Kan jeg føde hjemme?

Alle raske kvinder, der har en ukompliceret graviditet og udsigt til en ukompliceret fødsel, kan føde hjemme.

Fødslen skal finde sted til tiden, hvilket vil sige mellem uge 37+0 og uge 41+6.

Der må højst være 1 barn i maven, og det skal ligge med hovedet nedad ved fødslen.

Kontakt din jordemoder, hvis du ønsker en hjemmefødsel.

Hvad skal du bruge ved en hjemmefødsel

Vigtigst er

  • Håndklæder - mange store og små (ok at de er slidte - bare de er rene)
  • Lagner og sengebetræk (ok at de er slidte - bare de er rene)
  • Afdækning (f.eks voksdug) til seng/madras/møbler
  • Tøj til barnet (hue og stofble skal bruges lige efter fødslen, så barnet holdes varmt)
  • Affaldsposer til affald og vasketøj
  • God belysning, f.eks en lampe, der kan flyttes rundt, hvis jordemoderen har brug for ekstra lys
  • Store bind til de første dage efter fødslen
  • En pakket taske, der kan medbringes, hvis der bliver brug for at tage ind på hospitalet (tøj til mor og barn, toilettaske, tøj og autostol til hjemturen, kamera/telefon)

Desuden kan det være rart at have

  • Læbepomade
  • Pose/spand til opkast
  • Mad, snacks og drikke til jer selv og jordemoderen
  • Sækkestol/store puder til hvile (gerne vaskbare)