos mor eller barn, men der kan også være andre ikke-medicinske grunde.
Selvom et kejsersnit kan siges at være et større indgreb, er det generelt et sikkert indgreb og oftest uden alvorlige komplikationer. Beslutningen om et kejsersnit tager du altid i fællesskab med en fødselslæge.
Oftest planlægger vi kejsersnittet til ca. 1 uge før terminsdatoen. Du får den præcise dato, når kejsersnittet aftales.