I familier med børn, hvor den ene forælder er uhelbredeligt syg, kan der være overvejelser og usikkerhed om, hvordan man bedst taler med børnene om sygdommen og fremtiden. Samtidig kan det være svært at beslutte hvornår og hvordan, man skal snakke med børnene om svære emner.
I Enhed for Lindrende Behandling tilbyder vi vores patienter med hjemmeboende børn samtaler med Familieteamet, bestående af teamets psykolog og præst. Hensigten med samtalerne er at understøtte familiens kommunikation i en svær tid.