Pasning af topkateter (suprapubisk kateter)

Omkring indstiksstedet er der anlagt en forbinding. I starten kan der være en del sivning, så der er påkrævet dagligt tilsyn med henblik på skiftning.

Efterhånden ophører sivningen, og forbindingen kan udskiftes med tør forbinding efter behov, dog mindst 1 gang ugentligt. Nogle behøver slet ikke at have en forbinding på. 

Når forbindingen skiftes, oftest af hjemmeplejen, observerer man huden omkring indstiksstedet (rødme/irritation). Forbindingen skal sættes hel på. Der må ikke klippes i forbindingen.

Når sivningen stopper, er det ikke længere nødvendigt at have forbinding på.

Man kan tage brusebad uden forbinding dagen efter kateteranlæggelsen.

Din praktiserende læge eller hjemmesygeplejersken skifter dit kateter ca. hver 12. uge, medmindre der er særlige omstændigheder, som gør, at det skal skiftes oftere.

Hvis der opstår problemer, skifter vi det i Urinvejskirurgisk Klinik.

Når du lige har fået kateteret lagt, skal det helst ligge 12 uger, inden hjemmesygeplejersken eller praktiserende læge skal skifte det første gang.

På den måde dannes den bedste kanal, så skiftet kan foregå så problemfrit som muligt.

Kateteret er koblet til en dagpose (rummer ca. ½ l).

Kateteret kan fikseres (dvs. sættes fast) i en blød bue over maven. Kateteret må ikke komme over navlehøjde. 

Dagposen holdes på plads på låret ved hjælp af et velcrobånd eller et andet
hjælpemiddel.

Til natten sætter man en natpose (rummer ca. 2 l) direkte på dagposen. Nat- og dagposen placeres lavere end sengens højde, evt. i et posestativ.

Bruger du ventil på dit kateter, kan kateteret ligge frit i dine underbukser. 

Skift af poser/ventil

Pga. infektionsrisiko bør posen/ventilen og kateteret kun skilles 1 gang ugentligt. Det gøres, når poserne/ventilen skiftes, eller hvis det er nødvendigt at skylle kateteret.

Det er vigtigt at drikke 1½-2 liter væske pr. døgn. Det vil dog altid afhænge af omstændighederne, f.eks. har man brug for mere væske, hvis man er fysisk aktiv.

Målet er, at du producerer mindst 1 liter urin pr. døgn.

Tjek først, om

• kateter og pose er placeret under blærens niveau?
• der er knæk på slangen?

Hvis ovenstående er, som det skal være, skal du kontakte hjemmesygeplejersken.

Hjemmesygeplejersken kontrollerer, om

• kateteret er korrekt placeret i blæren. Det gør sygeplejersken ved at tømme ballonen, skubbe kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin.
• kateteret er tilstoppet. Det kan være nødvendigt at skifte kateter før den planlagte tid. Ved kalkdannelse mv. kan det eks. være nødvendigt at skifte kateteret så hyppigt som 1 gang ugentligt.

Kontakt hjemmesygeplejersken eller din praktiserende læge med henblik på hurtigst muligt at få anlagt et nyt kateter for at undgå, at kanalen lukker til. 

Der bør altid ligge et ekstra kateter hjemme hos dig. 

Trods et velfungerende kateter kan der sive urin fra urinrøret og/eller fra indstiksstedet.

Det kan skyldes blærekramper. Blærekramper kan føles som kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen. Medicin kan i nogle tilfælde hjælpe på blærekramper. 

Blærekramper kan især være et problem hos patienter med visse neurologiske lidelser (sklerose, Parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid. 

Blærekramper kan også skyldes ukorrekt placeret kateter og pose. 

Når du lige har fået lagt kateteret, vil urinen efter 7-10 dage være inficeret.

Det er helt normalt og kræver som udgangspunkt ikke behandling. Drik rigeligt, i alt ca. 2 liter om dagen. Det kan ofte hjælpe. Nogen har også gavn af 2- 3 glas tranebærsaft dagligt.

Hvis du får feber eller har konstante smerter

Kontakt hjemmesygeplejersken eller din praktiserende læger, hvis din temperatur er forhøjet, eller hvis du har konstante smerter over blæren. 

Hvis du har fået en behandlingskrævende urinvejsinfektion, skal kateteret skiftes efter 1 døgns behandling.