Mens du har været indlagt, har en ergoterapeut vurderet, at du har risiko for at fejlsynke, dvs. at få det, du drikker, i den gale hals.
Hvis du får noget i den gale hals, betyder det, at væsken er endt i luftvejene og i lungerne. Hvis det sker, er der risiko for, at du bliver syg og får lungebetændelse.
Det er derfor vigtigt, at det, du drikker og spiser, er meget fortykket. Ergoterapeutens undersøgelse har vist, at du kan synke meget fortykket væske uden risiko for at fejlsynke.