Forstoppelse hos alvorligt syge

Du kan opleve, at den afføring, der kommer, er hård og knoldet, hvilket kan gøre, at det gør ondt eller er svært at komme af med afføringen.

Du kan også opleve af have en fornemmelse af ikke at have tømt tarmen.

Du skal være opmærksom på, at diarré i nogle tilfælde kan være tegn på forstoppelse.

Har du forstoppelse, kan du opleve ubehag i maven med mavekneb eller mavesmerter. Du kan føle dig oppustet, have nedsat appetit og også have kvalme og opkastning.

Hvis du får stærk smertestillende medicin, er risikoen for at få forstoppelse stor.

Årsagen er, at morfin og morfinligende præparater påvirker tarmfunktionen på en uhensigtsmæssig måde. Medicinen påvirker tarmens bevægelser, så passagetiden gennem tarmen bliver langsommere.

Får du kemoterapi, kvalmestillende medicin og anden medicin, så kan det i nogle tilfælde give forstoppelse.

Oplever du forstoppelse, kan det skyldes, at du sidder forkert på toilettet, udskyder afførringstrangen, og/eller at du ikke giver dig selv tid og ro til dit toiletbesøg.

Hvis du er i behandling med smertestillende medicin, er det vigtigt, at du altid tager et eller flere afføringsmidler.

Afføringsmidler er inddelt i forskellige grupper alt efter, hvordan de virker:

1. Midler, der kan gøre afføringen blød, f.eks. Gangiden, Movikol, Laktuose, Magnesia.
2. Midler, der øger tarmbevægelsen, f.eks. Laxoberal og Toilax.
3. Midler, der mindsker morfinpræparaters stoppende virkning i tarmen, f.eks. Moventig og Resolor.

Hvis et afføringsmiddel ikke giver tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at bruge et middel fra en anden gruppe.

Der er en lang række forskellige afføringsmidler og forskellige måder at tage afføringsmidlet på. Afføringsmidler kan fås som tabletter, dråber, mixtur, pulver, stikpiller eller endetarmsvæske/lavement/klysma.

Det er vigtigt, at du får drukket rigeligt i løbet af dagen, da det kan blødgøre afføringen. Drik derfor gerne 1-1½ liter væske om dagen.

Hvis det er svært at få drukket 1-1½ liter væske, så drik efter lyst og evne, da små mængder også kan stimulere tarmens bevægelser.

Det er vigtigt, at du spiser regelmæssigt og gerne små hyppige måltider. 

Hvis det er muligt, må du gerne spise måltider med et højt fiberindhold som f.eks. groft brød, kogte/rå grøntsager og rå/tørret frugt. Plantefibre giver tarmen noget at arbejde med, hvilket er med til at stimulere og aktivere tarmbevægelserne.

Dyrk motion i det omfang, du kan. Motion og bevægelse stimulerer og aktiverer tarmbevægelserne.

Giv dig god tid og ro ved toiletbesøg. Forsøg at gå regelmæssigt på toilet og lad være med at udskyde og udsætte dine toiletbesøg, når du føler afføringstrang, da det i værste fald kan få afføringsrefleksen til at forsvinde resten af døgnet.

Sørg for at sidde godt på toilettet som vist på illustrationen. 
  

 
Illustration: Grafisk Service, Region Midtjylland

Du kan bruge en varmepude på maven samt evt. lave tarmstimulerende massage af maven, da det kan være med til at stimulere tarmbevægelserne.

Sådan masserer du dine tarme

Massér med flad hånd i en cirkel fra højre lyske op mod maven, tværs over overmaven og ned mod venstre lyske. På den måde følger du retningen på tyktarmen. Se nedenstående illustration.

Du skal kontakte en læge eller en sygeplejerske i Enhed for Lindrende Behandling:

• Hvis du er forstoppet, og afførringsmidlerne ikke virker.
• Hivs du skiftevis er forstoppet eller har diarré.
• Hvis du har smerter i maven.

 
Lægesekretær Christina Egemark Clausen, tlf. 78 42 04 60

Sygeplejerske Gitte Aagaard, tlf. 78 42 04 75

Sygeplejerske Mette Nyhus Frederiksen, tlf. 78 42 04 61

Sygeplejerske Jette Aude, tlf. 78 42 04 68

Overlæge Pernille Lysgaard

Overlæge Anne Mette Juhl Nørrelykke

Afdelingslæge Torsten Theil Konishi

Psykolog Karen Elholm Bergmann

Fysioterapeut Anne Hornbæk Thomsen

Socialrådgiver Vibeke Dahl (træffes kun onsdag)

Hospitalspræst Joan Møller Molbo, tlf. 20 47 62 12