De sidste levedøgn

Ved livets afslutning dannes der stoffer i kroppen, der gør, at lysten til mad bliver mindre.

Derudover gælder:

• Du taber dig, fordi kroppen ikke længere er i stand til at udnytte maden.
• Du vil ofte ikke føle sult og tørst, da der sker forandringer i stofskiftet. Forandringerne kan føre til øget velvære.
• Det handler om at få en god smagsoplevelse efter lyst og evt. nyde det sociale samvær, der knytter sig til at spise og drikke.

I takt med at kræfterne aftager, bliver det sværere at spise og indtage tabletter. Du kan da få lindrende medicin på en anden måde.

Nogle spiser en smule i de sidste levedøgn, men oftest er der ikke længere lyst eller evner til at spise.

I de sidste levedøgn oplever du ikke tørst, og du kan ikke udnytte kunstigt tilført væske på grund af forandringer i kroppens organer.

Væske tilført på denne måde kan derimod belaste kredsløbet og være ubehageligt for dig. Der kan f.eks. opstå væskeophobninger forskellige steder, f.eks. i lungerne, hvilket kan give åndenød.

Ved fremskreden sygdom er kroppen i væskeunderskud, men undersøgelser bekræfter, at et naturligt bevidsthedsslørende stof gør, at du i den allersidste tid ikke oplever tørst.

Når du ikke længere kan spise og drikke, bliver slimhinderne i munden og på læberne ofte tørre. Det lindrer at få munden fugtet med væske og læberne smurt med læbepomade.

Mange oplever det betydningsfuldt at vise omsorg gennem mad og drikke. Det forbindes med at få kræfter og med forlænget levetid. I de sidste levedøgn, er det dog ikke mangel på væske eller næring, der er livstruende.

Det kan være godt at huske på, at omsorg kan vises på andre måder end med mad og drikke. Som pårørende kan du måske tænke på, at din nærhed i sig selv er det bedste, som du kan give.

Smerter er komplekse og kan være en del af den samlede lidelse, der knytter sig til at skulle afslutte livet. Angst for det uvisse omkring døden og erkendelsen af tab er også indeholdt i lidelsen. Både smerter og angst kan for en stor part lindres, men ikke nødvendigvis fuldstændigt.

Læs mere om smerter og angst:

• Smerter hos alvorligt syge
• Angst ved alvorlig sygdom

Med alvorlig sygdom følger ofte mange smerter. Det er derfor naturligt at være bekymret for, hvordan smerterne udvikler sig, og om de kan lindres i den sidste tid.

Der findes mange måder at lindre smerter på f.eks. varmepakninger, berøring og beroligende musik. Desuden findes der naturligvis også smertestillende og beroligende medicin.

Nogle er bekymrede for, at smertestillende og beroligende medicin sløver og afkorter kontakten i den tilbageværende tid. Det er dog primært sygdommens udvikling og ikke kun medicinen, der påvirker den bevidsthedsændring, der sker de sidste levedøgn.

I den sidste levetid sover eller blunder de fleste en stor del af tiden. Du kan opleve din nære gradvist trækker sig tilbage fra omgivelserne. Dette er en naturlig proces og ikke udtryk for manglende påskønnelse af din omsorg.

Som pårørende vil du opleve en gradvis forandring af kontakten med din nære. Kontakten kan efterhånden blive begrænset til et let håndklem, et nik eller et blik. Det kan være svært at forstå indholdet i de svar, du får fra din nære, og du oplever måske, at din nære ikke har samme tidsfornemmelse som tidligere.

Mange døende genoplever og taler om tidligere oplevelser, mens nutiden opleves uklar.

I den sidste levetid svækkes sanserne. Undersøgelser har vist, at høre- og følesanserne er de sidste, der forsvinder. Derfor skal du gå ud fra, at din nære til det sidste kan høre, hvad du siger. Du kan f.eks. tale om hverdagsagtige ting og iøvrigt sige det, som du ønsker og har behov for.

Det handler om at være og ikke gøre

Når du er sammen med din nære, handler det mest om at være - ikke om at gøre.

At være kan bl.a. gøres ved at spille noget stille musik, som din nære holder af. Du kan også vælge at læse en bog eller et digt, synge en sang eller en salme. Det kan også være noget helt andet, som du ved har personlig betydning for din nære.

Efter lang tids sygdom kan den sidste levetid i nogle tilfælde være præget af uro og anspændthed, og der kan være behov for beroligende og afslappende medicin.

Til allersidst - fra timer til få døgn - overgår de fleste til en blivende bevidsthedsløs tilstand.

Som pårørende kan du opleve de sidste levedøgn som en meget bevægende tid, hvor stærke følelser kommer i spil.

Det kan måske være en støtte for dig at vide, at stille nærvær og rolig omsorg er det mest betydningsfulde, som du kan give din nærmeste.

Støjende vejrtrækning

Når livet er ved at ebbe ud, det vil sige de sidste timer til døgn, kan der optræde en raslende vejrtrækning. Det skyldes, at den døende ikke er i stand til at skille sig af med slimdannelser i luftrøret ved at hoste eller synke.

Bevidsthedssløring på dette tidspunkt gør, at slimen ikke opleves generende for den døende. De pårørende kan opleve det som ubehageligt at se og høre på. Stillingsskift og medicinsk behandling vil hyppigst kunne lindre. Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet.

Pauser i vejrtrækningen

Åndedrættet kan være kendetegnet ved skiftevis perioder med hurtig vejrtrækning og længere pauser i vejrtrækningen. Det er normalt og er ikke en kamp for at få luft, for din nære er ikke længere bevidst om sit åndedræt.

Vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk

Når døden nærmer sig vil vejrtrækningen ændre sig. Den bliver ofte hurtig og overfladisk, og der kan opstå pauser i vejrtrækningen, når døden nærmer sig. Pauserne vil efterhånden ofte blive længere.

Når livet slutter, stopper hjertet med at slå, og vejrtrækningen ophører. Der kan komme et par dybe vejrtrækninger eller suk. Åndedrættet udebliver derefter helt, og der kan ikke mere iagttages livstegn.

Mange med alvorlig sygdom oplever åndenød og åndedrætsbesvær i løbet af deres sygdomsperiode. Det giver ofte anledning til frygt for at skulle dø med vejrtrækningsbesvær eller en fornemmelse af at blive kvalt.

Lindring via medicin og ikke-medicinske tiltag

Angst kan forværre åndenød. Både åndenød og angst kan lindres med medicin og forskellinge ikke-medicinske tiltag såsom vejrtræknings- og afspændingsøvelser, frisk luft og anvisning af hensigtsmæssige stillinger for at lette vejrtrækningen. Mange oplever afkøling af ansigtet som lindrende. Derimod giver undersøgelser ikke belæg for, at iltbehandling lindrer i den sidste levetid.

Det er vigtigt, at der skabes tryghed gennem nærvær, berøring og ro, og at der er et andet menneske tæt ved, da det i sig selv kan forebygge åndenød.

En følge af alvorlig sygdom er, at kroppens forskellige organer gradvist svigter. I den allersidste levetid bliver urinproduktionen sparsom eller ophører.

Et tegn på hjertets svækkelse er, at blodet ikke sendes ud i de perifere dele af kroppen. Din næres hænder og fødder bliver kolde, og det ændres ikke ved at pakke en dyne omkring.

Andre tegn på at organerne svigter er:

• Negle og læber bliver blålige.
• Væske kan samle sig under huden i de lavestliggende områder af kroppen.
• Ansigtet ser blegt og gennemsigtigt ud med indfaldne kinder.
• Øjnene kan synes farveløse
• Næsen kan synes mere spids.

Mange har svært ved at tale om deres næres forestående død og føler dårlig samvittighed over at gøre det. Men giver du dig selv lov til at sætte ord på dine tanker og følelser, vil du formentlig bagefter opleve en større ro og mere overskud til at kunne være der for din nære til det sidst.

Har du brug for en uddybende samtale eller har du spørgsmål, stiller vi os gerne til rådighed.

Du og din familie er velkommen til kontakte os.

 
Lægesekretær Christina Egemark Clausen, tlf. 78 42 04 65

Sygeplejerske Mette Nyhus Frederiksen, tlf. 78 42 04 61

Sygeplejerske Jette Aude, tlf. 78 42 04 68

Sygeplejerske Helle Hansen Høyrup, tlf. 78 42 04 76

Sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Mikkelsen, tlf. 78 42 04 75

Overlæge Martin Steiner

Overlæge Anne Mette Juhl Nørrelykke

Overlæge Jenni Christiansen

Overlæge Torsten Theil Konishi

Psykolog Jo Brygger Justesen

Fysioterapeut Anne Hornbæk Thomsen

Hospitalspræst Joan Møller Molbo, tlf. 20 47 62 12