Tarmslyng

Det indebærer:

• Du må ikke spise eller drikke. Du får væske via en kanyle i en blodåre, så du ikke skal føle tørst.
• Du skal evt. have taget flere blodprøver
• Du skal forsat beholde sonden igennem næsen til aflastning af din kvalme og opkastninger.
• Du får fjernet hår i et område på maven.
• Du bliver tilbudt et bad, hvis du kan klare det.
• Du får udleveret en speciel skjorte (en operationsskjorte)
• Afhængigt af lægens vurdering vil du ligeledes få taget mål til at få elastikstrømper på (elastikstrømper forbygger dannelse af blodpropper i dine ben under operationen). 
• Narkoselægen taler med dig om bedøvelsen samt smertebehandling efter operationen.

Der kan være ventetid, før du kommer til operation, men vi holder øje med dig og ændrer planen, hvis det er nødvendigt.

Når det er ved at være din tur til at blive opereret, skal du fra sengeafsnittet til Operationsafsnittet.

Hvis du bliver kørt i en seng

Nogle patienter bliver kørt i en seng til Operationsafsnittet. Sengen vil i første omgang blive placeret uden for operationsstuen, indtil personalet er helt klar til dig. Der kan være lidt ventetid uden for stuen, dog max. 15 minutter.

Din pårørende kan følge dig ned til Operationsafsnittet, men må ikke, med mindre der er helt særlige omstændigheder, komme med ind på operationsstuen.

Du kan som udgangspunkt få besøg af din pårørende igen, når du er tilbage på sengeafsnittet.

Du vil opleve, at der sker mange ting og der er mange mennesker, når du kommer ind på operationsstuen.

Vi spørger dig eks. om

• dit cpr-nummer
• du har fastet
• du er allergisk over for noget

Derudover vil vi begynde at lægge dig til rette på operationslejet. Her vil du selv kunne hjælpe med til, at du kommer til at ligge bedst muligt.

Du må ikke være kold, når operationen starter. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os det, hvis du fryser.

Operation foregår enten som kikkertoperation eller ved en "åben" operation.

Ved en kikkertoperation bliver bughulen fyldt med luft (CO2), og der laves herefter et passende antal huller i bugvæggen (på 1-2 cm i diameter) til indføring af kamera og instrumenter.

I nogle tilfælde er en kikkertoperation ikke mulig, og indgrebet foregår i stedet "åbent", hvor der laves et længere snit i maven.

Før operationen informerer lægen dig om, hvad du kan forvente, men man kan ikke sige noget med sikkerhed, før operationen er overstået.

Her er nogle af mulighederne:

• Finder lægen sammenvoksninger (adhærencer), bliver de løsnet. Er årsagen et indeklemt brok bliver det opereret. Hvis den afklemte del af tarmen ikke har taget varig skade, bliver den ikke fjernet.
• Er der derimod fundet et stykke tarm uden blodforsyning, bliver det fjernet. Herefter sys enderne i de fleste tilfælde sammen.
• I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at føre tarmen ud gennem maveskindet (stomi). Efter nogle måneder kan tarmen muligvis lægges tilbage ved en ny operation. Det taler du med kirurgen om. 
• Der kan være andre årsager til din tarmslyng.

Efter operationen fortæller en kirurg dig om, hvad der er foretaget ved din operation.

I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen. 

Bedøvelsen kan gives på to måder: 

• Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon). 
• Den indåndes via luften fra en maske.

Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.

Hvis du får bedøvelsen i et drop

Enkelte kan opleve, at det svier i den arm, hvor medicinen løber ind. Det er ufarligt og væk, når du vågner. Når du får medicinen, vil du mærke, at du bliver svimmel, og kort tid efter falder du i søvn. 

Kan man vågne under operationen?

Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker meget sjældent, men kan forekomme. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skal ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.

Skal du have foretaget en større operation, vil du ofte før eller efter operationen få anlagt et epiduralkateter til smertebehandling.

Sådan foregår anlæggelse af et epiduralkateter

Epiduralkateteret er en tynd plastikslange, som bliver ført ind mellem to ryghvirvler. Når vi anlægger kateteret, er du vågen, men du har fået lokalbedøvelse. 

Du vil få smertestillende medicin gennem epiduralkateteret i dagene efter operationen.

I sjældne tilfælde kan der opstå hovedpine efter anlæggelse af epiduralkateter

Det kan i sjældne tilfælde ske, at der efter en rygbedøvelse kan opstå hovedpine. Karakteristisk for denne hovedpine er, at den forsvinder, når du lægger dig ned.

Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.

Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.

Hvis hovedpinen ikke er væk efter et døgn

Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked - også hvis du er udskrevet fra hospitalet. Personalet vil sørge for at kontakte Operation og Intensiv.

Andre komplikationer i forbindelse med et epiduralkateter

Der er knyttet forskellige stikkeprocedurer til anlæggelse af et epiduralkateter.

I forbindelse med disse stikkeprocedurer kan der opstå komplikationer i form af blødning eller betændelse.

Begge dele er meget sjældne komplikationer, men alvorlige.

Typiske tegn, som du skal holde øje med og reagere på

Har du feber, smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket?

Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?

Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.

Under hele operationen vil der være en læge eller en sygeplejerske med speciale i bedøvelse, som holder øje med dig.

Du får overvågningsudstyr på under operationen

Under operationen får du overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Du vil stadig have overvågningsudstyret på, når du vågner.

Der er altid større risiko forbundet med en akut operation end ved en planlagt operation, men vi gør alt for at passe godt på dig.

Enhver operation kan medføre blødning og risiko for infektion/betændelse under eller efter operationen. Lægen informerer dig om, hvilke risici du kan forvente ved operationen. 

Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.

Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.

Her bliver du observeret, indtil du er vågen og klar til at komme til Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit.

Det kan eksempelvis være:

• et blærekateter (en slange i blæren, så urinen kan løbe frit)
• et drop i hånden (en plastikslange , hvor du kan få medicin og væske)
• et epiduralkateter i ryggen (en tynd plastikslange, hvor du kan få smertestillende medicin) Det vil dog kun være aktuelt, hvis du har fået en åben operation

• At du kommer ud af sengen og eventuelt går en tur på stuen.
• Hvis du må, at du drikker/spiser vandigt flydende. Personalet vil informere dig om, hvad du må få. Spørg, hvis du er i tvivl. Har du forsat en slange/sonde til maven, er der restriktioner på, hvor meget du må få at drikke.
• At du siger til plejepersonalet, hvis du har smerter.
• Du kan få medicin mod kvalme, hvis du har brug for det.
• Du vil få en indsprøjtning i lår/mave hver aften, som forebygger blodpropper.
• Du har forsat elastiske strømper på, så længe du er indlagt.

Vi forventer:

• At du er oppe mere end 8 timer i løbet af dagen og gerne i eget tøj.
• At du går 4 ture på ca. 50 m.
• At du spiser almindelig mad (når sonden er fjernet) og sidder op til måltiderne.
• At du drikker ca. et glas væske i timen, inklusiv proteinholdige drikke
• At du siger til personalet, hvis du har brug for ekstra smertestillende.
• At du får lukket epiduralkateteret (hvis du har et) på 3. dag efter operationen. Du vil få smertestillende tabletter, men sig forsat til plejepersonalet, hvis du har smerter som ikke dækkes.
• At blærekateteret kan fjernes dagen efter operationen.
• At du deltager i holdtræning hver formiddag.
• At du fortæller personalet, når der er gang i din mave med luft og afføring.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjecer:

Alkohol og operation

STOP med at ryge når du skal opereres

Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.

I afsnittet er der dagligt holdtræning, som du opfordres til at deltage i. Træningen varer ca. 30 minutter og foregår sammen med andre patienter fra samme afsnit.

Træningen består af siddende og/eller stående øvelser for kredsløb, arme og ben. 

Hvis du har en pårørende på besøg, er vedkommende velkommen til at deltage i træningen.

Det har stor betydning, at du er oppe og bevæger dig, mens du er indlagt. At være aktiv kan være med til at nedsætte tabet af muskelstyrke og forebygge risikoen for blandt andet blodpropper.

Grundlæggende betragter vi al bevægelse som træning. Derfor er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med små dagligdags aktiviteter, for eksempel at gå til og fra toilet og at komme op at sidde i forbindelse med måltider.

Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.

Det er dog meget vigtigt, at du fortsætter træningen. Hvis du træner som anbefalet, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter vil hurtigere blive mindre.

Kikkertoperation

Du må løfte til smertegrænsen.
De første 4 uger efter operationen: Undgå hård fysisk sport som fitness, fodbold og håndbold.

Åben operation - begge restriktioner gælder i 6 uger efter operationen

For at undgå udvikling af brok i såret må du ikke løfte mere end 2 kg.
Undgå hård fysisk sport som fitness, fodbold og golf.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

• Paracetamol (tabletter a 500 mg)
• Ibuprofen (tabletter a 200 mg)

Pillerne fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Der kan være tilfælde, hvor paracetamol er nok, men vi anbefaler, at du tager begge slags smertestillende tabletter.

Hvis der gælder særlige forholdsregler for dig, får du det at vide af personalet.

Du må gerne fjerne plasteret, når du kommer hjem, hvis det ikke er fjernet fra sengeafsnittet. Er såret tørt, skal der ikke plaster over. 

Du må gerne gå i bad, og såret må gerne få vand og sæbe. Vi anbefaler dog, at du afholder dig fra karbad, svømmehal og åbent hav i 2 uger efter operationen.

Undgå direkte sollys på sår/ar det første år efter operationen. Brug høj solfaktor på arret ved solbadning.

Tegn på infektion/betændelse kan være

• rødme
• hævelse
• feber (temperatur over 38 C)
• sivning af væske fra såret

For at sikre, at du ikke taber dig, mens du er syg, skal du tænke på mad som en del af din behandling. Det er vigtigt at få fedtstoffer og protein, så du får energi og vedligeholder dine muskler.

Hvis dit sår er lukket med klips, får du en tang med fra Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit til at fjerne klips. Tangen skal du have med til din læge.

Klipsene skal normalt fjernes efter 10-12 dage, og du skal selv bestille tid.

Hvis du har fået en type operation, hvor du har en tid til kontrol efter 14 dage hos Mave- og Tarmkirurgisk Klinik, kan du få stingene fjernet der. 

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk

Når der er gået 24 timer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.