Hop til hovedindhold

En løbetest kan hjælpe os med at finde ud af, om du har astma, som udløses af anstrengelse.


Forbered dig til undersøgelsen

Har du aftalt med astmalægen, at du skal holde pause med medicin? - Så gør følgende:

Holde pause med høfebermedicin/antihistamin i 2 dage (48 timer) før testen

Holde pause med Montelukast/Singulair 1 dag (24 timer) før testen


På undersøgelsesdagen

Ring til Børn og Unge Dagklinikken, hvis du har astmaanfald den dag, du skal testes. Ring også hvis du er syg eller forkølet

Medbring løbesko, tøj du kan løbe i, peakflow-meter og den "blå" anfaldsmedicin (hvis du får det)


Om undersøgelsen

Løbetesten varer ca. 1 time

Testen indeholder:

  • Lungefunktionsundersøgelse før løb
  • Løb på løbebånd, hvor der undervejs måles peakflow
  • Lungefunktionsundersøgelse efter løb

Efter undersøgelsen

Du får svar på testen, inden du går hjem. Vi sender besked til din egen læge om testens resultat


Når du kommer hjem

Der er ingen forholdsregler efter testen


Kontakt

Astma- og allergi-sygeplejerske:

Har du spørgsmål til testen, er du velkommen til at kontakte astma- og allergisygeplejersken.

Telefon
78 42 08 11

Telefonen er åben om torsdagen kl. 7.45-8.45.

Sekretær

Ved afbud eller behov for en ny tid: 
Kontakt Børn og Unge Dagklinik 

Telefon
78 42 08 85

Telefonen er åben alle hverdage kl. 9-12 og kl. 13-14.

Ring hurtigst muligt, da vi så har mulighed for at tilbyde tiden til en anden.